Institutleder Jens Blom-Hansens tale ved indvielsen af Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser den 28. april 2008

Kære alle sammen!

Radikalisering og islamisme er store udfordringer for vores samfund i disse år.

Vi ved ikke ret meget om, hvorfor radikaliseringsprocesser nogle gange går i gang og nogle gange fører meget langt. Derfor ved vi heller ikke meget om, hvad vi skal gøre, når vi står med radikaliserede miljøer.

Her har forskningen noget at bidrage med. For jeg tror, at vi alle ved, at komplekse samfundsproblemer sjældent har enkle årsager og sjældent er enkle at løse.

Derfor er det også vigtigt at forskningen gribes bredt an og med bidrag fra forskellige videnskabelige discipliner.

Derfor er dit islamisme- og radikaliseringscenter vigtigt, Mehdi. Det skyldes to ting:

• Det skyldes de kompetencer, du vil knytte til centret. Jeg ved, at din plan er at samarbejde med en række forskellige samfundsforskere – politologer, sociologer, antropologer, teologer. Det bliver interessant at følge.

• Men centrets potentiale skyldes ikke mindst din egen person, Mehdi. Du har helt usædvanlige forudsætninger for at håndtere opgaven. Din indsigt i området er helt unik. Og de af os, der kender dig, ved, at din arbejdskapacitet er enorm. Du når simpelt hen utrolig meget.

Og jeg kan ikke lade være med at have en hel del respekt for at du - i en alder hvor langt de fleste har taget bekvem plads på aftægtsbænken – klør på med sådan et projekt.

En sådan seniorindsats giver respekt.

Dit center er sat ind i en ikke helt enkel institutionel ramme:

• du er en del af instituttet
• men du har også en bestyrelse, som er ansvarlig for din forskning
• og et sted i baggrunden står den rige onkel – Forsvarsministeriet – også og følger med.

Det er selvfølgelig lidt mere komplekst end de rammer, vi andre forsker indenfor. Men jeg tror ikke, at rammerne bliver en spændetrøje. Tværtimod. For disse aktører udgør jo også en ressource for centret. Og jeg synes, at processen frem til i dag kun giver grund til optimisme.

De sidste måneder har vi jo overvejet lidt frem og tilbage, hvordan de organisatoriske rammer for centret præcis skulle være.

Her har bestyrelsen – og ikke mindst bestyrelsesformand Knud Larsen – vist sig som en særdeles kompetent fødselshjælper. Får du ligeså kompetent støtte fra bestyrelsen i de kommende år, så er centret godt hjulpet.

Forsvarsministeriet har også i processen frem til i dag vist sig som en konstruktiv og fleksibel samarbejdspartner. Det vil jeg gerne kvittere for.

Alt i alt synes jeg, at rammerne omkring centret er faldet godt på plads. Nu gælder det om at få dem fyldt ud.

For instituttets vedkommende kan jeg kun sige, at vi glæder os til at hjælpe med den opgave. Vi skal gøre vores bedste for at være gode viceværter.

Endnu engang tillykke med det hele, Mehdi!