Magtudredningen - En analyse af demokrati og magt i Danmark

Magtudredningen - En analyse af demokrati og magt i Danmark

www.magtudredningen.dk

Magtudredningen er et forskningsprojekt, der blev sat i gang på foranledning af Folketinget, og som havde til formål at analysere det danske folkestyres situation ved overgangen til det 21. århundrede.

Startskuddet til Magtudredningen gik i 1994, da Folketinget nedsatte et særligt udvalg "vedrørende en analyse af demokrati og magt i Danmark". Udvalget afgav en beretning i foråret 1997, hvor et flertal af udvalgets medlemmer foreslog at igangsætte en dansk magtudredning. Af beretningen fremgik, at Magtudredningen skulle gennemføres over en tidsperiode på 5-7 år, og at den skulle ledes af en uafhængig forskningsledelse med aktive forskere.

Projektets formål:

Ifølge beretningen var formålet med Magtudredningen at belyse:

  • folkestyrets funktion i bred forstand, herunder organisationers, bevægelsers og økonomiske magtstrukturers indflydelse i samfundet samt
  • internationaliseringens konsekvenser for gennemsigtighed og synliggørelse af beslutninger, indflydelse og magt i samfundslivet.

Projektets fokusområder:

Magtudredningens forskningsledelse satte på denne baggrund  forskningsprojekter i gang inden for følgende områder (se detaljerede beskrivelser af de enkelte projekter på Magtudredningens hjemmeside):

  • Medborgerskab
  • Folketinget og partierne
  • Den offentlige sektor under forandring
  • Organisationer, erhvervsliv og eliterne
  • Politiske beslutningsprocesser
  • Meningsdannelse og medierne i den politiske proces
  • Globalisering og internationalisering
  • Lange linjer i studiet af magt og demokrati
  • Begreber om magt og demokrati.

Forskningsledelsen:

  • Se oversigt på Magtudredningens hjemmeside

Læs mere på Magtudredningens hjemmeside:

Magtudredningens publikationer: