Nyhed

Regulér lobbyisme: Producenterne vinder på bekostning af forbrugerne

Det går ud over forbrugere og skatteydere, når lobbyister kæmper producenternes sag i EU. Forsker fra Aarhus BSS anbefaler regulering af lobbyisme, så almene interesser får bedre vilkår.

”Principielt set er der fri konkurrence om at komme til orde i EU, og lobbyisme kan være med til at give et nuanceret billede af en sag, hvis alle relevante parter høres. Men i mange tilfælde giver det et forvrænget billede af forholdene, og lobbyisterne indsats kommer til at fremme snævre interesser på bekostning af almenheden," siger professor i statskundskab ved Aarhus BSS Gert Tinggaard Svendsen. Foto: Colourbox.com

Blot udgifterne til togbilletten vil overgå de økonomiske fordele, en simpel forbruger kan drømme om at opnå ved at tage til Bruxelles og lobbye for eksempelvis lavere sukkerpriser. Selvom forbrugergruppen tilsammen er stor, er det for det meste producentgrupperne, såsom sukkerproducenter, der har stærkest tilskyndelse og råd til at kæmpe deres sag.

”Bruxelles beslutningstagere ender ofte med blot at høre den ene side af sagen, nemlig producenternes holdninger og råd, mens stemmerne fra de store grupper som forbrugere, skatteydere og f.eks. miljøorganisationer ikke høres i samme omfang”, siger professor i statskundskab Gert Tinggaard Svendsen og fortsætter:

”Principielt set er der fri konkurrence om at komme til orde i EU, og lobbyisme kan være med til at give et nuanceret billede af en sag, hvis alle relevante parter høres. Men i mange tilfælde giver det et forvrænget billede af forholdene, og lobbyisterne indsats kommer til at fremme snævre interesser på bekostning af almenheden.”

I bogen ”The Politics of Persuasion”, som nyligt er udkommet på Edward Elgar Publishing, stiller Gert Tinggaard Svendsen og Urs Steiner Brandt spørgsmålet: Bør lobbyisme reguleres i EU? De svarer selv ja og bidrager med otte klare anbefalinger til EU's beslutningstagere i forhold til regulering af lobbyisme.

142 milliarder Euro at kæmpe om

Hvis lobbyister registreres og reguleres, kan man få overblik over, hvem lobbyisterne arbejder for. Det vil gøre det nemmere at vurdere, om der er ligevægt mellem parterne. I forlængelse heraf kunne man give forbrugerne en fast repræsentant, som det er tilfældet i den skandinaviske korporative model, foreslår forskerne.

I mange tilfælde ville det betyde, at beslutningstagerne i Bruxelles kunne tage beslutninger på et mere afbalanceret og komplet grundlag, hvilket ville være til gavn for EU og Danmark. Eksempelvis modtager landbrugssektoren tilskud, der svarer til mere end 30 % af EU's budget på 142 milliarder Euro, hvilket rammer skatteyderne både i form af høje skatter og høje priser på landbrugsvarer.

”Regulering af økonomisk skadelig lobbyisme vil føre til mere frihandel og økonomisk vækst i EU. Den Europæiske Drøm om at øge konkurrenceevnen og blive den førende økonomi i verden, ville kunne blive til virkelighed,” siger Gert Tinggaard Svendsen.

Klare regler kan reducere korruption

Uden regulering er der ugennemsigtighed i forhold til, hvem lobbyisterne er, hvem de arbejder for, og hvilke udgifter de har. Disse oplysninger registreres allerede i USA, som forskerne foreslår, at vi tager ved lære af.

I EU findes der kun selvregistrering, og der er defineret nogle vage spilleregler for god lobbyisme. Problemet er, at mange lobbyister ikke lader sig registrere, og at der er behov for et gennemtænkt sæt af fælles spilleregler, som kan øge gennemsigtigheden og mindske risikoen for korruption.

En anden udfordring gælder EU’s anti-korruptionsbureau, OLAF, som organisatorisk er placeret som en del af Europa-Kommissionen.

”Ansatte i Kommissionen har oplevet ikke at blive taget alvorligt, når de har anmeldt korruptionssager til OLAF. En anti-korruptionsenhed skal være uafhængig og upartisk og ikke del af det system, som den skal kontrollere”, lyder anbefalingen fra Gert Tinggaard Svendsen.

8 policy-anbefalinger fra bogen ”The Politics of Persuasion – Should Lobbying be Regulated in the EU?”

1.       Registrering af alle lobbyister

2.       Rapportering af alle lobby-aktiviteter

3.       Hjemmeside, hvor al dokumentation om lobbyister og deres arbejde er tilgængelig

4.       Sanktioner, hvis reglerne overtrædes

5.       Korporatisme – alle parter skal høres, både producenter og forbrugere

6.       Decentralisering, f.eks. ved at styrke det demokratisk valgte Europaparlament på bekostning af Kommissionen

7.       Korruption kan reduceres, hvis en stærk og uafhængig anti-korruptionsenhed etableres uden for Kommissionen

8.       Whistleblowing skal belønnes frem for straffes.

Kontakt:

Gert Tinggaard Svendsen, professor i statskundskab
Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Mail: gts@ps.au.dk
Telefon: 8716 5693

Oops, an error occurred! Code: 20220517213219398d524b