Småsultne er mere tilbøjelige til at ville hjælpe fattige

Ny forskning udfordrer vores forestillinger om, hvilke faktorer der påvirker vores holdninger til velfærdsstaten – noget så elementært som sult spiller en afgørende rolle, når vi angiver, om vi er for eller imod.

13.11.2013 | Ingrid Marie Fossum

Forskning viser, at personer, der er sultne, er mere tilbøjelige til at støtte op om velfærdsstaten og ville hjælpe de fattige. Foto: Colourbox.com

Forestil dig, at du ikke har spist noget i de sidste par timer. Det er ved at være frokosttid, og du er ved at være sulten. En e-mail tikker ind. Det er en spørgeskemaundersøgelse om politiske holdninger til velfærdsstaten. Du besvarer den hurtigt og går så til frokost. Forestil dig nu en anden situation. Du er lige kommet fra frokost. Du er godt mæt, når du sætter dig ved computeren. Samme e-mail tikker ind. Du besvarer hurtigt undersøgelsen og forsætter så med dagens gøremål. Mon dine svar vil være forskellige i disse to situationer?

En artikel publiceret i Psychological Science, et af verdens førende tidskrift for psykologi, viser, at besvarelserne rent faktisk er forskellige i de to situationer. Siden oplysningstiden har man ellers ment, at folk tog stilling til politik ved at tænke sig godt om og veje for og imod. Om man er småsulten eller ej, burde ingen forskel gøre. Men ikke desto mindre viser forskningen, at personer, der er sultne, er mere tilbøjelige til at støtte op om velfærdsstaten og ville hjælpe de fattige.

”Vi bad en gruppe forsøgspersoner faste i fire timer, hvorefter de enten fik serveret Sprite eller den sukkerfrie Sprite Zero. Altså havde den ene gruppe et højt blodsukker, mens den anden gruppe havde et lavt blodsukker, ” fortæller adjunkt Lene Aarøe fra Aarhus Universitet, som sammen med kollegaen Michael Bang Petersen står bag undersøgelsen.

”Resultaterne viser, at gruppen med et lavt blodsukker var mere tilbøjelig til at støtte en venstreorienteret velfærdspolitik end gruppen med et højt blodsukkertal. Dette udfordrer mere klassiske forestillinger om, hvilke faktorer der påvirker holdninger til moderne velfærdsspørgsmål,” fortsætter Aarøe.

Vi gør som vores forfædre, når jagten slår fejl, og sulten melder sig

De opsigtsvækkende resultater tydeliggør kroppens afgørende betydning for måden, vi tager stilling til moderne politiske spørgsmål på. For at forstå dette må vi tilbage til vores arts fortid. Politik var nemlig også en del af vores forfædres liv som jægere og samlere på den østafrikanske savanne – og det har sat sig spor i den måde, som vi i dag forholder os til politik på.

”Over menneskets evolutionshistorie har et helt afgørende problem været at sikre sig føde. For et dyr som mennesket, der lever i grupper og er exceptionelt dygtig til at begå sig socialt, er der en enestående mulighed til rådighed, hvis jagten skulle slå fejl: Man kan bede andre, der har været mere heldige, om at dele. Og skal vi tro en række antropologiske undersøgelser, så er det præcist, hvad mennesker på tværs af kloden gør,” forklarer Petersen og fortsætter:

”Budskabet er dermed, at der er en klar rationalitet i vores politiske holdninger, men det er en rationalitet, der er tilpasset fortidige omgivelser.”

Vi vil gerne dele, men gør det ikke, når det kommer til stykket

Velfærdsstaten er et tilsvarende delingssystem i det moderne samfund. Men når sultne udtrykker større støtte til velfærdsstaten, så afspejler det snarere en strategi til at skaffe ressourcer til sig selv end dyb bekymring for fattiges vilkår.

Dette viser sig mest tydeligt i en supplerende undersøgelse, hvor Aarøe og Petersen – samtidig med at de bad om forsøgspersonernes holdninger til velfærdsstaten – også gav dem penge, som de kunne vælge at beholde for sig selv eller dele med en anden forsøgsperson. Til trods for at de sultne netop havde understreget vigtigheden af at hjælpe andre i regi af velfærdsstaten, var de ikke mere tilbøjelige til selv at dele med andre, når de fik muligheden til det.

Yderligere info:

Lene Aarøe
Adjunkt og ph.d. ved Institut for Statskundskab
Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences
E: leneaaroe@ps.au.dk
T: 8716 5705
Web

 

Michael Bang Petersen
Lektor og ph.d. ved Institut for Statskundskab
Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences
E: michael@ps.au.dk 
T: 8716 5729
Web

Forskningsnyhed