International PolitikNU – magtbalance, værdier og samarbejde, 2. udgave

Tonny Brems Knudsen er medredaktør på grundbogen, som rummer bidrag fra yderligere ni af instituttets forskere.

07.01.2016 | Ingrid Marie Fossum

Grundbogen International PolitikNU udkommer i revideret og opdateret 2. udgave. 

Bogen indeholder bidrag fra Derek Beach, Morten Bülow, Johanne Grøndahl Glavind, Knud Erik Jørgensen, Tonny Brems Knudsen, Tina Magaard, Jens Nauntofte, Jørgen Dige Pedersen, Rasmus Brun Pedersen, Mette Skak, Georg Sørensen, Morten Valbjørn og Clemens Stubbe Østergaard.

I grundbogen introduceres faget international politik, og eleverne får bud på, hvordan vi kan forstå verdenspolitikkens udvikling.

Anden udgave af International PolitikNU bibeholder de mange gode elementer fra første udgave. Samtidig er teksterne strammet op, og vi har valgt at lægge mere vægt på inspirerende grafik og nye illustrationer. Vi har også styrket organiseringen af bogen, som nu falder i fem hoveddele:

  1. Den internationale orden
  2. Gamle og nye stormagter
  3. Sikkerhed og konflikter
  4. Værdier, normer og institutioner
  5. Danmark i verden

International politik NU er en del af en serie af grundbøger til samfundsfag på A-niveau, og den fås også som iBog. I iBogen findes opgaver, quizzer, cases, øvelser, videoer og andet relevant materiale. Dele af iBogen er frit tilgængelig og kan bruges i direkte sammenhæng med papirbogen.

Yderligere info på ipnu.systime.dk.  

Nye bøger