Peter Bjerre Mortensen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet (ordstyrer)
Nina Eg Hansen, kommunaldirektør, Frederiksberg Kommune
Søren Kryhlmand, departementschef, Beskæftigelsesministeriet
Thomas Balle Kristensen, hospitalsdirektør, Aarhus Universitetshospital

Denne paneldebat handler om, hvilken udvikling der har været i kravene til nutidens topembedsfolk. Dybvad-udvalget satte blandt andet fokus på denne diskussion, og det er også en løbende debat i den regionale og kommunale del af den offentlige sektor. Panelet vil diskutere væsentlige udviklingstendenser over tid samt eventuelle forskelle i de krav, der stilles i henholdsvis den statslige, regionale og kommunale del af den offentlige sektor.

Jakob Tolstrup, lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet (ordstyrer)
Michael Zilmer-Johns, tidligere Danmarks faste repræsentant ved NATO og formand for regeringens sikkerhedspolitiske analysegruppe
Liselotte Odgaard, senior fellow, Hudson Institute

Den liberale regelbaserede orden, som har kendetegnet vores verden siden afslutningen på den kolde krig, synes at være under tiltagende pres. Nogen vil endda hævde, at de vestlige demokratiers dominans på den internationale scene er under hastig afvikling. Krige mellem nationer raser i Østeuropa og Mellemøsten. Kina, Rusland og Iran og en række andre stater forsøger direkte at udfordre og underminere det liberale hegemoni. Regionale stormagter og mellemstore stater fra det ”globale syd” optræder med stadig mere selvsikkerhed på den internationale scene med tiltagende krav om øget autonomi og medbestemmelse. Panelet vil diskutere denne udvikling og ikke mindst konsekvenser heraf for dansk og europæisk sikkerhedspolitik.

Anne Mette Kjeldsen, lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet (ordstyrer) Mads Leth Jakobsen, lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Rikke Reiter, centerchef i Helsingør Kommune og bestyrelsesmedlem i Djøf Offentlige Chefer
Jeppe Berg Jensen, kontorchef, Velfærdspolitisk Center, Finansministeriet

Kommunerne har siden 1970’erne forsøgsvist haft mulighed for at blive fritaget fra statslig regulering. Det er gået under navne som frikommuner, velfærdsaftaler og frisættelse. Målet har været at mindske bureaukrati og skabe mere nærhed til borgerne. Senest er syv kommuner gennem velfærdsaftaler sat fri fra national lovgivning på daginstitutions-, skole- og ældreområdet. De skal som modydelse også fjerne deres egne regler på disse områder. Men hvad indebærer frisættelse egentlig, og hvor vigtig er den? Hvad er potentialet og faldgruberne? Disse spørgsmål belyses med udgangspunkt i forskning om offentlig styring og ledelse, erfaringer fra kommuner og et statsligt perspektiv.