Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

”Er Adam på vej ud i noget skidt?” Ny forskning om læreres reaktioner på bekymrende elevadfærd

I hvor høj grad kan offentligt ansatte med borgerkontakt bidrage til at løse opgaver på tværs af den offentlige sektor? Hvordan kan folkeskole- eller gymnasielærere fx støtte og hjælpe elever på baggrund af bekymrende adfærd? Den bekymrende adfærd kan fx være, hvis en elev viser tegn på religiøs ekstremisme. Et nyt studie af danske og britiske folkeskole- og gymnasielærere tyder på, at det er vigtigt, at offentlige ledere fremmer god og tillidsfuld kommunikation og fortsat uddannelse i nye opgaver. Det gælder også for ledere af ansatte med lang uddannelse.

16.09.2020

Foto: Thought Catalog, Unsplash

Nyt internationalt studie blandt folkeskole- og gymnasielærere

  

I et nyt studie af David Parker, Lasse Lindekilde, og Oluf Gøtzsche-Astrup deltog mere end 2.000 danske og britiske lærere i et spørgeskemaeksperiment. De besvarede først spørgsmål om, hvordan de opfattede kommunikationen på deres skole. Dernæst blev de præsenteret for en historie om eleven Adam, der havde haft det svært i et stykke tid, og som måske var på vej ud i religiøs ekstremisme. Lærerne blev tilfældigt inddelt i tre grupper, hvor hver gruppe fik en bestemt version af historien om Adam:

  1. I den første version fik lærerne blot at vide, at Adam viste interesse for en lille religiøs gruppe.
  2. I den anden version fik lærerne også at vide, at Adam udtrykte sig mere ekstremt og skjulte sin computerskærm for lærerne, når de gik forbi ham.
  3. I den tredje version fik lærerne yderligere den information, at andre havde set Adam sidde og læse ekstremistisk litteratur på nettet, og han var begyndt at tale om vold som en måde at løse samfundets problemer på.

De tre versioner varierede altså i, hvor stærke bekymringstegn, Adam udviste ift. religiøs ekstremisme. Lærerne i studiet blev derefter spurgt, hvordan de ville reagere på denne situation, og hvor sikre de var på, at de kendte den rigtige måde at reagere på.

 

Hvordan reagerede lærerne?

   

Både i Danmark og Storbritannien reagerede lærere generelt som forventet. Jo mere bekymrende adfærd fra eleven, desto mere inddrog lærerne de lokale ledere og andre myndigheder til at hjælpe. Der var ikke tegn på, at lærerne overreagerede ved fx at inddrage efterretningstjenesten, blot fordi en elev viser en religiøs interesse. Men hvad betyder ledelse så for lærernes reaktion?

 

Betydningen af ledelse: vigtigheden af tillidsfuld kommunikation og medarbejdertræning

  

Lærernes reaktioner viste sig at hænge sammen med den udøvede ledelse på deres skole. Der var nemlig forskelle på, hvilke lærere der reagerede mest hensigtsmæssigt.

For det første viste god organisatorisk kommunikation sig at være vigtig. De lærere, der oplevede god kommunikation mellem dem selv og nærmeste leder, var mere tilbøjelige til at inddrage andre i at løse problematikken. Det samme var tilfældet for de lærere, der oplevede tillidsfulde og støttende relationer til lokale ledere og kolleger. Disse fund indikerer, at offentligt ledere kan bidrage til tværgående opgaveløsning via god og tillidspræget kommunikation i organisationen.

For det andet var britiske lærere langt mere selvsikre i deres reaktioner end de danske lærere. Sammenlignet med danske lærere er britiske lærere mere trænet i, hvornår og hvordan de skal reagere på bekymrende adfærd. Danske offentlige ledere har dermed en større fremadrettet opgave med at sikre, at deres medarbejdere løbende uddanner sig og træner situationer, der kræver tværgående samarbejde. Elevers tegn på religiøs ekstremisme er ikke det eneste eksempel: Særligt for komplekse sociale og økonomiske problemer, er det vigtigt, at medarbejderne er klædt på til at samarbejde på tværs.    

Det nye studie kan findes her.   

Formidling af ledelsesforskning