Stor overensstemmelse mellem politiske målsætninger og oplevelsen af de videregående uddannelsers kvalitet – men uddannelseskvalitet stiller krav til ledelsen og arbejdsmiljøet på de videregående uddannelsesinstitutioner
I et delphi studie har et ekspertpanel bestående af ledere, undervisere, administrative medarbejdere og studerende fra danske videregående uddannelser samt eksterne interessenter, besvaret en række spørgsmål om uddannelseskvalitet. Delphi studiet er forløbet over to runder. I alt har 246 deltagere besvaret første runde i december 2018, og 133 deltagere besvaret anden runde i maj 2019.
Formålet med studiet har været at undersøge, hvordan uddannelsesinstitutionerne forstår uddannelseskvalitet, og hvordan de mener, at kvalitet bedst fremmes. Studiet har således undersøgt uddannelsesinstitutionernes syn på følgende forskningsspørgsmål:
Helt overordnet finder studiet, at der er overvejende konsensus om, hvilket formål videregående uddannelser skal opfylde. Det fremmeste formål er at give de studerende akademiske og faglige kompetencer, mens det at skabe ressourcer for arbejdsmarkedet eller at udligne sociale skel i mindre grad udpeges som vigtigt af paneldeltagerne. Dette gælder på tværs af medarbejdergrupper og sektorer, dog adskiller erhvervsakademierne sig en smule, idet de i højere grad end universiteterne og professionshøjskolerne prioriterer vigtigheden af at uddanne til arbejdsmarkedets behov.
Hvor formålet med en videregående uddannelse i høj grad vurderes og prioriteres ensartet på tværs af uddannelsesinstitutioner, varierer vejene opfattelsen af den rette vej til uddannelseskvalitet en smule – i hvert fald når det drejer sig om forskning- og praksisbasering af uddannelserne. På universiteterne bygger vejen i højere grad på forskningsbasering, hvor det på erhvervsakademierne i højere grad bygger på praksisbasering. Professionshøjskolerne placerer sig i midten og fremhæver således betydningen af både forskning og praksis. Det betyder ikke, at universiteterne er “praksisskeptiske”, og at erhvervsakademierne er “forskningsskeptiske”, men skyldes givetvis at institutionerne har forskellige politiske og juridiske rammevilkår samt forskellige historiske praksisser og relationer til aftagere og forskningsmiljøer.
Med hensyn til hæmmende og fremmende faktorer for uddannelseskvalitet har fokus i undersøgelsen dels været på undervisningstilrettelæggelse, dels på ledelse. Med hensyn til førstnævnte peger panelet i tråd med forskningen på området på vigtigheden af tiltag knyttet til studentercentreret læring (aktivering af de studerende i undervisningen, individuel feedback), alignment samt kontinuerlig, systematisk evaluering af undervisningen. Der er her ikke store forskelle blandt sektorerne eller blandt stillingskategorier.
Med hensyn til ledelse peger panelet generelt på vigtigheden af en inkluderende ledelse, der sætter den faglige retning, giver sparring og sikrer et godt kollegialt arbejdsmiljø, hvor god uddannelse er et fælles ansvar og en opgave at udvikle. Panelet peger omvendt på new public management, kontrolsystemer og resultatstyring som hæmmende for uddannelseskvaliteten.
Tæt knyttet til ledelse er oplevelsen af arbejdsvilkår. Det er her et tværgående mønster, at arbejdsvilkår i høj grad opleves som hæmmende frem for fremmende for uddannelseskvalitet. Særligt peger panelet på en presset økonomi, hvor besparelser, nedskæringer og manglende sammenhæng mellem ressourcer og krav fører til kvalitetsforringelser. Derudover peges der på politisk top-styring, manglende tid til opgaverne samt en ”opgaveglidning” af administrative opgaver fra administration til undervisere som hæmmende faktorer for uddannelseskvaliteten. Som fremmende faktor for uddannelseskvalitet nævner panelet sikring af undervisernes og de studerendes medbestemmelse og indflydelse i uddannelses- og undervisningsudviklingen.
Når det kommer til undervisningstilrettelæggelse og ledelse, er der således ikke store forskelle at spore på tværs af sektorer. Her er der i høj grad tale om, at uddannelserne på tværs af sektorer bygger på samme pædagogiske og didaktiske metoder og oplever samme ledelsesmæssige udfordringer og behov.
Dette policy brief baserer sig på en rapport, der afdækker perspektiver på uddannelseskvalitet i videregående uddannelse blandt de centrale aktører selv – nemlig ledelse, administrative medarbejdere, undervisere, studerende og eksterne interessenter. Arbejdet med rapporten indgår i forskningsprojektet PIQUED (Pathways to Improve Quality in Higher Education), som undersøger, hvordan der arbejdes med uddannelseskvalitet i Danmark med udkig til de nordiske lande. Læs mere om PIQUED her