"Magtudredningen 2.0-Når sociale medier udfordrer demokratiet" Oplæg til Folkemødet med Michael Bang Petersen
Professor Michael Bang Petersen præsenterer ny forskning fra Magtudredningen 2.0.
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
F14 - Folkemødets Forskningsscene -Nedre Scene
Arrangør
Med sociale platforme har mange flere fået mulighed for at ytre sig, dele holdninger og engagere sig, men den politiske samtale på blandt andet Facebook, X, Instagram og YouTube er til tider præget af mørke dynamikker med hadefulde kommentarer og misinformation. Omfanget og dynamikkerne kortlægges i juni i en ny bog fra Magtudredningen 2.0 – et uafhængigt forskningsprojekt bestilt af Folketinget for at undersøge demokratiets tilstand. Forskningsleder Michael Bang Petersen fortæller om et komplekst økosystem af aktører. Fra profitorienterede techgiganter til højtråbende aktivister og strategisk tænkende politikere. Fra myndigheder, der forsøger at regulere, til almindelige brugere, der fodrer algoritmerne, når de kigger med. Alle bidrager til den samlede dynamik, og selvom nogle har mere magt og indflydelse end andre, så har hver især et ansvar for at opretholde grundlæggende demokratiske værdier, lyder budskabet.