Stor opbakning til myndighedernes corona-råd
Seneste data fra HOPE-projektet viser, at danskernes motivation til at agere smitteforebyggende er stor i øjeblikket.
”Vores data tyder på, at befolkningen tager myndighedernes anbefalinger til efterretning,” siger Michael Bang Petersen, professor i Statskundskab ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet.
”Selvom smittetallene falder i øjeblikket, holder vi gejsten oppe og opfører os smitteforebyggende, som myndighederne har anbefalet på grund af den smitsomme B117-mutation. Samtidig kan vi se, at borgerne i højere grad end tidligere oplever at få klar information, og at de har tillid til myndighedernes strategi,” siger Michael Bang Petersen, der leder forskningsprojektet HOPE (“How Democracies Cope with COVID-19: A Data-Driven Approach”).
Læs mere om den seneste HOPE-rapport i pressemeddelelsen fra Carlsbergfondet, der finansierer projektet.