Er to voksne i klassen en god idé?

Effekten af at have en ekstra voksen i klassen står langt fra mål med udgiften, viser ny forskning.

02.05.2014

Kronik bragt i Politiken, fredag 2. maj 2014.

Forfattere: Simon CalmarMette Kjærgaard ThomsenLouise Voldby Beuchert-Pedersen og Helena Skyt Nielsen.

Kan en ekstra voksen i de danske skoleklasser forbedre elevernes færdigheder? Den debat har raset i mange år. Nu er der for første gang i historien kommet en evaluering baseret på et lodtrækningsforsøg, der kigger på effekten af at have en ekstra voksen i klassen. Evalueringen viser, at i almindelige klasser står effekten af en ekstra voksen i klassen langt fra mål med udgiften. Men i klasser, hvor elever med specielle behov skal inkluderes, kan alle elever nyde godt af en ekstra voksen i lokalet.  

Netop inkludering af elever med specielle behov i almindelige klasser fylder meget  hos danske kommuner og skoler for tiden på grund af den nye lov om inklusion. I stedet for at modtage deres undervisning i specialklasser, skal elever med specielle behov tilbydes anden faglig støtte i den almindelige klasse eller supplerende undervisning, hvis der er brug for det.

Hvordan skal loven udmøntes? Det er en hård nød at knække for kommuner og skoler, da de står på et yderst spinkelt vidensgrundlag, når de skal planlægge den faglige støtte for elever med særlige behov. Man har simpelthen vidst for lidt om, hvad eksempelvis en tolærerordning kan bidrage med i forhold til elevernes læring. Det hul i vores viden har vores forskning nu bidraget til at fylde:

Vi har målt børnenes færdigheder i forhold til læsning og matematik og har undersøgt effekten af tre typer af tolærerordninger:

  1. Den klassiske tolærerordning, hvor en ekstra lærer deltager i forberedelse og gennemførelse af undervisningen sammen med klassens faste lærer.
  2. Brug af en anden ressourceperson uden læreruddannelse og med mindre forberedelsestid, men som deltager i undervisningen i flere timer end den ekstra lærer ovenfor gør.
  3. En faglig vejleder med særlige kompetencer, der deltager i undervisningen en gang imellem, og som giver sparring til klassens faste lærer.

Forsøget er gennemført på 221 skoler fordelt over hele landet i en periode på ¾ år fra oktober 2012 og frem til skoleårets afslutning i juni 2013.

Vores resultater viser, at effekterne af en tolærerordning i en almindelig klasse næppe står mål med udgifterne, da det er relativt dyrt at have to voksne i klassen på samme tid. I vores forsøg beløb det sig til ca. 6.500 kr. pr elev for ¾  år. Men vores resultater viser også, at i nogle af de situationer, hvor børn med specielle behov skal inkluderes i en almindelig klasse, kan en ekstra voksen have stor positiv effekt på elevernes læsefærdigheder.

Hvis én eller flere elever i klassen har en psykiatrisk diagnose såsom ADHD, kan brug af en faglig vejleder gøre, at alle elever i klassen på ¾ år lærer, hvad de ellers skulle bruge 1 ¼ år på at lære i læsning. Og i klasser, hvor en eller flere elever modtager specialundervisning, kan en ekstra lærer eller en ekstra ikke-læreruddannet voksen betyde, at klassekammeraterne opnår de samme læsefærdigheder på ¾ år, som de ellers skulle bruge 1 år på at lære.

Men hvordan kan vi være så sikre på, at vores resultater er solide og troværdige, og at man derfor med stor sandsynlighed vil opnå tilsvarende effekter, hvis man anvender ekstra voksne på samme måde på andre skoler? Svaret ligger i den metode, vi har anvendt. Evalueringen er som den første på skoleområdet i Danmark gennemført som et lodtrækningsforsøg. Det vil sige, at det har været fuldstændigt tilfældigt hvilke skoler, der har indført en ekstra voksen og hvilke skoler, der har fungeret som sammenligningsskoler, hvor undervisningen er forsat på almindelig vis. Når indsats-skolernes elever efterfølgende systematisk klarer sig bedre, kan man med stor sikkerhed konkludere, at det må være den ekstra voksne, der har gjort forskellen – der er ingen anden systematisk forskel mellem indsatsskolerne og sammenligningsskolerne.

Derfor kan vi konkludere - med meget større sikkerhed end den hidtidige forskning – at tolærerordninger ikke er noget, man skal smøre tyndt ud over alle klasser. Effekten er alt for lille i forhold til prisen. Men i nogle bestemte situationer kan forskellige typer af ekstra voksne i klassen være en stor hjælp for eleverne – både for dem der skal inkluderes og for dem, der er der i forvejen.

Figuren viser, hvor meget elevernes læseevner flytter sig på det ¾ skoleår, som forsøget varede. Læseevnerne er målt med de nationale test på en standardiseret skala, hvor 0,3 svarer til ¾ års udvikling for en gennemsnitlig elev, 0,4 til et helt års udvikling og 0,5 til 1 ¼ år.


Fakta: Simon Calmar er professor og Mette Kjærgaard Thomsen er ph.d.-stipendiat ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Louise Voldby Beuchert-Pedersen er ph.d.-stipendiat og Helena Skyt Nielsen er professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet. Forskningen er udført for Undervisningsministeriet i regi af TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet. For nærmere information om undersøgelsen, læs her.

Forskningsnyhed