Politisk ledelse er også offentlig ledelse. Mulighed for at lykke med politisk ledelse hænger tæt sammen med samspillet med de administrative topledere. Derfor startede professor og centerleder Lotte Bøgh Andersen med at rammesætte dagens arrangement med to hovedspørgsmål:

1. Hvordan fungerer samspillet mellem den politiske og den administrative ledelse? 
2. Hvordan kan politikere og ansatte ledere lykkes bedre med at skabe værdi for borgere og samfund via bedre ledelse? 

Debattens tog sit udgangspunkt i ”tingenes tilstand”, og her lagde adjunkt Amalie Trangbæk for. Amalie har i sit ph.d.-projekt fulgt otte departementschefer på tætteste hold gennem observationer og interviewet både departementschefer, afdelingschefer samt ministre.

Amalies forskning viser, at der er mange ting i samarbejdet mellem departementschefer og ministre, der fungerer godt: 

”Min afhandling giver et kig ind i en hverdag, vi ved relativt lidt om. Ét af mine centrale fund er, at departementscheferne arbejder for at hjælpe den siddende minister med at få ministerens politiske visioner igennem. Det indebærer både at hjælpe med politikudvikling, men også at sige fra overfor ministeren, hvis det er nødvendigt”. 

Hvad skal der så til for, at samarbejdet kommer til at glide? Her understregede Amalie Trangbæk, at særligt to faktorer er vigtige: 

”For det første er det vigtigt, at der bliver etableret en tillidsfuld relation mellem departementschefen og ministeren. Og dernæst er kemien mellem de to væsentlig for et godt samarbejde”. 

Amalie Trangbæk understregede, at disse faktorer er vigtige for at departementscheferne kan udfylde deres forskellige roller: 

”Min forskning peger på tre væsentlige roller. Den ene er rollen som CEO for ministeriet - det vil sige den øverst ansvarlige chef for ministeriet og dermed medarbejderne. For det andet er departementschefen ministerens højre hånd. Det indebærer, at departementschefen hele tiden skal orientere sig mod og sikre sig, at ministeriet tilpasser sig til ministeren - fx når det kommer til måden sagerne skrives på, og hvordan møderne foregår. Derudover er der rådgivningsrollen. Den består i at give både faglig-, procesorienteret- og politisk-taktisk rådgivning. Her er det vigtigt at understrege skellet til den partipolitiske rådgivning, der ligger uden for departementschefens rolle”. 
 

Som valgt til regionsrådet i Region Midtjylland beskrev Annette Roed entreen til politik som både spændende og svær:

”At være folkevalgt politiker er jo både spændende og udfordrende. Når man bliver valgt ind i regionspolitik, ved man måske ikke, at man træder ind i et stærkt professionelt felt befolket med højtuddannede medarbejdere. Samtidig står det hurtigt lysende klart for én, at man står over for superkomplekse udfordringer på det regionale område. Så for mig har det været en gennemgående bestræbelse at finde det nødvendige rum til at udøve politiske ledelse og sætte den retning, der kan skabe gode løsninger for de borgere og patienter, som vi har et ansvar overfor”. 

Som politisk valgt til regionsrådet er man politisk leder for både borgere og patienter. Men Annette Roed pointerede også, at man er politisk leder for regionens ca. 30.000 medarbejdere:

”Vi er også politiske ledere for vores mange medarbejdere, og de lytter opmærksomt efter signaler på, hvad vi som nyvalgt regionsråd vil. Og netop derfor er det vigtigt, at vi som politiske ledere sammen med embedsværket søger at finde det politiske ledelsesrum, hvorfra vi kan sætte retning som folkevalgte. Det kræver, at vi stoler på neutraliteten og professionalismen hos de medarbejdere, som vi samarbejder med. Vi er nemlig ikke i kamp mod hinanden; vi har brug for hinanden for at skabe resultater ift. de store og komplekse problemstillinger, vi står overfor. Den korte opsummering er tillid – det er mit allervigtigste budskab. Tillid er essentielt. Jeg taler ikke om blind tillid, men en reflekteret tillid. Tillid til medarbejdernes faglighed, så de oplever psykologisk tryghed nok til, at vi sammen kan udvikle modige forslag til løsninger på vores mange, komplekse problemstillinger. Der er brug for tillid, når vi inddrager civilsamfundet. Og endelig er der brug for gensidig tillid til politiske kollegaer og til os politikere, der skal sætte retningen”.

Og for at understrege tilliden som nøglekomponent havde Annette Roed medbragt et eksemplar af Tænkepause-bogen Tillid, der er skrevet af professor Gert Tinggaard Svendsen fra Aarhus Universitet. 
 

Kommunerne – samarbejdet med borgmester og resten af byrådet

På baggrund af såvel erfaring med som analyser af det kommunale niveau lagde Niels Højberg for land med at italesætte ligheder og forskelle til eksempelvis det statslige niveau: 

”Rollerne er de samme, når vi kigger kommunaldirektørerne og departementscheferne. Men der er en væsentlig forskel, som jeg gerne vil understrege i kommunaldirektørernes arbejde. Som kommunaldirektør skal man kunne arbejde tillidsfuldt med hele byrådet. For ledelsen består ikke kun af borgmesteren – den består af hele kommunalbestyrelsen”. 

Herefter præsenterede Niels Højberg helt nye tal om samspillet mellem politikere og embedsmænd i kommunerne. Undersøgelsen er endnu ikke udgivet, og den bygger en spørgeskemaundersøgelse kommunaldirektørerne i alle 98 kommuner. Svarprocenten lå på 83 %, og indsamlingen foregik i april og maj. 

Niels Højberg fremhævede først og fremmest, at kommunaldirektørerne generelt set oplever, at der i deres kommuner bliver sat politisk retning samt, at der eksisterer et råderum for deres arbejde. En interessant ting fra undersøgelsen er ifølge Niels Højberg samspillet med de politikere, der ikke ser sig selv som en del af borgmesterkoalitionen:

”I undersøgelsen opstillede vi et scenarie, hvor oppositionslederen henvender sig til dig som kommunaldirektør og vil gerne have rådgivning. Hvad gør du? Her ser vi, at halvdelen af kommunaldirektørerne svarer, at de vil rådgive oppositionslederen i fortrolighed uden at orientere borgmesteren. Det synes jeg er meget interessant, fordi det viser en bred forståelse af rådgivningsrollen ift. den politiske ledelse. Det handler altså ikke om udelukkende at følge borgmesteren”. 

Dernæst fremhævede Niels Højberg en interessant sammenhæng, når det kom til den grønne omstilling: 

”Vi kan se, at der er ret stor forskel i, hvor højt den grønne omstilling bliver prioriteret relativt til leveringen af velfærdsydelser. I svarene ser vi en sammenhæng, hvor den grønne omstilling fylder relativt mere i de folkerige kommuner relativt til de mindre kommuner. Hvorfor det ser sådan ud, er noget, som vi skal kigge nærmere på i fremtiden”.   
 

De første bud på forbedringsmuligheder blev rammesat af professor og centerleder Lotte Bøgh Andersen: 

”Jeg vil godt fremhæve tre punkter. For det første (og det går tilbage til Ledelseskommissionens anbefalinger) skal politikerne have tillid til ledelse. I bund og grund handler det om, at man som politiker skal sætte retning og være leder. For det andet handler det om at læne sig frem imod hinanden i kommunalbestyrelserne. Vi kan se, at jo længere tid man er politiker, jo mere prioriterer man at lave konsensusløsninger. Og for det tredje har vi netop offentliggjort en rapport, der handler om onboarding af de nye kommunalbestyrelser efter valget i november 2021. Her ser vi, at relationerne bliver prioriteret i onboardingen – både relationerne internt mellem politikerne og  relationerne mellem politikerne og embedsværket. 
 

• Debatten foregik under årets Folkemøde lørdag den 18. juni, kl. 10.15 på Aarhus Universitets forskningsskib Aurora. 
• Panelet i debatten bestod af: 
  • Lotte Bøgh Andersen, professor og centerleder i Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet 
  • Amalie Trangbæk, adjunkt på Institut på Statskundskab, Aarhus Universitet 
  • Annette Roed, medlem af regionsrådet i Region Midtjylland  
  • Niels Højberg, ledelsesekspert og rådgiver i Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet (samt tidligere stadsdirektør i Aarhus Kommune)