Forskningsprojekter
Nedenfor ses en alfabetisk oversigt over større igangværende forskningsprojekter ved eller med deltagelse af forskere fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet:
- Accept Pluralism
- BRIK-landene og globalisering
- Elites and the 'New Poverty Agenda': A comparative study
- EUPERFORM
- Embattled Dictators: External Influences on Political Crises in Authoritarian Regimes
- Institutioner, køn og adfærd: Har personlige karakteristika betydning i den offentlige sektor?
- INTERARENA - Interesseorganisationer i politiske arenaer
- Islamisme og radikaliseringsprocesser
- Komparativ demokrativurdering
- Nordic Network on Political Ethics
- Politisk dagsordensfastsættelse: Partier, interesseorganisationer, vælgere og medier
- Politisk holdningsdannelse: Hvem mener hvad, hvornår og hvorfor?
- Se også: Samfundsvidenskabelig globaliseringsforskning
Accept Pluralism - Tolerance, Pluralism and Social Cohesion: Responding to the Challenges of the 21st Century in Europe?
ACCEPT PLURALISM er et treårigt internationalt forskningsprojekt, finansieret af Europa-Kommissionen under 7. rammeprogram.
Projektets baggrund er spændinger i europæiske lande mellem flertalsbefolkninger og både indvandrere og nationale mindretal. ACCEPT PLURALISM undersøger, om Europa i de sidste tyve år er
blevet mere eller mindre tolerant, men også, hvad man i forskellige lande forstår ved tolerance
og dens grænser, samt diskuterer forholdet mellem tolerance og begreber som
anerkendelse og integration.
Projektet vil generere en række rapporter og bøger, bl.a. en samlet europæisk rapport, en 'Håndbog om ideer om tolerance og kulturel forskellighed i Europa? til gymnasier, et ?Tolerance Indicators Toolkit', samt naturligvis akademiske publikationer. ACCEPT PLURALISM lægger vægt på direkte kommunikation med civilsamfundet, lovgivere, NGO'er og medier, når det gælder spredning og udnyttelse af projektets resultater, der vil foreligge i perioden 2011-2013.
Konsortiet omfatter 17 partnerinstitutioner i 15 lande. Projektets danske del varetages af en forskergruppe ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet., med professor Per Mouritsen, lektor Tore Vincents Olsen, post.doc. Lasse Lindekilde, post.doc. Morten Brænder, og ph.d.-studerende Emily
Cochran Bech.
Deltagere i projektets danske del:
Konsortiets hjemmeside: www.accept-pluralism.eu
BRIK-landene og globalisering
BRIK er blevet et buzzword blandt investorer, meningsdannere og beslutningstagere. Det henviser til verdensøkonomiens og –politikkens nye ’fab four’, Brasilien, Rusland, Indien og Kina. BRIK blev oprindelig lanceret af finanshuset Goldman Sachs for at skubbe til den lidt hensygnende investeringslyst oven på terroranslaget mod USA 11. september 2001.
På Wehrkunde-konferencen i München i februar 2007 brugte Ruslands præsident Putin begrebet til at understrege Ruslands og de andre BRIK-magters betydning på bekostning af USA og EU. Sidste års økonomiske krisetopmøde i det såkaldte G20 midt i november rettede påny søgelyset mod BRIK, idet Brasilien for tiden leder dette forum bestående af verdens 19 førende økonomier, herunder alle fire BRIK-lande (+EU). Og det har længe været åbenlyst, at de to asiatiske giganter Kina og Indien vil få en fremtrædende rolle som verdensøkonomiens fremtidige lokomotiver – en tendens, der kendes under sloganet Asia rising. Det, der i vores optik kendetegner BRIK-landene, er følgende:
- BRIK er befolkningsmæssigt og geografisk meget store økonomier
- BRIK udviser langvarigt høje vækstrater for deres BNP
- BRIK rummer enormt store middelklasser (mange millioner i hvert land)
- BRIK består af åbne, eksportorienterede økonomier
- BRIK har en indbyrdes arbejdsdelingsoption
- BRIK handler om en statsligt styret globalisering (statskapitalisme/udviklingsstater)
- BRIK er stormagter i klassisk sikkerhedspolitisk forstand
I praksis gør vi mest ud af pkt. 6 som det, der gør BRIK-landene interessante som alternativ til konsekvent liberale globaliseringsmodeller. Vi opererer med fire hypoteser, som har mere eller mindre relevans for alle BRIK-landene:
| A. | BRIK er konkurrence-stater, der praktiserer ’geo-economics’ |
| B. | BRIK-staterne er indlejret i deres erhvervsliv = udviklingsstater |
| C. | BRIK er moderne, vestfalske stater med fokus på suverænitet |
| D. | BRIK-magterne foretrækker blød fremfor hård balancering af andre |
Projektets hovedformål er formidling af BRIK-dynamikken over for et dansk publikum: vi holder forelæsningsrækker på Folkeuniversitetet og skriver på en alment tilgængelig antologi om BRIK.
Projektdeltagere:
- Steen Fryba Christensen (lektor ved Aalborg Universitet) samt flg. fra Aarhus Universitet:
- Mette Skak (projektleder)
- Jørgen Dige Pedersen
- Clemens Stubbe Østergaard
- Stig Thøgersen
Kontakt: Mette Skak (msk@ps.au.dk)
Projekthjemmeside: http://www.globalisering.au.dk/samfundsvidenskab/forskningsprojekter/bric
Categorization among Danish Street-Level Bureaucrats
Politics and policy-decisions are fundamental processes in a democratic society. Values, interests and political preferences are transformed by politicians to policies, rules and regulations and are then integrated in the practices of public administration.
But policies needs to be implemented, and often it is not until the state interacts with citizens that policies are realized in everyday life. In this process of implementation, political and social categories are crucial, since they facilitate the individual decision-maker’s decisions on eligibility, i.e. whether citizens are entitled to a specific welfare benefit, or whether this citizen is in a situation that calls for special attention and the initiation of s special program.
The aim of this research project is to investigate categorization practices of three different street-level bureaucrats: Home nurses, Teachers and pree-school teachers. The objective is to investigate how and by what means they understand the manifold and differentiated social realities confronting them every day, and further to understand the crucial factors shaping the categorization of citizens.
The project is funded by FSE - Det Frie Forskningsråd, Samfund og Erhverv.
Project participants:
- Gitte Sommer Harrits, PhD, assistant professor
Department of Political Science, Aarhus University
Email: gitte@ps.au.dk
Mobil phone: +45 5129 3391
Homepage: http://person.au.dk/en/gitte@ps.au.dk - Marie Østergaard Møller, PhD, assistant professor
Department of Political Science, Aarhus University
Email: marie@ps.au.dk
Iphone: +45 2840 3379
Homepage: http://person.au.dk/en/marie@ps.au.dk
Project website: www.categorization.dk
Det Danske Valgprojekt
Det Danske Valgprojekt har gennemført landsdækkende repræsentative vælgerundersøgelser efter hvert folketingsvalg siden 1971. Hovedformålet med undersøgelserne er at afdække de væsentligste årsager til, at vælgerne stemmer, som de gør.
Ud over at give svar på, hvilke faktorer, der havde betydning ved hvert enkelt af de undersøgte valg, udgør valgprojektets data til sammen unikke tidsserier om partivalg og politiske holdninger i Danmark. Valgprojektet har også fokuseret på bredere samfundsændringer. Derfor kan data anvendes til mange formål ud over at forklare valg og vælgeradfærd, herunder bl.a. analyser af:
- Langtidsændringer i partisystemet, herunder nye partier
- Udviklingen i kønsforskelle i politiske holdninger, partivalg og deltagelse
- Nye skel mellem offentligt og privat ansattes partivalg og værdier
- Følelse af at kunne påvirke politik, politisk tillid, og demokratiske værdier
- Udviklingen i sammenhængen mellem social baggrund og politiske holdninger og partivalg
- Udviklingen i politiske holdninger til velfærdsstaten, miljøspørgsmål, immigration, europæisk integration, internationalt samarbejde etc.
Valgprojektet samarbejder desuden med søsterprojekter i en række lande - herunder ikke mindst de nordiske - gennem fx organisationerne NORED og CSES.
På denne side kan der bl.a. findes oplysninger om projektets publikationer og data og om den igangværende undersøgelse af folketingsvalget 2011.
Projektdeltagere:
Projektgruppen Valgprojektet 2011
- Professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet (goul@dps.aau.dk)
- Professor Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet (kmh@ifs.ku.dk)
- Lektor Rune Stubager, Aarhus Universitet (stubager@ps.au.dk), projektleder
Tilknyttede forskere
- Professor emeritus Ole Borre, Aarhus Universitet (borre@ps.au.dk)
- Professor Jørgen Elklit, Aarhus Universitet (elklit@ps.au.dk)
- Professor Søren Risbjerg Thomsen, Aarhus Universitet (srt@ps.au.dk)
- Lektor emeritus Hans Jørgen Nielsen, Københavns Universitet (hjn@ifs.ku.dk)
- Lektor Rune Slothuus, Aarhus Universitet (slothuus@ps.au.dk)
Internationalt rådgivningspanel
- Lecturer Sara Binzer Hobolt, Oxford University
- Professor Michael Lewis-Beck, University of Iowa
- Professor Richard Nadeau, University of Montreal
- Professor Henrik Oscarsson, Göteborgs Universitet
- Professor Stefaan Walgrave, Universiteit Antwerpen
Projekthjemmeside: www.valgprojektet.dk
Elites and the 'New Poverty Agenda': A Comparative Study
A research project under the auspices of the Danish Institute for International Studies (DIIS)This research programme is a comparative study of the political economy of elites support and the implementation of pro-poor productive sector initiatives in five countries: Bangladesh, Ghana, Mozambique, Tanzania and Uganda.
The research program asks three main questions:
a) Where does real authority reside with respect to the implementation of selected pro-poor productive sector initiatives?b) What factors explain state elite views on the desirability and feasibility of these initiatives and thereby elite support, resistance, subterfuge and/or exclusion in relation to them?
c) What are the major cross-country similarities and differences with respect to b) and how can they be explained?
There are various theoretical disagreements within the literature and questions about current thinking that we address in our work:
- How important are societal groups? A central assumption is that interest groups outside the state are key in pushing issues of inclusion and poverty reduction onto the public agenda and in helping to hold the state accountable for subsequent policies, their implementation, and results. We think that this influence is generally overrated because non-state organisations are often weak and fragmented.
- Are state elites solely driven by instrumental self-interest? A rational choice framework, which has at its core the assumption that political responses to poverty are dominated by ‘rational egoism’ conceived in rather narrow material terms is not empirically convincing. Thus changes may also be driven by ideology, professional pride, nationalism, etc.
- Are neo-patrimonial relations central in explaining what state elites regard as desirable and feasible? The neo-patrimonial paradigm, which scholars of African politics have embraced does focus on the role of state elites but it cannot, on its own, explain the considerable variation in policies, institutional arrangements and outcomes within and across countries. The neo-patrimonial paradigm regards state elite politics as driven by a quest for personal power, rent seeking and other particularistic benefits.
We focus on strategies for economic growth and poverty alleviation as formulated in and implemented through the PRSPs. In each country we research these strategies in two productive sector initiatives in which the state has a prominent role.
We ask two basic questions about these initiatives:
a) Under what conditions do state elites significantly influence relevant sector policies and implementation arrangements?
b) When state elites do have influence, what types of policies, implementation arrangements and outcomes do they then find desirable and feasible?
Our research is grounded in a political economy approach, is deeply contextual and case study based. Policy and implementation outcomes, we claim, result from interactions over time between different state, non-state and donor actors whose beliefs, interests, incentives and constraints are shaped by the institutions within which they are embedded. These dynamics change over time. The research is pitched at a middle level of analysis – seeking to take account of some major institutional and structural changes as well as the ‘micro level’ interactions between specified individuals, units and organizations.
The collaborative research programme is funded by FFU and will run from January 2008 until December 2010.
Project members:
- DIIS researchers involved: Ole Therkildsen (Programme Coordinator), Lars Buur, Neil Webster, Lindsay Whitfield.
- Other researchers involved: Anne Mette Kjær, Associate Professor, Department of Political Science, University of Aarhus, Denmark.
- The following students and resaerchers are associated with the programme: France Bourguin, Post.Doc. Candidate; Tina Marie Jensen, PhD Candidate; Florian Langbehn, PhD Candidate.
- Networks or partners involved: Emmanuel Akwetey, Executive Director, Institute for Democratic Governance, Ghana; Obede Suarte Baloi, Research Coordinator, Centre for Democracy and Development Studies, Mozambique; Zarina Rahman Khan, Professor, Department of Public Administration, Dhaka University, Bangladesh; Max Mmuya, Professor, Department of Political Science and Public Administration, University of Dar as Salaam, Tanzania; Fred Kakongoro Muhumuza, Lecturer, Department of Economics and Management, Makerere University, Uganda.
Project website: http://www.diis.dk/sw71294.asp
Embattled Dictators: External Influences on Political Crises in Authoritarian Regimes
Projektet undersøger, hvordan eksterne aktører (nationalstater og internationale organisationer) påvirker diktatorers evne til at fastholde magten i politiske krisetider. Hidtil har litteraturen om diktaturer overvejende set på, hvorledes interne institutionelle (fx diktaturtype) eller strukturelle variable (fx ressourceafhængighed) påvirker diktatorers overlevelsesgrad. Dette projekt vender derimod blikket udad for at belyse den eksterne dimension af autoritær stabilitet.
Påstanden er, at diktatorers evne til at fastholde magten testes i politiske krisesituationer. Sådanne kriser opstår fra tre sider – diktatorens politiske støtter kan vende ham ryggen, folket kan gøre oprør, eller en ekstern aktør kan tvinge ham fra magten vha. fx militær intervention. Den eksterne dimension spiller selvsagt en afgørende rolle i den sidste krisetype, men også i de to første tilfælde kan eksterne aktører være udslagsgivende ved enten at understøtte oppositionen og svække diktatoren, eller omvendt ved at hjælpe med at slå udfordrerne tilbage.
For at undersøge dette udarbejdes en database over alle politiske krisesituationer, som diktatorer over hele verden har oplevet i tiden efter den Kolde Krig, og eksterne aktørers rolle heri belyses. Projektet bidrager således til at forstå, hvorfor nogle diktatorer formår at blive ved magten, mens andre mister den, og derved opnår vi en større indsigt i de faktorer, som bidrager til at skabe politiske omvæltninger og regimeforandringer verden over.
Projektet løber over en periode på 3 år - 1. april 2012 til 1. april 2015 - og er støttet af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE).
Projektansvarlig:
Jakob Tolstrup
Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
EUPERFORM
Projektet "Measuring the Performance of the European Union in International Institutions" er et fire-årigt forskningsprogram (2010-2014), der er finansieret af The European Science Foundation (ESF) og FSE - Det Frie Forskningsråd, Samfund og Erhverv.
Projektet analyserer den Europæiske Union som en global aktør. Fokus er på EU’s performance i internationale institutioner. Formålet med projektet er følgende:
- Øge videnskabelig viden om EU’s rolle som global aktør
- Udvikle og forbedre akademisk forståelse af performance som afhængig variabel i institutionelle sammenhænge
- Identificere centrale faktorer, der påvirker EU’s performance i en række udvalgte internationale institutioner
- Genere omfattende og komparative data om EU’s rolle i internationale organisationer
Projektet er tværnationalt og består af forskerbidrag fra fem europæiske universiteter/institutioner, der hver især undersøger EU’s performance i forskellige internationale institutioner. Projektets danske del varetages af professor Knud Erik Jørgensen og adjunkt Johanne Grøndahl Glavind fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Deres fokus er på EU’s performance i forhold til internationale institutioner om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben. Som en del af dette arbejde er de med i det europæiske forskningsnetværk EU Non-proliferation Consortium (læs mere om netværket her). Den danske gruppe er desuden projektleder for hele projektet.
Projektets første større resultat er et særnummer af Journal of European Integration (Vol. 33, no. 6, 2011). Den næste større publication bliver Handbook on the European Union in International Institutions: Performance, Policy, Power (Routledge, kommende 2012).
Projektdeltagere fra Institut for Statskundskab:
|
 |
Udenlandske projektpartnere:
Prof. Ramses A. Wessel (University of Twente), Prof. Sebastian Oberthür og lecturer Jamal Shahin (Vrije Universiteit Brussel), Dr. Nina Græger, Kristin M. Haugevik og Pernille Rieker (NUPI), Dr. Robert Kissack (IBEI, Barcelona)og lecturer Eugenia Baroncelli (Bologna).
Institutioner, køn og adfærd:
Har personlige karakteristika betydning i den offentlige sektor?
Udviser kvindelige miljøtilsynsførende en anden adfærd i varetagelsen af deres job end mandlige? Gør kvindelige læger? Kvindelige uddannelsesvejledere, byggesagkyndige, tandlæger eller skattesagsbehandlere? Betyder de ansattes kønsfordeling noget for offentlige organisationers opgavevaretagelse? Giver en mere ligelig kønsfordeling blandt lærerne fx bedre indlæring i folkeskolerne, og påvirker universiteternes kønsfordeling antallet af forskningspublikationer? Betyder det noget for statslige styrelsers performance, om der er kvindelige direktører? Påvirker køn med andre ord adfærden og resultaterne deraf?
Vi ved det ikke. Ved at se på adfærd inden for forskellige dele af den offentlige sektor søger projektet ’Institutioner, køn og adfærd: Har personlige karakteristika betydning i den danske offentlige forvaltning?’ at opnå viden herom. Projektets ambition er således at finde ud af, hvordan og under hvilke omstændigheder køn betyder noget for den offentlige forvaltnings opgavevaretagelse. Herunder undersøger projektet, i hvilket omfang regulerings- og socialiseringsmekanismer under forskellige organisatoriske set-ups henholdsvis neutraliserer eller understøtter eventuelle adfærdsforskelle mellem kønnene.
Projektet er et bidrag både til forvaltningsforskningens muligheder for at forklare adfærd og til politikeres og lederes muligheder for at styre forvaltningen. Viden om, hvorvidt, hvordan og under hvilke forhold køn betyder noget for danske offentligt ansattes adfærd, vil kunne anvendes strategisk i relation til daglig planlægning samt rekruttering af medarbejdere, ledere og bestyrelsesmedlemmer.
Projektdeltagere:
- Bente Bjørnholt, Aalborg Universitet
- Heidi Houlberg Salomonsen, Aalborg Universitet
- Vibeke Lehmann Nielsen, Aarhus Universitet
- Lotte Bøgh Andersen, Aarhus Universitet
Projektet startede i april 2008 og er støttet af FSE med næsten 3 mio. kr.
Projekthjemmeside: www.institutionssexandbehavior.au.dk
INTERARENA - Interesseorganisationer i politiske arenaer
I alle demokratier søger en bred kreds af interesseorganisationer politisk indflydelse. Projektet ”INTERARENA - Interesseorganisationer i politiske arenaer” belyser organisationernes indflydelse i forhold til forvaltning, parlament og medier. Projektet undersøger blandt andet, hvilke organisationer der har succes med at optræde i medierne, med at blive inddraget i forvaltningens arbejde og i den sidste ende have indflydelse på de politiske og administrative beslutninger.
Projektet gennemføres ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og løber over en fire-årig periode fra 1. januar 2011 til 31. december 2014. I denne periode skal der foretages undersøgelser i Danmark, Storbritannien og Tyskland. Projektet har modtaget en Sapere Aude bevilling fra Det Fri Forskningsråd l Samfund og Erhverv.
Projektdeltagere:
- Anne Skorkjær Binderkrantz
Lektor i komparativ politik
Sapere Aude forskningsleder
Institut for Statskundskab
Aarhus Universitet
Telefon: 89 42 13 46
Mail: asb@ps.au.dk
Hjemmeside: http://person.au.dk/da/asb@ps - Peter Munk Christiansen
Professor i komparativ politik
Institut for Statskundskab
Aarhus Universitet
Telefon: 89 42 12 76
Mail: pmc@ps.au.dk
Hjemmeside: http://person.au.dk/da/pmc@ps - Darren Halpin
Lektor i offentlig politik
Institut for Statskundskab
Aarhus Universitet
Telefon: 89 42 13 12
Mail: darren@ps.au.dk
Hjemmeside: http://person.au.dk/da/darren@ps - Anne Rasmussen
Lecturer
Department of Public Administration
Leiden University
Mail: rasmussena@fsw.leidenuniv.nl
Hjemmeside: http://www.socialsciences.leiden.edu/ publicadministration/organisation/faculty-staff/rasmussen.html - Helene Helboe Pedersen
Adjunkt i komparativ politik
Institut for Statskundskab
Aarhus Universitet
Mail: helene@ps.au.dk
Hjemmeside: http://pure.au.dk/portal/da/helene@ps.au.dk
Projekthjemmeside: interestgroups.dk
Islamisme og radikaliseringsprocesser
Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser er oprettet i 2008 under Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.
Centret er en uafhængig forskningsinstitution, der er etableret af Forsvarsministeriet på baggrund af en finanslovsbevilling på 10 millioner kr. over en 3-årig periode.
Centret har forskningsmæssigt fokus på de tre søjler: radikalisering, ideologier og internationale konsekvenser af islamisme.
Forskere på tværs af en række videnskaber og fra mange universiteter, danske som udenlandske, finder sammen i det nye forskningscenter, som har til formål at skabe en langt større forståelse af begreber som islamisme og jihadisme.
Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser vil samle antropologer, sociologer, politologer og teologer, som kan bidrage til en forståelse af, hvad der sker, når islam bliver en politisk ideologi med målsætning om at omstyrte stater.
Centerleder: professor mso, dr.scient.pol. Mehdi Mozaffari
Centersekretær: cand.mag. Ida Warburg (warburg@ps.au.dk)
Centerhjemmeside: www.cir.au.dk
Komparativ demokrativurdering
Siden 1970’erne – men især efter Murens fald i 1989 og afviklingen af apartheid i begyndelsen af 1990’erne – har verden set flere og flere lande gennemføre ændringer i deres samfundssystemer, der angiveligt har skullet dreje dem ind på en demokratisk udviklingsbane.
Det er ikke vanskeligt at komme i tanker om tilfælde, hvor man har kunnet sætte spørgsmålstegn ved, om det er lykkedes at få sat en udvikling i gang, der kan betegnes som demokratisk – også selv om lidt naturligvis også har ret.
På denne baggrund vil projektet udvikle og afprøve konkrete former for vurdering af to hoveddimensioner i demokratibegrebet:
- Kvaliteten af de afholdte valg og
- Graden af accept af de borgerlige frihedsrettigheder.
Det sker ved at konstruere to indeks, som egner sig til at sammenligne lande (og valg) på tværs og over tid. Konstruktionen af sådanne indeks stiller store krav både til kvaliteten af de benyttede data og til løsning af de metodiske problemer, der knytter sig til sådanne komparationer. Målene baserer sig derfor på egne systematiske begrebsfastsættelser, målinger på grundlag af nye data og den nødvendige aggregering.
Projektet vil også dels se på de faktorer, der forklarer forskellige landes scorer på disse indekser, dels se på den betydning, landenes præstationer med hensyn til valgenes kvalitet og overholdelsen af de borgerlige frihedsrettigheder har for den politiske legitimitet, dvs. tilliden til og accepten af det politiske styre, såvel diffust som mere specifikt.
Udgangspunktet er analyser af forholdene i en række forskellige lande (herunder Danmark). De udvalgte lande skal dels repræsentere forskellige regioner og demokratiseringsforløb, dels i rimelig grad adskille sig fra hinanden med hensyn til de strukturelle og institutionelle faktorer, der må antages at bidrage til forklaringen af deres forskellige kvalitet med hensyn til (1) valg og valgadministration, (2) borgerrettighedsniveau og (3) niveauet for politisk legitimitet.
Projektdeltagere:
Projektet støttes af en treårig bevilling fra Forskningsrådet for Samfund og Erhverv. Herudover har projektet foreløbig modtaget en mindre bevilling fra Aarhus Universitets Forskningsfond
Projekthjemmeside: www.democracy-assessment.dk
Nordic Network on Political Ethics
Projektet "Nordic Network on Political Ethics" involverer 12 forskergrupper fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Projektet udspringer af de senere års stigende interesse for forskning i begrebet politisk etik, dvs. studiet af de etiske problemstillinger, der knytter sig til politisk praksis. Forskningen i politisk etik beskæftiger sig med begrebsmæssige og normative såvel som empiriske spørgsmål og trækker således på discipliner som filosofi, politik, økonomi og jura. Som eksempler på forskningsområder kan nævnes:1. klimaændringer og retfærdighed,
2. demokrati og inddragelse,
3. begrebet diskrimination,
4. multikulturalisme og anerkendelse,
5. prioriteringer på sundhedsområdet,
6. krig og internationale konflikter,
7. rige landes ansvar over for fattige lande.
Så forskellige disse emner end kan synes, har de dog en række vigtige metodologiske spørgsmål til fælles, såsom hvilket forhold der er mellem generelle politiske og etiske principper på den ene side og praktisk etisk analyse på den anden? Endvidere relaterer alle emnerne sig til de samme centrale teorier og begreber, for eksempel begreberne ansvar og retfærdighed samt politisk og demokratisk legitimitet. Endelig anvender de fleste projektdeltagere en metodologisk ramme, som bygger på idéen om refleksiv ligevægt. Det betyder, at de lægger vægt på værdier som begrebsmæssig klarhed, præcis og logisk argumentationsstruktur, sammenhængende og omfattende redegørelser for forskellige opfattelser vedrørende politisk etik samt empirisk baserede analyser af konkrete etiske dilemmaer. Af disse grunde er netop politisk etik et oplagt emne for et samarbejde mellem forskere i de nordiske lande.
I øjeblikket er nordiske forskere meget langt fremme på området politisk etik, men der foregår kun ringe udveksling af viden og idéer mellem de forskellige forskergrupper. Der er derfor god grund til at tro, at et mere aktivt samarbejde på tværs af lande og faggrænser vil føre til en yderligere styrkelse af den nordiske forskning på feltet.
Projektets hovedformål er følgende:
- at integrere eksisterende nordisk forskning i politisk etik
- at lette tværfaglige forskningskontakter, specielt mellem forskere inden for filosofi og statskundskab (primært) samt forskere inden for økonomi, jura og medicin (sekundært)
- at højne kvaliteten af ph.d.-uddannelser inden for politisk etik
- at styrke den internationale synlighed af forskernetværket og dets aktiviteter
- at igangsætte internationalt konkurrencedygtige forskningsprojekter af høj kvalitet
- at opnå anerkendelse som et nordisk center for fremragende forskning (eller tilsvarende status) inden for fem år.
Projektet støttes af en bevilling fra NordForsk – Nordisk Ministerråds organisation til fremme af nordisk samarbejde inden for forskning og uddannelse.
Projektdeltagere:
Projektet involverer følgende forskergrupper. Se i øvrigt: www.nnpe.au.dk| 1. | The "Oslo group" |
| 2. | Centre for Ethics and Economics, Research group in Social Choice/Experiments (NHH), Bergen |
| 3. | Global Health: Ethics, Economics & Culture, Bergen |
| 4. | Ethical, legal, and religious dimensions of armed conflict, Oslo, the International Peace Research Institute (PRIO) |
| 5. | Centre for the Study of Equality and Multiculturalism (CESEM), Copenhagen |
| 6. | Social epistemology research group, Copenhagen |
| 7. | Political theory, Århus |
| 8. | Philosophy, Århus |
| 9. | Philosophy, Gothenburg |
| 10. | Political theory/philosophy, Stockholm |
| 11. | Political theory/philosophy, Uppsala |
| 12. | Political Philosophy, Turku |
Kontakt: Kasper Lippert-Rasmussen (lippert@ps.au.dk)
Projekthjemmeside: www.nnpe.au.dk
Politisk dagsordensfastsættelse:
Partier, interesseorganisationer, vælgere og medier
Forskningsprojektet tager udgangspunkt i, at udviklingen i forskellige politiske aktørers dagsordener er helt central for at forstå politik i dag i både Danmark og andre lande. Særligt er det centralt at forstå udviklingen i den politiske dagsorden, dvs. de emner som optager politikerne og de politiske partier. Om de diskuterer miljø, flygtninge eller arbejdsløshed har en lang række konsekvenser.
Projektet beskæftiger sig med en række mere konkrete problemstillinger såsom, hvilken indflydelse har medierne på politikernes dagsorden? Hvad gør interessegrupper for at påvirke den politiske dagsorden? Hvad betyder politisk opmærksomhed for, om politikerne indretter politiske beslutninger efter vælgernes præferencer?
Projektet løber i perioden 2005-2009 og har fået støtte fra Forskningsrådet for Samfund og Erhverv samt Aarhus Universitets Forskningsfond.
Projektdeltagere:
Kontakt: agenda@ps.au.dk eller cgp@ps.au.dk
Projekthjemmeside: www.agendasetting.dk/start/page.asp?lang=dk
Politisk holdningsdannelse:
Hvem mener hvad, hvornår og hvorfor?
I betragtning af, hvor megen diskussion der er omkring mediernes magt, spindoktorer, der manipulerer osv., er det overraskende, så lidt vi ved om den politiske holdningsdannelse. Vi ved meget om fordelingen af politiske holdninger, men vi ved meget lidt om de mere dynamiske sider af holdningsdannelsen: Hvordan danner befolkningen politiske holdninger, og hvad eller hvem kan ændre disse holdninger?
Et centralt spørgsmål er de politiske partiers rolle som opinionsledere.
Projektet tager udgangspunkt i, at holdningerne er et resultat af et samspil mellem den politiske kontekst og individernes prædispositioner. Dette samspil analyseres ved at kombinere eksperimenter med repræsentative surveyundersøgelser, en metode der er forholdsvis uprøvet i Danmark. Metoden muliggør en bedre kortlægning af kausalrelationer, end man tidligere har været i stand til. Projektet fokuserer på holdninger, der vedrører politisk tolerance og velfærdsstatens indretning.
Projektdeltagere:
- Michael Bang Petersen
- Rune Slothuus
- Rune Stubager og
- Lise Togeby
Projektet er støttet af en bevilling fra Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE). Surveyundersøgelserne, der er foretaget af SFI Survey, blev gennemført i foråret 2006.
Projekthjemmeside: www.publicopinion.dk
