"Magtudredningen 2.0: Når politik bliver professionelt spil" Oplæg til Folkemødet med Anne Skorkjær Binderkrantz

Ny forskning om hvordan politik er blevet mere professionelt – og hvad det betyder for demokratiet.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Lørdag 13. juni 2026,  kl. 12:00 - 12:50

Sted

F13 - Folkemødets Forskningsscene - Øvre Scene

Arrangør

Folkemødets Forskningsscene

Politik foregår ikke kun i Folketingssalen. Bag beslutningerne står et voksende lag af mennesker, der arbejder professionelt med politisk indflydelse; rådgivere, kommunikationsfolk, lobbyister, tænketanke, partisekretariater og interesseorganisationer. I dette oplæg tager professor Anne Skorkjær Binderkrantz os med ind i det politiske maskinrum. Hun er en del af forskningsledelsen for Magtudredningen 2.0, som på opdrag fra Folketinget undersøger demokratiets tilstand. Med afsæt i bogen Politik for professionelle, som udkommer på Folkemødets første dag, viser hun, hvordan dansk politik er blevet mere professionaliseret – og hvorfor det både kan styrke og udfordre demokratiet. Professionelle kan gøre politik mere vidensbaseret og effektiv. Men hvad sker der, hvis adgang til politisk indflydelse i stigende grad kræver penge, netværk og specialiseret viden?


Nyheder og arrangementer

Se nyheder, pressemeddelelser og arrangementer fra Magtudredningen 2.0.