HOPE

How Democracies Cope with Covid19: A Data-Driven Approach

Hvordan håndterer demokratier en epidemi, som den vi står i nu? Det er fokuset i HOPE projektet: "How Democraies Cope with Covd19: A Data-Driven Approach". HOPE-projektet giver en omfattende undersøgelse af sammenhængen mellem myndighedernes udmeldinger, mediernes dagsorden og befolkningens adfærd og bruger dette til at forstå og forudsige udviklingen i selve epidemien. Du kan løbende finde data for projektet under "Danskernes adfærd under corona-krisen".

Projektet ledes af Professor Michael Bang Petersen fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Derudover består forskerholdet af professor Rebecca Adler-Nissen, Statskundskab, København Universitet, professor Andreas Roepstorff, Aarhus Universitet, og professor Sune Lehmann, DTU Compute på Danmarks Tekniske Universitet. Dermed integreres nogle af de bedste data-fokuserede forskningsmiljøer i Danmark herunder Interacting Minds Centre ved Aarhus Universitet, Copenhagen Center for Social Data Science (SODAS) ved Københavns Universitet og DTU Compute.    


Dette projekt er støttet med en bevilling på 25 millioner kroner fra Carlsbergfondet.