Lasse Lindekilde

Titel

Professor

Primær tilknytning

Lasse Lindekilde CV

Fagområder

  • Online hadtale
  • Pro-sociale bystander-reaktione
  • Radikalisering
  • Politisk vold
  • Counter-radicalization

Kontaktinfo

Telefonnummer
Mailadresse

Profil

Lasse Lindekilde er professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han har en ph.d.-grad fra European University Institut i Firenze. Hans forskning fokuserer på politisk mobilisering, radikalisering, voldelig ekstremisme og implementering og effekten af forebyggelse af radikalisering og terrorbekæmpelse. Hans seneste forskning fokuserer på hvordan vi som almindelige borgere kan være med til at imødegå online hadtale gennem pro-sociale ’bystander-reaktioner’, hvordan sådan adfærd kan mobiliseres og hvilke konsekvenser den har. Han har publiceret mere end 50 forskningsartikler og bogkapitler om disse emner. Hans forskning er interdisciplinær og trækker på indsigter fra politologi, social psykologi, kommunikationsvidenskab, kriminologi og sociologi. Metodisk har han publiceret forskning som bygger på feltarbejde, spørgeskemaundersøgelser, interviews, survey-, lab- og felt-eksperimenter. Hans forskning er bl.a. støttet af European Research Committee, Det Danske Forskningsråd og NORDFORSK. I 2020 modtog han et ERC Consolidator Grant til et femårigt projekt med titlen: “Standing by: Pro-social Bystander Reactions to Online Political Hostility” og i 2023 et ERC Proof-of-Concept Grant.

Forskning

Jeg har 15 års erfaring med forskning i politiks skyggesider, herunder politisk vold, radikalisering, terrorisme, online hadtale og misinformation. Jeg har desuden forsket i hvordan vi som samfund kan håndtere og adressere disse udfordringer via forebyggelse, oplysningskampagner og interventioner. Min nuværende forskning fokuserer på hvordan vi som almindelige borgere kan være med til at imødegå online hadtale gennem pro-sociale ’bystander-reaktioner’, hvordan sådan adfærd kan mobiliseres og hvilke konsekvenser den har. Min forskningsprofil er interdisciplinær og kombinerer indsigter fra politologi, social psykologi, kommunikationsvidenskab, kriminologi og sociologi. Jeg har et omfattende internationalt forskningsnetværk, ikke mindst i USA, Storbritannien og Australien via fellowships ved University of California Santa Barbara og University of Melbourne samt tætte samarbejder med forskere ved Kings College, University College London og European University Institute.

Uddannelse

Jeg underviser på BA-uddannelsen i Statskundskab, hvor jeg har undervist og været koordinator for fagene Politisk Sociologi og Metode 1. Jeg har udbudt og undervist en lang række kandidatseminarer på MA-uddannelsen i Statskundskab om bl.a. politisk vold, radikalisering, aktivisme og sociale bevægelser og had på sociale medier. Jeg underviser på Ph.d.-kurset ’Social Science as a Craft’ og bidrager hvert år til ECPR-COSMOS Ph.d.-sommerskolen ’Methods for the Study of Political Participation and Mobilization. Jeg har givet gæsteforelæsninger ved en lang række udenlandske universiteter og holder ofte foredrag for foreninger, myndigheder, gymnasier m.m. Jeg vejleder post docs/adjunkter, ph.d.er, kandidatspecialer og bachelorprojekter ved Institut for Statskundskab.

Rådgivning

Jeg deltager som ekspert i en lang række lokale, nationale og internationale rådgivende organer og komiteer, som yder støtte og vejledning til myndigheder og praktikere i forhold til forebyggelse af radikalisering. Jeg er således medlem af ‘International Consensus Guidelines Committee for the Prevention of Violent Radicalization and Extremist Violence’ under UNESCO, ‘Radicalization Awareness Network’ sponsoreret af Den Europæiske Kommission og ‘International Center for Counter-terrorism’ i Haag. Jeg har i mange år sparret med lokale og nationale myndigheder og om forebyggelse af radikalisering i Danmark.

Arbejdsområder

Foruden mit arbejde med forskning, undervisning og vejledning har jeg ansvaret for ph.d.-programmet ved Institut for Statskundskab, hvor jeg som koordinator er nærmeste leder for instituttets ca. 45 ph.d.-studerende.

Udvalgte publikationer

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle