Dansk forskningspolitik var i det 20. århundrede præget af kontinuitet og pragmatisme. I det nye årtusind har det dog langtfra været tilfældet, da så godt som alle af forskningspolitikkens hovedelementer er blevet reformeret, og splid, tvivl og brud er blevet en fast bestanddel af den danske forskningsverden.
Hovedårsagerne til den markante forandring er, at forskning i stadig stigende grad fremhæves som en afgørende faktor for Danmarks globale konkurrencekraft og velstand, og at en række bredere forvaltningspolitiske ideer er blevet introduceret på området. Denne udvikling har på den ene side sat videnskabens autonomi og traditionelle styringsmekanismer under pres med nye krav og øget kontrol, men er på den anden side også resulteret i større bevillinger og mere opmærksomhed til forskere og uddannelsesinstitutioner.
Dansk forskningspolitik efter årtusindskiftet tegner for første gang et bredt, dækkende billede af den nyere danske forskningspolitik og gennemgår reform for reform de beslutningsprocesser, der lægger bag forandringen, og de konsekvenser, som dette forskningspolitiske skift vil få i fremtiden.
Bogen er redigeret af: Kaare Aagaard og Niels Mejlgaard, Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.
Forfattere: Kaare Aagaard, Niels Mejlgaard, Carter Bloch, Mads P. Sørensen, Lise Degn, Tine Ravn, Jesper Wiborg Schneider, Heidi Skovgaard Pedersen, Sanne Schioldann Haase, Evanthia Kalpazidou Schmidt, alle fra Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet; Hanne Foss Hansen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.
Praktiske oplysninger:
Forlag: Aarhus Universitetsforlag
ISBN: 978-87-7124-023-8
Udgivet: April 2012
Sider: 356
Pris: kr. 349,95
For yderligere information, bestilling mv., henvises til forlagets hjemmeside:
https://unipress.dk/udgivelser/d/dansk-forskningspolitik-efter-%C3%A5rtusindskiftet/