Jeg er embedsværksentusiast og forsker i det danske embedsværk i centraladministrationen: hvordan arbejder embedsfolk? Hvordan forstår embedsfolk deres rolle? Hvilken betydning har det, hvordan man organiserer ministerierne?
Jeg interesserer mig for, hvordan embedsmænd og embedskvinder arbejder, herunder hvordan deres faglighed kombineres med politisk tæft (også kaldet politisering). Derudover forsker jeg i hvordan embedspersoner koordinerer og samarbejder både internt i et enkelt ministerium og på tværs af forskellige ministerier.
Jeg viser, hvordan departmentschefer indtager forskellige roller og hvordan disse knytter sig til deres minister. Mine artikler viser bl.a. hvordan departementschefer ansættes på baggrund af erfaring i ministerierne og politisk forståelse, hvorimod faglig viden på ministeriets område ikke vægtes. Min forskning viser, hvordan departementschefer og ministre skal leve op til de samme otte uformelle regler for at 'overleve' i toppen af det politiske system.
Min spidskompetence er det danske embedsværk og den danske centraladministration. For at blive klogere på Danmark, deltager jeg i et tværnationalt forskningsprojekt, hvor vi sammenligner hvordan topembedsfolk, ministre og særlige rådgivere arbejder sammen.