Aarhus Universitets segl

Hvordan undgår forskningen at opfinde den dybe tallerken igen og igen?

Selvom ledelsesforskningen sjældent beskæftiger sig med tallerkner, er der stadig en risiko for at komme til at undersøge noget, der allerede er belyst tilstrækkeligt af andre. Derfor har vi brug for at systematisere den eksisterende viden. Det gør os i stand til at sige noget mere sikkert og danne afsæt for ny forskning. Det vigtigste redskab er litteratur-reviewet. Det er en videnskabelig artikel rettet specifikt imod at systematisere eksisterende forskning om et tema. Litteratur-reviews er også relevante for praksis, hvilket centerleder Lotte Bøgh Andersen sammen med tre internationale forskere netop har skrevet om i toptidsskriftet Public Administration Review.

Foto: Foto: Nuthawut Somsuk, Colourbox

Baggrunden for overhovedet at interessere sig for systematiske fremstillinger af eksisterende viden er forståelsen af viden som kumulativ. Hvis man bygger sit udsigtstårn (den nye viden) på toppen af et bjerg (den eksisterende viden) kan man se længere. Det kræver imidlertid forståelse af den eksisterende viden. Vi skulle nødig få bjergskred eller væltede udsigtstårne, fordi vi har bygget dem steder, der ikke passer til tårnet eller har usikkert fundament. Ved at have løbende dialog mellem forskning og praksis bliver både bjerg og udsigtstårn langt mere solidt konstrueret, fordi praktikere har et dybdegående kendskab til det, de arbejder med. Dertil kommer, at praktikere også har gode bud på, hvilke dele af landskabet det er vigtigt at få yderligere indsigt i. Derfor er samtale mellem praktikere og forskere meget nyttig, både når man laver forskning i al almindelighed, og når man laver litteratur-reviews for at få blik for behovet for fremtidig forskning og overblik over den eksisterende viden. 

I den netop udgivet forskningsartikel foreslår Lotte Bøgh Andersen sammen med forskerne Bert George, Jeremy Hall og Sanjay Pandey, at arbejdet med at lave litteratur-reviews systematiseres ud fra følgende fem punkter:

  1. Formål: Det er vigtigt at gøre sig klart, hvorfor man laver reviewet. Der er fx stor forskel på at forsøge hhv. at fremme ny tænkning og at identificere, hvor stærkt to forhold er statistisk korrelerede.
  2. Emne: Hvad belyser man med litteratur-reviewet? Er det et bestemt begreb (fx public service motivation) eller sammenhængen mellem to begreber? Sidstnævnte kunne handle om sammenhængen mellem ledelsestræning og jobtilfredshed hos medarbejderne.
  3. Hvem: Det er væsentligt, hvem der laver litteratur-reviewet. Her er det særligt relevant at spørge til samspillet mellem forskere og kunstig intelligens. Kunstig intelligens kan nemlig give nye muligheder for at lave denne type overblik over den eksisterende viden.
  4. Hvordan: Det er vigtigt at gøre det klart, hvordan man gennemfører litteratur-reviewet.
  5. Modtagerne: Når der laves litteratur-reviews, er det vigtigt, at man tænker på modtagerne. For hvem er forskningen rettet mod?

For praktikere fremhæver Lotte Bøgh Andersen særligt vigtigheden af det femte og sidste punkt:
"Forskning i offentlig ledelse bør altid prioritere direkte eller indirekte praktikerrelevans. Her kan litteratur-reviews levere dokumentation for eksistensen af ​​en sammenhæng, som er direkte relevant for praktikere. Det er fx meget nyttigt at vide, hvilke effekter muligheden for hjemmearbejde har på medarbejderes motivation og/eller jobtilfredshed. Litteratur-reviews kan også have indirekte relevans for praksis. Det er fx tilfældet for Florian Keppelers seneste litteratur-review, hvor han i samarbejde med andre forskere undersøger, hvor der er huller i vores viden om rekruttering og medarbejderudvælgelse. På lang sigt har det en stor praksisrelevans, fordi den foreslåede forskningsdagsorden netop vil kunne give solid viden om disse vigtige forhold."

Ved at lave systematiske sammenfatninger af eksisterende viden undgår forskning således at opfinde samme dybe tallerken igen og igen. Det er vigtigt for praktikeres anvendelse af forskningen, dels fordi de direkte kan drage nytte af oversigterne, og dels fordi forskningsartikler baseret på litteratur-reviews fører til, at fremtidig forskning kan prioritere at skabe viden på de områder, der endnu ikke er undersøgt fyldestgørende.

Bag om studiet

  • Forskningsartiklen er udgivet i tidsskriftet Public Administration Review. Du kan finde studiet her.
  • Forfatterne bag artiklen er:
    • Lotte Bøgh Andersen, professor og centerleder ved Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet.
    • Bert George, lektor ved City University of Hong Kong.
    • Jeremy L. Hall, professor ved University of Central Florida.
    • Sanjay K. Pandey, professor ved The George Washington University.