Oplæg af Lene Holm Pedersen: "Politik er krævende - og det er et demokratisk problem"

Som en del af kandidatmødet bidrager professor Lene Holm Pedersen med sin ekspertise i lokaldemokrati og statens styring af kommunerne. En del af hendes forskning viser, at kommunalpolitikere arbejder markant mere end tidligere, og det går ud over privatlivet og afholder i stigende grad almindelige borgere fra at stille op. Og det er et demokratisk problem.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 2. oktober 2025,  kl. 20:00 - 20:30

Sted

Brøndby Hallen, Brøndby Stadion 10, 2605 Brøndby

Kandidatmødet er en del af det nationale partnerskab ”Dit valg. Vores Danmark”, hvor lokalmedier, fonde, journalistuddannelser, SDU, Aarhus Universitet, Danmarks Statistik og Epinion står sammen om at styrke lokaldemokratiet. Initiativet er taget af det uafhængige Constructive Institute ved Aarhus Universitet i forsøget på at understøtte fællesskabet, hæve stemmeprocenten og nuancere den offentlige debat i en verden, hvor mistillid og nyhedstræthed spreder sig, mens polarisering synes at være den næste pandemi. Tænk, hvis vi her i Danmark kan vise verden, at det er muligt at styrke demokratiet, hvis alle gode kræfter rykker sammen og insisterer på en ordentlig offentlig samtale om selv svære prioriteringer og vores fælles fremtid.