Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Nyheder

Ny forskning: Politikeres personlighed betyder noget for deres politiske valg – uanset om de er røde eller blå

Et nyt studie har dykket ned i politikernes holdninger til beskæftigelsesindsatsen i deres kommuner. Studiet viser, at politikernes personlighedstræk har stor betydning for den politik, som de støtter i beskæftigelsesindsatsen. Dette er også tilfældet, når man tager højde for de forskelle, der findes i ideologiske standpunkter mellem politikerne fra fx rød og blå blok.

Foto: Denys Nevozhai, Unsplash

Som udgangspunkt for studiet har forskerne bag (Lene Aarøe, Martin Bækgaard, Julian Christensen og Donald Moynihan) anvendt ’The Big Five’-modellen som en ramme til at forstå politikernes personlighedstræk (se tabel nedenfor). 307 danske kommunalbestyrelsesmedlemmer besvarede et spørgeskema, hvor deres personlighedstræk blev målt. Senere svarede de på en række spørgsmål om deres holdninger vedrørende beskæftigelsesindsatsen i kommunerne.

Big Five-modellen

Vores personlighed kan beskrives ud fra fem træk, som tilsammen danner ’Big Five-modellen’:

  1. Emotionel stabilitet. Gående fra følelsesmæssigt stabil og robust over for stress til følelsesmæssig omskiftelig og bekymret.
  2. Ekstroversion. Gående fra socialt aktiv og selskabelig til indadvendt og genert.
  3. Venlighed. Gående fra altruistisk og godmodig til ligefrem og konfronterende.
  4. Samvittighedsfuldhed. Gående fra lydig og pligtopfyldende til impulsiv og fleksibel.
  5. Åbenhed. Gående fra livagtig tænkning og en præference for abstrakte tanker til jordnær og konventionel.

 

Politikernes syn på beskæftigelsesindsatsen er formet af deres personlighedstræk

 

Brugen af ’Big Five-modellen’ har ifølge Julian Christensen givet anledning til nogle interessante indsigter vedrørende lokalpolitikeres holdningsdannelse til beskæftigelsesindsatsen. Han udtaler: 

”Der var to interessante sammenhænge, der sprang i øjnene, da vi analyserede vores data. For det første viste det sig, at politikere, der generelt er meget lydige og pligtopfyldende, og således scorer højt på personlighedstrækket samvittighedsfuldhed, er mere tilbøjelige til at ville anvende kontrol og sanktioner i beskæftigelsesindsatsen”.

Politikere, der scorede højt på samvittighedsfuldhed, mente f.eks. oftere, at borgere skal sendes i nyttejob fra dag 1, når de melder sig ledige. Det omvendte var tilfældet, når forskerne fokuserede på personlighedstrækket åbenhed.

 

Personlighed har betydning på tværs af ideologiske standpunkter

  

Når forskere hidtil har skullet forklare årsagerne til de forskelle, der findes i politikeres holdninger til beskæftigelsesindsatsen, har de typisk peget på, at ideologi er en afgørende faktor. Også det nye studie har set nærmere på betydningen af ideologi, og det viser sig, at politikernes personlighedstræk spiller en rolle, selv når der tages højde for ideologiske forskelle:

”Vi finder, ikke overraskende, at politikere fra blå blok er mere tilbøjelige til at ville anvende kontrol og sanktioner end politikere fra rød blok. Men selv når vi indregner dette i vores modeller, kan vi se, at personlighedstræk har en stor betydning”.  

Martin Bækgaard vurderer, at studiet er med til at understrege, hvorfor vi skal være opmærksomme på personlighedstræks betydning i dag:

”I en bredere forstand illustrerer dette, at vores personlighedstræk er noget, vi alle skal være opmærksomme på. Personlighedstræk er i forvejen noget, som potentielt set har stor betydning – man kan bare se på, hvordan forskellige personlighedstest bliver brugt flittigt i forbindelse med ansættelses- og udviklingsprocesser. Studiet her er derfor med til at udvide horisonten for, hvordan personlighedstræk også har en betydning for politiske holdninger blandt de folkevalgte”.

Julian Christensen føjer til, at studiet er vigtigt fra et demokratisk perspektiv, da det illustrerer nødvendigheden af at lære politikeres person at kende, inden krydset sættes, f.eks. i forbindelse med kommunalvalget senere i år:

”Partibogstaver og bredere ideologiske standpunkter giver en god idé om den overordnede retning, politikere ønsker at bevæge samfundet i, men når retningen skal udmøntes i konkret politik, er der store forskelle i holdninger, selv inden for disse ideologiske ’familiefællesskaber’. Hvis vælgerne vil være sikre på at stemme på politikere, der står for det samme som dem selv, er de derfor nødt til at lære de enkelte politikere at kende og stemme personligt på dem, de er mest enige i.”

Du kan finde hele studiet på Public Administration Review’s hjemmeside her.