Nyhed

Nye bøger

Ny grundbog i sociologisk teori

En gruppe forskere fra Institut for Statskundskab, Aarhus BSS, har udgivet en lærebog i sociologi, som giver en oversigt over disciplinens klassikere samt dens mest indflydelsesrige moderne udøvere.

Ny grundbog i sociologisk teori
Ny grundbog i sociologisk teori Foto: Akademisk Forlag

Sociologisk teori – en grundbog er skrevet af Lars Thorup Larsen og Carsten Bagge Laustsen, begge lektorer på instituttet, samt seniorforsker Mads P. Sørensen og ph.d.-studerende Tine Ravn. Forfatterne tæller også Mathias Wullum, tidligere h.d.-studerende på instituttet. 

Med suverænt overblik introducerer bogen, udgivet af Akademisk Forlag, sine læsere til den klassiske og aktuelle sociologis største tænkere: Marx, Weber, Durkheim, Honneth, Foucault, Bourdieu, Luhmann, Habermas, Althusser, Boltanski, Bauman, Beck, Goffman, Giddens, Sennett, Hochschild, Butler, Haraway, Latour og Žižek.

Forfatterne præsenterer i et letforståeligt sprog centrale temaer og begreber og trækker tråde mellem tænkerne. De giver dermed læseren et solidt afsæt for at forholde sig sociologisk til nutidens samfund og indsigt i, hvordan sociologien beskriver og analyserer "det fælles", samfundet eller det sociale.

Bogens kapitler er bygget op som en diskussion mellem to teoretikere om et centralt tema:

  • anerkendelse og anomi
  • magt og stratificering
  • system og differentiering
  • stat og marked
  • usikkerhed og risici
  • det refleksive selv
  • familie og arbejde
  • krop, køn og identitet
  • faktish og fetish.
Oops, an error occurred! Code: 20211025220826ba42bb39