"Når fagligheden smuldrer – hvad mister vi som samfund?" Debat til Folkemødet med Lene Holm Pedersen

Pres på fagligheden truer trivsel, kvalitet, beslutningsgrundlag og tilliden til institutionerne

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Lørdag 13. juni 2026,  kl. 12:10 - 13:00

Sted

N4 - Djøfs baggård

Arrangør

Djøf

Hvad koster det, når fagligheden må vige? Ikke kun i trivsel og arbejdsglæde, men i kvaliteten af vores beslutninger, i styrken af vores institutioner og i den tillid, vores samfund hviler på. Presset på fagligheden i den offentlige sektor vokser: tempoet stiger, reformerne står i kø, og politiske løfter ophobes. Forventningerne bliver til en form for “gæld”, som medarbejdere og ledere skal indfri ofte uden tilsvarende tid, ressourcer eller fagligt råderum. Konsekvensen er ikke kun et hårdere arbejdsliv, men en reel risiko for, at kvaliteten i opgaveløsningen forringes, og at beslutninger træffes på et stadigt tyndere fagligt grundlag. Ser vi mod USA, har vi allerede set, hvad der kan ske, når faglighed og uafhængige institutioner sættes under pres: Når viden politiseres, og faglige hensyn tilsidesættes, er det ikke kun systemet – men hele samfundet – der betaler prisen. Derfor er spørgsmålet ikke kun, hvordan vi har det på arbejde. Det er, hvilket samfund vi er i gang med at forme.


Nyheder og arrangementer

Se nyheder, pressemeddelelser og arrangementer fra Magtudredningen 2.0.