Politik er for de fantasifulde

Jo bedre fantasi man har, desto nemmere har man ved at forholde sig til politik. Det er Michael Bang Petersen og Lene Aarøes hovedbudskab i deres artikel, som netop er blevet publiceret i American Political Science Review.

11.06.2013 | Michael Bang Petersen og Lene Aarøe

I en ny undersøgelse bragt i verdens førende politologiske tidsskrift, American Political Science Review, sætter Michael Bang Petersen og Lene Aarøe fra Aarhus Universitet fokus på fantasiens og forestillingsevnens betydning for at danne politiske holdninger. Resultaterne er klare: Jo bedre fantasi, man har, desto nemmere har man ved at forholde sig til politik.

”De fantasifulde har klarere forestillinger om, hvem politiske diskussioner handler om, de er mere følelsesmæssigt engageret i politik, de har klarere holdninger til politik, og de sætter i højere grad politisk handling bag deres holdninger,”forklarer Michael Bang Petersen.

Mennesket er et socialt dyr

”Politik handler om virkelige personer, men vi kender dem kun igennem mediernes nyhedsspots og skriverier. På den måde er det at forholde sig til politik noget, der sætter vores forestillingsevne på prøve. For hvem er de kriminelle? Eller de der flygtninge?” supplerer Lene Aarøe.

Med udgangspunkt i et evolutionspsykologisk perspektiv fremhæver Petersen og Aarøe, at mennesker er udviklet til at håndtere livet i små sociale grupper. I den evolutionære fortid på den østafrikanske savanne har vores forfædre konstant skullet foretage beslutninger om, hvem der var ven, hvem der var fjende, hvem der fortjente hjælp, og hvem der fortjente straf.

I bund og grund er det stadig disse spørgsmål, som gør sig gældende i politik. Moderne politik handler også om, hvem der er inde, hvem der er ude, hvem der skal straffes, og hvem der skal have yderligere økonomisk hjælp.

Fantasifulde har nemmere ved at danne politiske holdninger

Fra naturens hånd er vi altså udstyret med evner, der sætter os i stand til at vurdere, hvad der er rigtigt og forkert i politik. Men til trods for dette er det svært at vurdere personer og hændelser i dag, fordi vi mangler kendskab til de intime, sociale nuancer hos hinanden, som moralpsykologien tager afsæt i. Og det er her, fantasien kommer ind i billedet.

”Ved at forestille os, hvem de kriminelle, flygtningene og kontanthjælpsmodtagerne er – hvordan de ser ud, hvordan de opfører sig, hvad de tænker – giver vi vores moralpsykologi noget at arbejde med,” forklarer Petersen.

Hvorfor er politik interessant for nogle, men ikke for alle?

I hele 11 studier fra Danmark og USA undersøgte Petersen og Aarøe, hvordan individuelle forskelle i fantasifuldhed påvirker politisk holdningsdannelse. Undersøgelserne fokuserede på et afgørende politisk stridsemne: kontanthjælp. Resultaterne viste, at de fantasifulde havde et rigere, mere levende og sammenhængende netværk af forestillinger om kontanthjælpsmodtagere end folk med svag forestillingsevne.

De fantasifulde havde også klarere holdninger til kontanthjælp, og de havde stærkere følelsesmæssige reaktioner over for kontanthjælpsmodtagere. De følte stærkere vrede mod kontanthjælpsmodtagere, hvis de opfattede dem dovne, og stærkere medfølelse med kontanthjælpsmodtagere, hvis de opfattede som uheldige.

Forskelle i politisk engagement afhænger altså af, hvorvidt man kan se og fornemme de mennesker af kød og blod, der gemmer sig bag nyhedsoverskrifterne. Og den enkeltes evne til at gøre dette afhænger af, hvorvidt vedkommende er fantasifuld eller ej.

Reference:
Michael Bang Petersen & Lene Aarøe. 2013. “Politics in the Mind’s Eye: Imagination as a Link between Social and Political Cognition”. American Political Science Review, vol. 107, nr. 2.

Yderligere information:

Michael Bang Petersen
Lektor og ph.d. ved Institut for Statskundskab
Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences

E: michael@ps.au.dk 
T: 8716 5729
Web

Lene Aarøe
Adjunkt og ph.d. ved Institut for Statskundskab
Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences

E: leneaaroe@ps.au.dk
T: 8716 5705
Web

Samfund og politik