"Magtudredningen 2.0: Løser mere jura retssikkerhedsproblemer" - debat til Folkemødet med Nanna Mik-Meyer

Hvad fortæller Ankestyrelsens omgørelsesprocenter noget om?

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 11. juni 2026,  kl. 13:00 - 13:50

Sted

F13 - Folkemødets Forskningsscene

Arrangør

Folkemødets Forskningsscene

Når en borger søger hjælp i velfærdsstaten, bliver magt helt konkret: Hvem vurderer behovet og hvordan? Med afsæt i ny forskning på det specialiserede socialområde undersøger professor Nanna Mik-Meyer, hvordan kommuner bruger skøn, når de afgør, hvilken hjælp borgere kan få. Mange tolker det som sagsbehandlingssvigt, når Ankestyrelsen ændrer en afgørelse eller sender den tilbage. Men omgørelsesprocenten siger ikke entydigt, om afgørelsen var god eller dårlig. Den viser især, om juridiske krav er fulgt – ikke om borgeren får den hjælp, der er behov for. Oplægget viser, hvordan afgørelser formes i spændet mellem jura, socialfaglige vurderinger og økonomiske rammer. Og det rejser et aktuelt spørgsmål: Vil mere jura, fx en forvaltningsdomstol, løse problemet – eller flytte fokus fra borgerens møde med systemet til procedurerne omkring det?


Nyheder og arrangementer

Se nyheder, pressemeddelelser og arrangementer fra Magtudredningen 2.0.