Pris for bedste artikel til Kees van Kersbergen

Professor i statskundskab, Kees Van Kersbergen, modtager pris for den bedste artikel publiceret i tidsskriftet Socio-Economic Review.

Portrait picture
Kees van Kersbergen. Foto: Privat.

”Vi er naturligvis meget glade for denne pris, især fordi den anerkender og værdsætter vores intensive, fælles forskningsindsats, der begyndte tilbage i 2016,” siger Kees van Kersbergen om at modtage prisen for artiklen The Paternalist Politics of Punitive and Enabling Workfare: Evidence from a New Dataset on Workfare Reforms in 16 countries, 1980–2015. Den er skrevet sammen med to tidligere Aarhus-kollegaer, Alexander Horn (University of Konstanz) og Anthony Kevins (Loughborough University).

”Vi har konstrueret et unikt datasæt, der afslører nye indsigter i udviklingen af arbejdsmarkedsreformer på tværs af forskellige lande. Vores resultater udfordrer de herskende teorier og ændrer vores forståelse af regeringsindgreb på arbejdsmarkedet,” forklarer han om deres omfattende forskning.

Det viser sig nemlig, at det i højere grad er regeringspaternalisme (moralske overvejelser) end neoliberalisme (økonomiske overvejelser), der forklarer, hvorvidt regeringers politik på området er understøttende eller straffende.

Kees van Kersbergen understreger, at arbejdet med artiklen ofte føltes som et ridt op ad bakke:

”Ikke kun på grund af kompleksiteten ved at indsamle arbejdsmarkedspolitiske data fra flere lande, men også på grund af en af reviewerne på artiklen, som ikke var særlig modtagelig over for, at vi udfordrede de etablerede synspunkter. Derfor er det endnu mere tilfredsstillende, at vores arbejde ikke blot blev publiceret i Socio-Economic Review, et førende tidsskrift på vores felt, men nu også modtager tidsskriftets pris for den bedste artikel.”

 

Yderligere info

 

Oops, an error occurred! Code: 2024050200420086e1af6b