"Den demokratiske samtale er et fælles ansvar" Debat til Folkemødet med Michael Bang Petersen
Hvordan skaber vi de bedste rammer for en åben, oplyst og tillidsfuld offentlig debat?
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
J19 - Faktaboksen
Arrangør
Den demokratiske samtale er fundamentet for vores samfund - og den kræver løbende opmærksomhed og fælles ansvar at vedligeholde. Magtudredningen peger på, at den offentlige debat forandrer sig i takt med nye digitale platforme, ændrede medievaner og et stigende informationspres. Sociale medier og nye teknologier har skabt flere muligheder for deltagelse og engagement, men stiller også nye krav til, hvordan vi taler sammen, lytter til hinanden og bevarer tilliden i samfundet. En velfungerende demokratisk samtale bygger på mere end ytringsfrihed. Den kræver respekt for fakta, plads til nuancer og vilje til at forstå dem, vi er uenige med. Her har både borgere, medier og politikere et ansvar for at bidrage konstruktivt. Hvordan skaber vi de bedste rammer for en åben, oplyst og tillidsfuld offentlig debat? Hvad kan den enkelte gøre, hvad forventer vi af platforme og virksomheder, og hvordan kan politiske beslutninger understøtte et stærkt demokratisk fællesskab?