Workshop: Hvilken indflydelse har tech-giganterne på det danske demokrati?

Forskningsledelsen i Magtudredningen 2.0 inviterer hermed forskere til at deltage og holde oplæg på en workshop om tech-giganternes indflydelse på det danske demokrati. Med denne, og en række andre workshops, vil vi gerne invitere kolleger til at diskutere, hvilke spørgsmål der er vigtigst inden for Magtudredningens 15 temaer. Workshoppen skal også gøre os klogere på, hvilken viden vi allerede har om temaerne, og hvor der er brug for ny viden.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 13. marts 2024,  kl. 09:15 - 13:00

Sted

Medielab, Fyens Stiftstidende i Odense

Arrangør

Magtudredningen 2.0

Klik her for at se programmet for dagen.

Please see below for English.

Nærværende invitation vedrører en workshop om den magt, som tech-giganterne udøver over det danske demokrati, og mulighederne for at regulere denne magt på eksempelvis EU-niveau. Temaet fokuserer blandt andet på den rolle, kunstig intelligens, algoritmer og andre aspekter ved platformene spiller for den offentligesamtale eksempelvis ved at ændre mediernes forretningsmodeller. Temaet vil også belyse, hvordan algoritmer påvirker delingen af information online, og hvordan eksterne aktører, såsom udenlandske tjenester, kan påvirke informationslandskabet gennem platformene.

Workshoppen afholdes d. 13. marts fra kl. 09:15-13:00 i Medielab på Fyens Stiftstidende i Odense.

Magtudredningen 2.0 er et femårigt forskningsprojekt, der er finansieret af Folketinget. Magtudredningen skal etablere et videnskabsbaseret grundlag for den politiske samtale blandt borgere og beslutningstagere om, hvordan vi kan sikre levedygtigheden og legitimiteten af det danske demokrati i en verden præget af nye udfordringer.

Forskningsledelsen har i projektplanen skitseret 15 centrale temaer for dette arbejde. I januar, februar og marts planlægger vi at afholde en serie af workshops. Hver workshop skal (1) konkretisere de vigtigste forskningsspørgsmål inden for det pågældende tema, (2) afdække hvad vi allerede ved om disse forskningsspørgsmål og (3) afdække, hvilke huller der fortsat eksisterer i vores videnskabelige viden. Nærværende workshop om tech-giganternes indflydelse på det danske demokrati handler om Magtudredningen 2.0’s tema 14 (”Hvilken indflydelse har tech-giganterne på det danske demokrati?”). Man kan orientere sig om de andre temaer her: ps.au.dk/fileadmin/Statskundskab/Billeder/Forskning/Forskningsprojekter/Magtudredning/Projektplan_for_Magtudredningen_2.0.pdf.

 

This workshop is part of the initial phase of the Danish Democracy and Power Study 2.0. You can read more about the study here:
https://ps.au.dk/fileadmin/Statskundskab/Billeder/Forskning/Forskningsprojekter/Magtudredning/Project_plan_for_the_Danish_Democracy_and_Power_Study_2.0.pdf.
The default language at the workshop is Danish because the key outputs of the project are to be in Danish. If you are a non-Danish-speaking researcher and would like to participate, please contact the organizer. You are also always welcome to contact the team of PIs with input regarding relevant research.