Forskningsnyhed

Forskningsnyhed

Socialrådgiveren er blevet statens moralske agent

Med den aktive arbejdsmarkedspolitik er socialrådgivere i jobcentrene gået fra at være borgerens advokat til at være statens agent. Forskning fra Aarhus Universitet viser overraskende, at mange socialrådgivere er positive over for deres nye rolle.

"Vi gør de professionelle socialrådgivere til moralske agenter. Det peger i den grad tilbage til en tid før velfærdsstaten, hvor vi havde fattighjælp, og hvor værdighed afgjorde, om samfundet kunne hjælpe én eller ej."

Sådan lyder lektor ved Institut for Statskundskab Marie Østergaard Møllers vurdering af den aktive arbejdsmarkedspolitik, der er blevet ført i Danmark siden 1990’erne. Helt konkret er der siden 1994 blevet strammet op på mulighederne for at få offentlig forsørgelse. Arbejdsløse og syge skal i højere grad i uddannelse, aktivering og i jobtræning – frem for at sidde passivt derhjemme. Det ses ikke mindst på førtidspensionsområdet, hvor kravene til modtagerne er skærpet.

I kølvandet på den aktive arbejdsmarkedspolitik har Marie Østergaard Møller i en årrække forsket i socialrådgiveres selvforståelse, og resultaterne er ret overraskende.

 "Socialrådgivere på jobcentre tager godt imod en politik, som egentlig går ind og begrænser deres professionelle frihed til at afgøre, hvilken form for hjælp en borger skal have. Jeg havde nok regnet med, at de ville fortælle mig, at deres faglige identitet var presset. Men det hørte jeg ikke," fortæller Marie Østergaard Møller, der i sin forskning har interviewet en lang række socialrådgivere.

Den moralske linse

Den aktive arbejdsmarkedspolitik blev indført for blandt andet at sikre ligebehandling af alle borgere. Førhen havde socialrådgiverne langt større råderum til selv at vurdere de enkelte borgere og lave forskellige afklaringsforløb. Der var af samme grund stor forskel på, hvor tingene fungerede i de forskellige kommuner. Det ønskede man at ændre fra politisk hold.

Men ifølge Marie Østergaard Møller er vurderingen af enkeltpersoner slet ikke forsvundet. Tværtimod er det blevet socialrådgivernes opgave at vurdere, hvorvidt borgerne er værdige til at få eksempelvis en førtidspension, og det giver flere moralske valg. Socialrådgiverne er simpelthen nødt til at se på borgeren gennem en moralsk linse.

"De ansatte i jobcentrene bliver målt og vejet på, at de ikke giver for meget. Det ender med, at den enkelte socialrådgiver skal være mere striks og sørge for, at der ikke er så mange, der får førtidspension," siger Marie Østergaard Møller og forklarer, at socialrådgiverne ikke længere må tage højde for, hvorfor personer er havnet i en specifik situation.

Tidligere var noget af hjertet i socialrådgiverens professionsetik ellers at forstå de strukturelle årsager til, hvorfor et individ er havnet i en given situation – eksempelvis skilsmisse, økonomi eller sygdom. Nu ser man fra statens side på ressourcer frem for begrænsninger.

"Borgeren kan altid gøre en forskel. Lige meget hvad der er sket for dig. Med den nye aktiveringspolitik følger ideen om, at man skal gøre op med den her rettighedstankegang. Det handler mere om, hvorvidt man fortjener det eller ej. Det er en moralsk bedømmelse, og derfor bliver det mere skingeret."

Rammer den enkelte borger

At de enkelte socialrådgivere generelt har taget den aktive arbejdsmarkedspolitik til sig, skyldes ifølge Marie Østergaard Møller, at det taler til en klar og positiv logik: At alle kan bruges til noget, og at klientens personlighed og tilgang til tingene kan gøre en forskel.

"Politikken taler til noget andet end deres faglighed. Når de ræsonnerede overfor mig, kom de med mange lægmandsbetragtninger og psykologiske forklaringer på, hvorfor nogle klienter får det ene og det andet," siger Marie Østergaard Møller og forklarer, at den modstand, der trods alt også kan være mod politikken, ofte rammer de svageste i samfundet.

"I praksis er det dem, der bliver placeret i kategorien ”ikke-fortjent”, der får reglerne at mærke. Her bruger socialrådgiverne reglerne som et værn. Hvis man derimod bliver betragtet som værdig, har de faktisk mulighed for at lempe processen. Modstanden mod politikken blev derfor udtrykt i mødet med klienterne – og ikke som en faglig kamp mod systemet."

Læs artiklenDisciplining Disability under Danish Active Labour Market Policy


Yderligere information

Marie Østergaard Møller
Lektor, Institut for Statskundskab
School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet
M: marie@ps.au.dk
Direkte telefon: 8716 5586
Mobiltelefon: 2840 3379