Forskningsprojekter

International politik

BNE - Building a New Europe (Euro-reforms)

Formålet med projektet er at undersøge potentialet i at reformere leveringen af offentlige serviceydelser. Et velfungerende system for leveringen af offentlige serviceydelser er en absolut nødvendighed for et moderne velfærdssamfund. Men en stor offentlig sektor medfører flere udfordringer. Offentlige serviceydelser bruger en stor del af BNP, hvilket gør effektivitet til en oplagt bekymring. Samtidig er tidskvalitet, lydhørhed og lige adgang vigtige. At sikre et højt niveau på alle relevante kriterier er en betragtelig udfordring, og regeringer prøver ikke overraskende konstant at forbedre indsatsen ved at reformere leveringen af de offentlige ydelser. Dette har været tendensen i de sidste 10-20 år, og bestræbelserne foregår fortsat. Hvilke typer af reformer fungerer? Har reformer både tilsigtede og utilsigtede konsekvenser? Har reformer gavnlige effekter på fx effektivitet, men negative effekter for andre kriterier, fx lydhørhed?

Forskningsleder: Derek Beach

Project website

SWAR - Sectarianism in the Wake of the Arab Revolts

The SWAR project (Sectarianism in the Wake of the Arab Revolts – beyond primordialist and instrumentalist understandings of Shia/Sunni divisions in a new Middle East) takes its point of departure in the recognition of the fact that a Shia/Sunni divide has become a significant factor in Middle East politics. Against this background, it examines the causes, nature and consequences of the so-called ‘new sectarianism’ in the post-Arab Revolts Middle East based on an analytical approach inspired by historical sociology and constructivism. Couched in an interdisciplinary framework, it draws on and combines theories and methods from Political Science, Anthropology, Islamic Studies, and Middle East Studies. 

Hjemmeside: www.ps.au.dk/swar

Projektledere: Morten Valbjørn

Offentlig forvaltning

Borgernes møde med Statsforvaltningen i forbindelse med samværssager

Når forældre med børn bliver skilt eller ikke bor sammen længere, kan Statsforvaltningen hjælpe med at nå til enighed om samværet eller træffe afgørelse om samvær. Tidligere evalueringer har givet viden om faktorer, der på overordnet plan kan have betydning for borgernes møde med Statsforvaltningen, men nu skal et nyt forskningsprojekt grave et spadestik dybere.

Hvilke organisatoriske og personlige faktorer medvirker til at sikre det gode og vellykkede sagsforløb for de forældre og børn, der er i kontakt med Statsforvaltningen i forbindelse med samværssager? Det er emnet for projektet

Projektleder: Vibeke Lehmann Nielsen

BPAN - Behavioural Public Administration Network

The Behavioural Public Administration Network is a network of academics and institutions that examine questions of public management from a behavioural perspective and implement experimental research designs. We are a community of scholars that offers mutual support to build capacity in this field. The network is organic, and is currently an informal organization. The Behavioural Public Administration Network is a network of academics and institutions that examine questions of public management from a behavioural perspective and implement experimental research designs. We are a community of scholars that offers mutual support to build capacity in this field. The network is organic, and is currently an informal organization.

CAPCAS - Causes and Policy Consequences of Agenda Setting

Dette projekt undersøger, hvorfor samfundsmæssige problemer får eller mister opmærksomhed iht. den politiske agenda, og hvilken betydning agenda-setting har for policy-beslutninger. I litteraturen om agenda-setting er det grundigt beskrevet, hvordan politiske systemer er tilbøjelige til at ignorere selv meget seriøse problemer over længere tidsperioder. Målet med dette projekt er at udvikle og teste en ny teori omkring, hvordan den politiske agenda og policy-beslutninger bliver formet af problemers samspil, beslutningstagernes præferencer og policy-processens institutionelle design. At fokusere på effekten af én variabel ad gangen - problemer, præferencer eller institutioner - kunne måske retfærdiggøres, hvis de blot var additive komponenter i en almen offentlig policy-making model. Dette projekts påstand er imidlertid, at de virker i samspil med hinanden, hvilket medfører, at de kombinerede effekter af problemer, institutioner og præferencer fortjener langt mere opmærksomhed, end de tidligere har fået.

Website: ps.au.dk/capcas

Projektleder: Peter Bjerre Mortensen 

Causes of Bureaucratization

Dette forskningsprojekt handler om den regelbaserede bureaukratisering af det danske samfund. Både i tidligere forskning om emnet og i den offentlige debat har der været fremført mange påstande om regeltilvækstens størrelse og hastighed samt om, hvad der kan forklare udviklingen. I forhold til førstnævnte spørgsmål viser resultaterne i dette projekt, at den faktiske nettotilvækst har været langt mere moderat, end tidligere undersøgelser har konkluderet. I forhold til hvad der forklarer udviklingen, udfordrer resultaterne af projektet gængse forestillinger om embedsmænds, mediers og EU’s store indflydelse. Et centralt resultat i dette projekt er, at disse forestillinger og den forskningsbaserede litteratur om regelbaseret bureaukratisering har overset, hvor central (konkurrencen mellem) de politiske partier er for disse processer. Derudover viser projektet, at nye styringsideer, der ofte lanceres som alternativer til regelstyring, ikke har ført til færre regler, tværtimod. 

Projektdeltagere: Mads Leth Felsager Jakobsen og Peter Bjerre Mortensen

Distribueret ledelses rolle på hospitaler

Projektets mål er at undersøge rollen af distribueret ledelse under perioder med større organisatorisk omstrukturering. Med distribueret ledelse (DL) menes der her samspillet mellem ledelsesenheden og medarbejdernes indflydelse. Den primære sundhedssektor gennemgår i øjeblikket større strukturelle ændringer, og projektet tager udgangspunkt i den politiske beslutning om at omorganisere og centralisere specifikke organisationsenheder, med henblik på at øge effektiviteten og produktiviteten. Den empiriske del af projektet vil blive gennemført som en forløbsundersøgelse i en ny hospitalsenhed i Region Midtjylland, som er etableret gennem sammenlægning af tidligere hospitaler. Ud fra formodningen om at medarbejdere udgør en vigtig potentiel modstandskraft i enhver organisatorisk forandring, der påvirker arbejdsmåder og processer, vil vi undersøge rollen af og niveauet for medarbejdernes indflydelse, deriblandt hvordan den bliver understøttet af de forskellige former for ledelsesstile såvel som vigtigheden af dette for både ledernes og medarbejdernes motivation og deltagelse i forandrings- og fornyelsesprocessen. En effektiv implementering af større forandringer kræver betydelig støtte og opmærksomhed omkring konsekvenserne af fx ledelsespraksisser, incitament- og belønningssystemer og rutiner og procedurer.

Forskningsledere: Hans Jeppe Jeppesen (projektkoordinator)John P. Ulhøi og Thomas Pallesen

DSE Elevinddragelse

Hensigten med projektet er at undersøge effekter af elevinddragelse i danske folkeskoler på elevernes faglige resultater, trivsel, motivation for læring og samfundsengagement. Blandt offentlige institutioner er folkeskolen en af de allervigtigste i forhold til at præge individet – ikke bare mens man går i skole, men også i det videre livsforløb. Derfor forventes organiseringen af undervisning i skolen at have betydning for både faglige evner og den måde, hvorpå man indgår i sociale og samfundsmæssige anliggender.

Projektet undersøger en hypotese om, at elevinddragelse i undervisningen styrker elevers faglige præstation samt deres samfundsengagement. Dette undersøges via lodtrækningsforsøg, hvor en række klasser modtager en intervention med det formål at styrke elevinddragelsen. Forsøget omfatter folkeelever i 8. klasse i skoleåret 2014/15.

Projektleder: Morten Jakobsen

Forsøg med tolærerordninger

I projektet undersøges effekten af forskellige typer tolærerordninger. Effekten måles i forhold til både grad af inklusion og specialundervisning i klasserne samt elevernes trivsel og faglige udvikling. Samtidig undersøges, hvordan forskellige leder- og lærerfaktorer påvirker effekten af ordningerne.
Dette er et stort randomiseret forsøg, der gennemføres for Undervisningsministeriet. 

Projektledere: Helena Skyt Nielsen (Økonomi) og Simon Calmar Andersen (Statskundskab)

Forsøgsprogram for modersmålsbaseret undervisning

I projektet undersøges effekten af forskellige udvidet undervisning med et særligt fokus på elever med indvandrerbaggrund. Effekten måles i forhold til både elevernes trivsel og faglige udvikling. Samtidig undersøges, hvordan forskellige leder- og lærerfaktorer påvirker effekten af indsatserne.
Dette er et stort randomiseret forsøg, der gennemføres for Undervisningsministeriet.

Projektledere: Maria Humlum, Økonomi og Simon Calmar Andersen, Statskundskab

Governance, funding og performance på universiteter

Programmets formål er at undersøge intenderede såvel som ikke intenderede effekter af indførelsen af New Public Management redskaber på danske universiteter. Særligt fokus vil være på anvendelsen af kontrakter og  indførelsen af den bibliometriske forskningsindikator. Programmet består af fire integrerede projekter om henholdsvis

1) udvikling af performance mål for universiteterne,

2) implementeringen af 2003 universitetsloven,

3) implementeringen af den bibliometriske forskningsindikator samt

4) en række case studier med fokus på at kortlægge de mekanismer gennem hvilke NPM redskaberne virker (eller ikke virker). 

Projektleder: Poul Erik Mouritzen

IMPUSE: Improving public service provision

Formålet med projektet er at undersøge potentialet i at reformere leveringen af offentlige serviceydelser. Et velfungerende system for leveringen af offentlige serviceydelser er en absolut nødvendighed for et moderne velfærdssamfund. Men en stor offentlig sektor medfører flere udfordringer. Offentlige serviceydelser bruger en stor del af BNP, hvilket gør effektivitet til en oplagt bekymring. Samtidig er tidskvalitet, lydhørhed og lige adgang vigtige. At sikre et højt niveau på alle relevante kriterier er en betragtelig udfordring, og regeringer prøver ikke overraskende konstant at forbedre indsatsen ved at reformere leveringen af de offentlige ydelser. Dette har været tendensen i de sidste 10-20 år, og bestræbelserne foregår fortsat. Hvilke typer af reformer fungerer? Har reformer både tilsigtede og utilsigtede konsekvenser? Har reformer gavnlige effekter på fx effektivitet, men negative effekter for andre kriterier, fx lydhørhed?

Project Manager: Søren Serritzlew

Project website: impuse.au.dk

LEAP - Ledelsesadfærd og performance

Ideen med projektet er at tilbyde systematisk ledelsestræning til en gruppe af ledere inden for centrale offentlige og private områder. Vi ser på betydningen af ledelsestræningen for den gennemførte daglige ledelse ved at spørge ledere og medarbejdere før og efter kurset, ligesom vi følger organisationens målopnåelse via f.eks. registerinformationer. Ledelsestræningen fokuserer på forskellige ledelsestilgange, der har vist sig at have positive effekter på lederes evne til at opnå gode resultater.

Projektleder: Lotte Bøgh Andersen

Projekthjemmeside: leap-projekt.dk

Passive klienter eller aktive medproducenter?

Borgernes bidrag til produktionen af velfærdsydelser
Hvilken betydning har den offentlige organisering af velfærdsydelser for om borgerne agerer passive klienter eller aktive medproducenter af velfærdsydelserne? Tilvejebringelse af velfærdsydelser på skoler, plejehjem, hospitaler mv. kan organiseres på forskellig vis i forhold til bl.a. størrelsen af de serviceproducerende enheder, placering af beslutningskompetance og tiltag der inddrager borgerne. Projektet opstiller og tester en række hypoteser om, hvordan denne organisering påvirker borgernes bidrag til produktionen af velfærdsydelser – et bidrag som potentielt udgør en enorm ressource i velfærdsproduktionen. 

Projektleder: Morten Jakobsen

READ - sammen om læsning

Projektet sigter mod at hjælpe forældre til at hjælpe deres børns faglige udvikling og på den måde bidrage til samspillet mellem de offentlige serviceydelser og brugernes bidrag hertil. Der måles både på effekter på børnene og på forældrenes tilfredshed med og engagement i skolen. Forsøget bygger ovenpå et tidligere forsøg med samme kohorte af børn og vil derfor også kunne sammenligne effekten af tidligere og senere indsatser.
Dette er et randomiseret forsøg under Trygfondens Børneforskningscenter, der gennemføres i samarbejde med Børn og Unge, Aarhus Kommune. 

Projektleder: Simon Calmar Andersen

Target group

Et centralt spørgsmål i samfundsvidenskaberne er fordelingen af goder – altså hvem der får hvad, hvornår og hvordan. Fra øvrig forskning ved vi, at de offentligt ansattes adfærd og beslutninger har en tendens til at reproducere eksisterende sociale uligheder og evt. forskelsbehandle, fordi de påvirkes af den enkelte borgers adfærd.

Vi ved til gengæld ikke meget om borgernes adfærd. Hvordan agerer Fru Hansen hhv. Fru Nielsen, når de skal skaffe sig en vuggestueplads, eller have et knæ opereret? Er der forskel? Hvad forklarer i så fald forskellene?

Ved at undersøge adfærd i forskellige service- og reguleringssituationer og studere både enkeltindividers og virksomheders adfærd søger projektet viden herom. Projektet identificerer handletyper og forklarer variation. Projektet studerer, i hvilket omfang forskelle i policy-præferencer, ressourcer og motivationsintensitet forklarer variation i borgernes og virksomhedernes adfærd. Projektet bidrager til implementeringsforskningens muligheder for at forstå det absolut sidste led i implementeringskæden, nemlig de berørte borgere.

Projekter er endvidere et bidrag til politikeres og forvaltningers muligheder for at forstå deres målgruppe og dermed kunne dels optimere deres forvaltningspraksis, dels forstå og afkode årsagerne til forskelle i adfærd. Viden om, hvordan og hvorfor borgere agerer, som de gør, kvalificerer forvaltningernes evne til at tilrettelægge en praksis, der ikke risikerer at reproducere eksisterende sociale uligheder.

Projektledere: Vibeke Lehmann Nielsen

Sammenlignende politik

Administrative corruption and implementation

Korruption er et stigende problem i EU efter udvidelsen med en række post-kommunistiske lande. Hvorfor der er en høj grad af korruption i disse lande, er imidlertid ikke fuldstændig klart. Flere forskere peger på, at den sovjetiske administration har skabt en kultur, hvor korruption var en accepteret norm. Andre peger på, at omstillingen til markedsøkonomi, privatisering af statslig ejendom og generel økonomisk forarmelse, har skabt øget incitament til at indgå i korrupte relationer. Dette projekt fokuserer på, hvorvidt reformer af den offentlige administration har øget råderummet for den enkelte offentlig ansatte til at træffe beslutninger, der kan anvendes til personlig berigelse, dvs. korruption, og hvorvidt de finder sådan adfærd acceptabel. 

Projektleder: Karin Hilmer Pedersen

Autonomy and Quality in Care

Titlen på det konkrete forskningsprojekt inden for rammerne af det overordnede forskningsprogram er “Equal access to local health services through national regulation of coordination?” Dette er en komparativ analyse af Danmark og Norge; den er baseret på sundhedsaftaler, som omfatter det nationale, regionale og lokale niveau, og fokuserer på hospitalers udskrivning af ældre patienter som et særligt udfordrende koordineringsproblem.

Projektleder: Viola Burau

CODE - Conflict and democratization

Hvordan fremmer man demokratisering, uden at det øger risikoen for voldelige konflikter? Det er det centrale og yderst aktuelle spørgsmål, som forskere bag CODE vil undersøge. 

To af de vigtigste målsætninger for dansk og vestlig udenrigspolitik er at fremme demokratisering og hindre voldelige konflikter. Tidligere forskning har vist, at demokratiseringsprocesser har en tilbøjelighed til at udløse konflikter, ja nogle gange ligefrem borgerkrige. Hvordan skal man tackle dette dilemma? Er det muligt at få både fred og frihed på én gang? Og kan vestlige regeringer og NGO’er medvirke til at forhindre eller bilægge konflikter uden at tilsidesætte hensynet til demokrati?

Projektleder: Jørgen Møller

Projekthjemmeside: ps.au.dk/code

CUPESSE

CUPESSE-projektet udfører en komparativ analyse af både udbuds- og efterspørgselssiden af ungdomsarbejdsløshed i otte EU-medlemslande. Vi forventer, at vi ved undersøgelse af variationen på tværs af lande kan opnå en omfattende forståelse af de årsager og effekter, et meget højt niveau af ungdomsarbejdsløshed i Europa medfører, hvilket efterfølgende burde sætte os i stand til bedre at vurdere effekterne og effektiviteten af arbejdsmarkedspolitikker, der er designede til at begrænse dette fænomen.

Projektleder: Carsten Jensen

Diverging Welfare State Reform in Scandinavia

Den universelle velfærdsstat er nok det mest karakteristiske træk ved alle de skandinaviske lande. Traditionelt har man ment, at universelle velfærdsstater kun kunne opstå, fordi middelklassen bakkede op om dem. I dag ser vi, at den universelle velfærdsstat er under pres som aldrig før. Dette projekt undersøger, om dette skyldes, at middelklassen har vendt den universelle velfærdsstat ryggen.

Projektledere: Kees Van Kersbergen og Carsten Jensen

Koordinering af offentlige sundhedsydelser

Koordinering af offentlige sundhedsydelser til indvandrere i Québec

Der er en omfattende debat om, hvordan man adresserer ondartede koordinationsproblemer i sundhedsvæsenet. Ny forskning peger på vigtigheden af offentlig koordinering på sundhedssystemsniveau. Målet med forskningsprojektet er at teste og præcisere hvordan dette foregår ved at trække på litteraturen om meta-governance. Dette bliver anvendt på en analyse af koordineringen af offentlige sundhedsydelser til indvandrere i Québec, hvilket tjener som et afgørende case study.

Projektleder: Viola Burau

Political Institutions and the Historical Origins of Development: Unraveling the Connections

Forskerne vil undersøge, hvilken rolle politiske institutioner har haft på den økonomiske udvikling igennem de seneste 200 år.

I begyndelsen af 1800-tallet var der ikke lige så store forskelle i udviklingsniveauet mellem verdens lande, men 100 år senere havde Vesteuropa og deres bosætterkolonier etableret et markant forspring.

Ifølge forskernes teori er årsagen til vests fremskridt oprettelsen af fordelagtige politiske institutioner, såsom begrænsninger på den udøvende magt, civile friheder og politisk liberalisering.

Projektledere: Svend-Erik Skaaning og Agnes Cornell

Political settlements and revenue bargains in Africa

I løbet af det sidste årti er en række lande i Afrika blevet mindre afhængige af traditionel støtte i takt med, at andre indtægtskilder er vokset. Samtidig er disse landes politiske prioriteter måske ved at ændre sig. Mens fattigdomsreduktion og sociale ydelser var højt prioriteret omkring årtusindskiftet, skifter fokus nu mod infrastruktur- og industripolitik. Mindre afhængighed af støtte udefra og mere ejerskab over egen politik er naturligvis ønskværdigt. Dog ved vi kun lidt om, hvordan ændringerne i sammensætningen af indtægtsydere påvirker forhandlinger om statens indtægter og i sidste ende offentlig politik. Forhandlingsprocesser om statens indtægter er i sagens natur politiske. De påvirkes af landenes politiske forlig og vælgerpres. Det påtænkte projekt udbygger forskningens kapacitet ved at udforske hvordan formelle og uformelle forhandlinger om statens indtægter påvirker offentlig politik. Vores samlede hold af juridiske eksperter, politologer, sociologer og økonomer vil tilvejebringe en policy-relevant forståelse af den politiske økonomi vedr. forhandlinger om statens indtægter i de mindst udviklede lande, og specifikt i Uganda og Tanzania. Vores hovedhypotese er, at ændringer i indtægtsydernes relative magt vil føre til en ændring i regeringers politiske prioriteter. Vi undersøger dette ved at kombinere et makrohistorisk komparativt studie af Uganda og Tanzania over tid med et studie på mikroniveau af politikken vedr. specifikke eksempler på indtægtsforhandlinger.

Projektleder: Anne Mette Kjær

Regulating addictive activities

Hvorfor er der så stor forskel på, hvordan lande vælger at regulere aktiviteter, der kan skabe afhængighed – såsom eksempelvis spil, rygning og alkohol? I nogle lande er reguleringen ganske streng, mens den er langt mere afslappet i andre. Projektet undersøger årsagerne til denne forskellighed i tre lande, der normalt betragtes som meget ens, nemlig Danmark, Holland og Norge. Projektet indsamler et meget stort datasæt baseret på avisartikler for at undersøge om den måde man tale om aktiviteterne har en betydning for den regulering, der sker.

Projektleder: Carsten Jensen

UNIWEL - Universalism and the Welfare State

UNIWEL er forkortelse for Universalism and the Welfare State in Scandinavia. Projektet beskæftiger sig med de dybtgående ændringer, der finder sted i universelle velfærdsstater samt de bagvedliggende årsager hertil. Historisk set middelklassens støtte til velfærdsstaten og et tæt bånd mellem middelklassen og arbejderklassen udgjort fundamentet for omfattende (skattefinansierede) universelle ordninger og ydelser, som derefter har ført til forholdsvis lav ulighed og fattigdom. Dog er ordninger specifikt tiltænkt de fattige og dårligt stillede (deriblandt indvandrere) for nylig blevet beskåret, mens ordninger, der bruges af middelklassen, er blevet udvidet.

Forskningsleder: Kees van Kersbergen

Welfare State Cutbacks

Velfærdsstaten er særdeles populær blandt mange vælgere. Alligevel sker det ofte at politikerne gennemfører nedskæringer – også uden at de bliver straffet af vælgerne efterfølgende. Projektet undersøger hvornår politikerne bliver straffet af vælgerne for velfærdsnedskæringer. Projektet indsamler et meget omfattende datasæt bestående af de strategier som politikere kan tage i anvendelse i forbindelse med velfærdsnedskæringer. Datasættet dækker perioden fra 1985 i seks vestlige demokratier og muliggør for første gang nogensinde en systematisk analyse af hvornår vælgerne reagere negativt på velfærdsnedskæringer. Desuden gennemfører projektet en række holdningsundersøgelser i tre lande, der vil give yderligere information hvordan vælgerne påvirkes af politikernes strategier. 

Projektleder: Carsten Jensen

Politisk adfærd og institutioner

Det Danske Valgprojekt

Det Danske Valgprojekt har gennemført landsdækkende repræsentative vælgerundersøgelser efter hvert folketingsvalg siden 1971. Hovedformålet med undersøgelserne er at afdække de væsentligste årsager til, at vælgerne stemmer, som de gør.

Projektleder: Rune Stubager

Projekthjemmeside: www.valgprojektet.dk 

How to Win with Words?

Automatic Biases and the Strength of Political Communication
I det moderne samfund møder vælgerne dagligt budskaber fra politikere og meningsdannere. Nogle af disse budskaber har en afgørende indflydelse på vælgernes holdninger. Men lige så tit ser man politikerne fremsætte budskaber, der ikke flytter stemmer. Vi ved dog overraskende lidt om, hvad der præcist afgør, om politisk kommunikation overbeviser vælgerne. Gennem en unik kombination af tværnationale survey-undersøgelser og laboratorieeksperimenter undersøger projektet den teoretiske påstand, at politisk kommunikation, der harmonerer med visse psykologiske dispositioner, vil være stærkere og have større effekter på vælgernes holdninger end politisk kommunikation, der ikke harmonerer med dispositionerne. 

Projektledere: Michael Bang Petersen og Lene Aarøe

Projekt-website (forskningsenheden PoNE Lab): www.ps.au.dk/ponelab

Microfoundation

Dette projekt undersøger sammenhængen mellem borgere, politiske emner og politiske partier. Påstanden er, at partier fokuserer på bestemte emner for at fastsætte den politiske dagsorden med henblik på at tiltrække nye vælgere. En afgørende svaghed ved denne tilgang er dog, at man ser bort fra borgernes forskellige karakteristika. Det er således svært at forstille sig, at alle borgere reagerer ens på de samme politiske emner. Projektet bidrager til at forstå, hvilke vælgere der stemmer på hvilket parti, når et bestemt emne dominerer den politiske debat eller er blevet brugt af de politiske partier til at tiltrække nye vælgere.
Læs mere

Projektleder: Christoph Arndt

PERSOS - Perceptions of Social Stratification and Voting

I de senere år har der internationalt bredt sig den opfattelse blandt politikere, analytikere og forskere, at vælgernes medlemskab i socialt stratificerede grupper, som fx klasser, er uden betydning for deres stemmeadfærd. Denne konklusion bygger dog hovedsageligt på undersøgelser af objektive sociale grupper. I modsætning hertil er det projektets centrale omdrejningspunkt, at vi bør fokusere på vælgernes subjektive opfattelser af, hvordan den sociale gruppestruktur ser ud, og hvordan vælgerne forbinder både sig selv og de politiske partier til denne struktur. Hovedpåstanden er således, at der eksisterer en stærk påvirkning fra vælgernes opfattelser af, hvilke partier, der er knyttet til bestemte grupper – herunder de grupper, vælgerne selv ser sig som tilhørende – på deres vurderinger af partierne og partivalg. 

Projektleder: Rune Stubager

Projekthjemmeside

POLIS - Political Parties and Issue Strategies

POLIS samler forskere for at undersøge politiske partiers rolle i samtidige vestlige demokratier. Politiske partier er måske de vigtigste politiske aktører inden for demokratisk politik, og POLIS’ centrale idé er at undersøge demokratiet som det ses af politiske partier og deres samspil med vælgerne og medierne.

Projektleder: Christoffer Green-Pedersen

Projekt-website: ps.au.dk/polis

Putting Attitudes into Context

Examining the impact of neighborhood characteristics on social and political attitudes
Forskningsprojektet omhandler nabolagets betydning for danskernes sociale og politiske holdninger og undersøger, om danskernes syn på samfundet og deres medborgere påvirkes af, hvem de møder, når de færdes i deres nærområde. Er holdningen til økonomisk omfordeling og kontanthjælp påvirket af, hvor hyppigt man støder på modtagere af sociale ydelser i sit lokalområde? Ændres opfattelsen af immigranter og holdningen til asylansøgere, hvis man ofte møder fremmede i sit nabolag? Og har naboernes baggrund og adfærd betydning for, om vi stoler på andre mennesker helt generelt? Disse og lignende spørgsmål søges besvaret i projektet, som herved søger at levere et videnskabeligt indlæg i den verserende debat om konsekvenserne af indvandring, nedslidte boligområder, ghettoisering, og velhaverenklaver.

Se projektbeskrivelsen her.

Projektleder: Kim Mannemar Sønderskov og Peter Thisted Dinesen (KU).

RepStyle

RepStyle
RepStyle undersøger den personaliserede repræsentation ved at stille tre centrale spørgsmål:
1) Har politikerne ændret opfattelse af deres repræsentative opgaver, så de i dag ser sig selv mindre som repræsentanter for et parti og mere som repræsentanter for sig selv?

2) Har politikerne ændret deres repræsentative opførsel, så de i stigende grad fremmer sig selv og deres egen politik snarere end partiet?

3) Hvilke faktorer kan forklare variationen i den personaliserede repræsentation på tværs af lande, partier og individuelle politikere? 

Projektleder: Helene Helboe Pedersen

Projekt-website: ps.au.dk/RepStyle

Styrker værdiappeller politiske budskaber?

Et fundamentalt aspekt af politik handler om at kunne fremlægge de mest overbevisende budskaber, der kan fremme bestemte holdninger hos borgerne og dermed skabe morgendagens flertal. Projektet undersøger, hvorfor nogle politiske budskaber påvirker borgernes holdninger mere end andre. Det sker med et nyt perspektiv, der integrerer eksisterende forskning i politiske budskaber med studier af politiske værdier.
Klassiske samfundsvidenskabelige studier har fremhævet, at politiske værdier er en central drivkraft i borgernes politiske holdningsdannelse. På baggrund af disse indsigter vil projektet kigge på betydningen af brugen af appeller til værdier i fremstillingen af politiske spørgsmål. 

Projektleder: Lene Aarøe

The organization of political advice

Projektet beskæftiger sig med effekterne af forskellige måder at organisere politisk ministerrådgivning på. Danmark og Sverige er i mange henseender ret ens politiske systemer. De er derimod meget forskellige, hvad angår organiseringen af ministerrådgivningen. I Sverige har man et større antal politisk udpegede embedsmænd, som bistår ministeren, samtidig med at de har administrative kompetencer, hvorimod vi i Danmark har holdt os tæt til et weberiansk meritbureaukrati. I Danmark har ministrene særlige rådgivere, men der er ikke mange af dem, og de må ikke have noget administrativt ansvar. Projektet beskæftiger sig med konsekvenserne af disse forskelle i organiseringen af den politiske rådgivning.

Projektleder: Peter Munk Christiansen i samarbejde med forskere fra Göteborg Universitet

Threatening Collective Events and Mental Health

Som Breivik-drabene og begivenhederne i Mellemøsten for nyligt har påvist, udgør terrorisme og borgerkonflikter, såvel nære som fjerne, trusler mod menneskelig trivsel i moderne samfund - måske mere end nogensinde før. At forstå hvordan sådanne begivenheder, som vi betegner “threatening collective events”, påvirker menneskelig trivsel og hvordan de negative konsekvenser potentielt kan begrænses er fortsat kerneemner inden for samfundsvidenskaben og folkesundhedsvidenskaben. Formålet med dette projekt er at undersøge om, og derefter hvornår og hvordan, truslen om sådanne begivenheder i andre lande påvirker individers psykiske helbred i Danmark.

Projektleder: Kim Mannemar Sønderskov

What makes partisans think again?

Kausalframing og partimotiveret tankegang
Projekt undersøger, hvordan borgere tænker om politik. Mange undersøgelser viser, at borgere ofte er partiske. Dette betyder, at de ofte ignorerer beviser der går imod den position, deres foretrukne politiske parti anbefaler. Dette er problematisk, fordi det betyder, at mange borgere danner holdninger, der ikke er baseret på de bedste tilgængelige beviser. Dette projekt undersøger de forhold, der gør sig gældende, når borgere tænker på en fordomsfri måde. Det fokuserer på den rolle, som holdninger om den politiske elites motiver spiller i processen. Det argumenterer for, at usikkerhed omkring elitens motiver fører til, at borgere tænker mere grundigt over politiske forslag og overvejer beviserne på en mere upartisk måde. Projektet vil udforske denne påstand via undersøgelseseksperimenter udført både i Danmark og USA.

Projektleder: Joshua Robison

When and How Political Parties Influence Public Opinion Formation

I et folkestyre er det afgørende at forstå, hvordan borgerne danner deres politiske holdninger, fordi de er grundlaget for demokratisk repræsentation. Vi ved, at en af de vigtigste påvirkninger af borgernes holdninger er de politiske partiers standpunkter – folk er tilbøjelige til at støtte politiske forslag fra deres eget parti og afvise forslag fra modstående partier. Vi ved imidlertid meget lidt om, hvordan denne påvirkning foregår, og hvornår partierne har stor og lille indflydelse på borgernes holdninger. Projektet udvikler en ny teoretisk model, som forklarer, hvornår borgerne bruger de politiske partiers standpunkter på hvilken måde til at danne deres politiske holdninger. Modellen inddrager både individers motivation og den politiske kontekst, fordi både motivation og kontekst – og deres indbyrdes samspil – er nødvendige for at forstå, under hvilke betingelser partierne påvirker borgernes holdninger. Modellen testes i en række survey-eksperimenter i Danmark og USA. Projektet bidrager til en langt bedre forståelse af samspillet mellem borgere og politikere i vores folkestyre. Projektet er støttet af en “Sapere Aude: DFF-Forskningsleder”-bevilling fra Det Frie Forskningsråd.

Projektleder: Rune Slothuus

Politisk teori

Practice makes imperfect

Hvornår og hvordan bør sociale og politiske praksisser have indflydelse på idealer om global retfærdighed?

Formålet med dette projekt er at udvikle en teoretisk ramme for at analysere og evaluere, hvordan teoretikere i debatten om global retfærdighed inkorporerer praksisser såsom nationale grænser og international institutioner i deres normative teorier. Graden af, hvilken man inkorporerer nuværende praksisser, har stor betydning for, hvilke konklusioner man kan nå, ligesom det påvirker en teoris umiddelbare politiske relevans i signifikant omfang. Ikke desto mindre er forbindelsen mellem teoriers praksis-afhængighed og deres normative konklusioner kun blevet analyseret og evalueret på relativt overordnet niveau.

Dette projekt søger at klargøre denne sammenhæng og belyse, hvad der er på spil i debatten, og graden af hvilke uoverensstemmelser skyldes normative domme eller metodologiske valg. Dette vil kunne kaste yderligere lys på debatten om global retfærdighed generelt og mere konkret spørgsmål vedrørende, hvor meget bistand vi skylder verdens fattige, den passende rolle for internationale institutioner og de principper, hvorpå global samhandel bør baseres.

Project leader: David Vestergaard Axelsen

Scarcity of Organs

”Hver eneste dag dør mennesker verden over, mens de venter på en organtransplantation. Projektet diskuterer forskellige forslag til at mindske knapheden ved at øge udbuddet af organer. Et prominent forslag går på at gøre folk donorer i udgangspunktet. Så skal folk afmelde sig, modsat i dag hvor praksis ofte er, at folk selv skal melde sig til. Et andet forslag søger at fjerne det såkaldte familie-veto, der sikrer familien muligheden for at forhindre, at deres afdøde pårørendes organer bruges til donation. Den tredje type løsning, projektet diskuterer, er markedsbaserede løsninger, hvor markedet tænkes at kunne øge udbuddet gennem økonomiske incitamenter til donorer.

For alle tre forslag gælder det, at vi nødvendigvis må diskutere andet end blot dets mulige evne til at frembringe flere organer. Der er også stærke normative overvejelser at gøre sig samt overvejelser om psykologiske aspekter.

Projektleder: Andreas Albertsen

Tilstrækkelighed og kapacitet

Dette projekt er et studie af det politiske filosofiske princip om tilstrækkelighed - at kravene om retfærdig fordeling af goder er opfyldt, når alle har nok. Indtil videre er denne doktrin kun blevet fuldt udviklet og forsvaret ud fra synspunktet om ressourcer, som påstår, at retfærdighedskravene er opfyldt, når alle besidder tilstrækkelige ressourcer, eller fra synspunktet om velfærd, som påstår, at retfærdighed kræver, at alle er tilstrækkeligt velstående mht. velfærd. På trods af, at eksisterende forsøg på at forsvare tilstrækkelighedsdoktrinen har styrket positionen som et alternativ til andre distributive teorier, som fx egalitarianisme eller prioritarianisme, står doktrinen stadig over for seriøse problemer: (i) grænseværdisfetishisme; (ii) uvidenhed om uligheder, der ligger over grænseværdien; (iii) mangel på teoretisk fundament. Projektets påstand er, at men ved at genstarte tilstrækkelighedsdokrinen inden for rammerne af en kapacitetstilgang, i modsætning en ressourcetilgang og velfærdstilgang, kan tilvejebringe det nødvendige teoretiske fundament for tilstrækkelighedsdoktrinen og således styrke og understøtte den til at modstå de indsigelser den står over for. Projektet stiller derfor de følgende tre forskningsspørgsmål:

(I) Hvordan skal tilstrækkelighed forstås, hvis den bygger på kerneelementer fra kapacitetsteori?

(II) Hvorfor er kapacitetstilstrækkelighed mere teoretisk plausibel end alternative versioner?

(III) Hvorfor er kapacitetstilstrækkelighed et bedre distributivt ideal end lighed og prioritet?

Projektleder: Lasse Nielsen

Sociologi

Categorization among Danish Street-Level Bureaucrats

Målet med dette forskningsprojektet er at undersøge kategoriseringspraksisser inden for tre forskellige grupper af såkaldte “street-level bureaucrats”: Hjemmesygeplejersker, lærere og børnehaveklasselærere. Målet er at undersøge hvordan og med hvilke midler de forstår de talrige og forskelligartede sociale udfordringer, de dagligt bliver mødt med, og derudover at forstå de afgørende faktorer, der former kategoriseringen af borgerne.

Projektledere: Gitte Sommer Harrits og Marie Østergaard Møller

Projekt-website: www.categorization.dk

Discretionary Practices and Citzen Encounters in Denmark and USA

Velfærdspolitik beskæftiger sig med at forbedre menneskers vilkår, men politik har ingen effekt i sig selv: Den skal implementeres og omdannes til konkret praksis (Lipsky 1980/2010). Dette er de såkaldte “frontline workers” (FLW) opgave, hvilket giver dem store beføjelser. At forstå implementeringen, beføjelserne og mødet med borgerne er således afgørende for at forstå velfærdspolitikkens effekter og FLWs betydning for fordelingen af goder og sanktioner borgerne imellem. Siden Lipskys skelsættende arbejde har forskere diskuteret, hvorvidt frontline-arbejdets mekanismer kan ses som generiske, eller om nationale og kulturelle sammenhænge har betydning. Desværre er forskningen domineret af single-case studier, som ikke kan give svar på et sådant spørgsmål (Meyers & Nielsen 2012, Brodkin 2012, Maynard-Moody og Portillo 2012, Jewell 2007). I kølvandet på dette tomrum undersøger det aktuelle komparative projekt, om og hvordan FLWs beføjelser i mødet med borgerne bliver formet af nationale/kulturelle sammenhænge og/eller af generiske mekanismer. 

Projektleder: Gitte Sommer Harrits

Luhmann i anvendelse

Projektet beskæftiger sig med, hvad det vil sige at foretage empirisk forskning ud fra Luhmanns systemteori. Temaet er således metodologisk, men er også empirisk orienteret, idet metoden ikke analyseres abstrakt for dens egen skyld, men vises i dens anvendelse på så forskellige områder som organisation, personalepolitik, statsdannelse, regionsforskning, velfærd og sundhed, sprogforskning etc.

Projektleder: Gorm Harste

PRIME - Preventing, Interdicting and Mitigating Extremism

“Lone Actor Extremist Events” (LOEEs) er terroristangreb udført af individer, som handler på egen hånd, hvilket kan medføre stor skade på lokale og nationale samfund. Fordi de har potentialet til at påføre stor menneskelig, social og politisk skade, er LOEEs en årsag til stigende bekymring, specielt i den vestlige verden. LOEEs er fortsat relativt sjældne, hvilket er godt. Ikke desto mindre er det netop deres sjældenhed, som gør disse terrorhandlinger svære at opdage, afspore og rejse sig fra.

Formålet med det EU-finansierede PRIME Project er at forbedre vores forståelse af lone-actor terrorisme, og at underbygge designet af de sociale og fysiske modforanstaltninger, som skal forhindre lone-actor radikalisering, afspore lone-actor terrorplaner og begrænse terrorangreb udført af lone-actor ekstremister.

I den bestræbelse benytter PRIME en innovativ, multidisciplinær tilgang, som kombinerer formelle modelmetoder hentet fra security engineering med ekspertise fra de økologiske, sociale, adfærdsmæssige og kriminologiske videnskaber. Slutproduktet vil være et beslutningsværktøj for brugere, hvis opgave det er at håndtere truslen om lone-actor terrorisme på det lokale, nationale og internationale plan.

Projektleder: Lasse Lindekilde

Projekt-website: www.fp7-prime.eu

RUCIA: Research Unit on Citizenship and Integration at Aarhus University

Hvordan skal indvandrere og deres efterkommere mødes af modtagerlandene - i indvandrerinitiativer, regler for medborgerskab og andre politikker - for at inklusion og integration virker? Hvordan bliver de samfundsborgere - og hvad betyder det egentlig? Har mindre konkrete faktorer, så som nationalidentitet, politisk kultur og måden, vi taler om indvandring og medborgerskab på, indflydelse på integrationens resultat?  Hvorfor er tilgangen til integration og medborgerskab så forskellige i vestlige lande, og selv mellem de skandinaviske lande?

RUCIA (Research Unit on Citizen and Integration at Aarhus University) undersøger indvandreres og deres efterkommeres integration og medborgerskab.

Website: ps.au.dk/rucia

Projektdeltagere: Per Mouritsen, Simon Calmar Andersen, Tore Vincents Olsen, Emily Cochran Bech, Kristian Jensen og Kristina Bakkær Simonsen

 

 

When and How Enclave Deliberation Leads to Extremism

Projektet undersøger, hvornår og hvordan interaktion i såkaldte ’ekkorum’ (lukkede miljøer, hvor folk deler centrale synspunkter) fører til ekstremisme. Studier af radikalisering i grupper, f.eks. De Røde Brigader eller Jihad-islamistiske grupper på internettet, har peget på den betydning, som samtaler mellem ligesindede i lukkede fora, kan have for udviklingen af ekstremistiske synspunkter og i sidste instans retfærdiggørelse af voldelige midler. Projektet undersøger forskellige variablers betydning, så som politisk/religiøs ideologi, offline/online medier, alder og køn samt moderator-intervention som modargumenter og gruppe-priming.

Projektleder: Lasse Lindekilde