Ti vindere er trukket tilfældigt ud blandt de mange, som har svaret på den spørgeskemaundersøgelse, som i maj måned blev sendt ud til alle Danmarks ingeniørstuderende årgang 2010.
De mange besvarelser giver en indsigt i ingeniørstuderendes uddannelsesforløb. Det er viden, som skal komme de ingeniørfaglige uddannelsesmiljøer til gavn og være med til, at danske ingeniøruddannelser kan gøres endnu bedre.
CFA's arbejde med ingeniøruddannelse indgår i forskningsprojektet PROCEED, som foregår i et samarbejde mellem forskere fra hele landet. PROCEED er finansieret af Det Strategiske Forskningsråd og kører frem til 2013.
De ti vindere er fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og VIA University College.
Billederne viser i rækkefølge fra oven mod højre:
Jonas Schøler Holmriis, der til daglig læser til diplomingeniør i Bygningsdesign på Ingeniørhøjskolen i Aarhus;
Nikolai Hedegaard Kristensen fra Maskin og Produktion på Aalborg Universitet;
Alex Juhl Burchall, der læser til Kemiingeniør på Syddansk Universitet;
Morten Hjort Løvendahl Nielsen, der læser til diplomingeniør i Kemiteknik, også på Syddansk Universitet;
Lærke Cecilie Bjerre, der læser til diplomingeniør i Bygningsdesign på Danmarks Tekniske Universitet;
Marian Vrtik, der læser IT engineer på VIA University College;
Fabio Luis Branco Faravola fra IT, Kommunikation og Medieteknologi på Aalborg Universitet;
Cecilie Dehnfeld Nørgaard fra Teknisk Biomedicin (tidligere Sundhed og Produktion) på Danmarks Tekniske Universitet;
Martin Kisha Kræmer, der læser Kemi og teknologi også på Danmarks Tekniske Universitet.
Den tiende vinder er ingeniørstuderende på Syddansk Universitet.