Forskningsnyhed

Religion og teologi Samfund og politik Forskningsnyhed

Ny EU-rapport udforsker tolerancens dilemmaer i folkeskolen

Institut for Statskundskab, School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet, bidrager til den nyeste rapport for EU-projektet ”ACCEPT Pluralism” med et studie, der skal afdække grænser for tolerance i europæiske folkeskoler.

Når forskellige kulturer og religioner skal dele klasseværelse, er der potentiale for konflikter, der udfordrer læreres, forældres og politikeres rummelighed. Kan man sætte en klar grænse for kulturel og religiøs tolerance – og hvor skal den ligge?

Lektor ved Institut for Statskundskab, School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet Tore Vincents Olsen har gennemført et studie af 10 forskellige europæiske lande, som alle har oplevet en eller anden form for kontrovers i forbindelse med multikulturalisme i folkeskolen. Formålet med undersøgelsen er at afdække toleranceforståelsen i Europa, og resultaterne er nu offentliggjort i en rapport fra forskningsprojektet ”ACCEPT Pluralism”.

To frihedsidealer i konflikt
I den multireligiøse folkeskole kommer to grundlæggende frihedsidealer i klemme. Der opstår en konflikt mellem friheden til religion og friheden fra religion.

- På den ene side bør enhver have frihed til at udøve sin religion uden at blive diskrimineret. Det indebærer retten til at modtage undervisning på lige fod med majoritetens børn. På den anden side kan man tale om retten til at være fri for religion - et synspunkt, der har været meget fremtrædende i Frankrig, hvor der lovgives på nationalt plan om forbud mod religiøse symboler i offentlige institutioner som fx skoler, siger Tore Vincents Olsen.

Liberale samfunds særlige intolerance
Lederen af den danske del af ACCEPT PLURALISM, Professor Per Mouritsen fra Institut for Statskundskab forklarer, at skolen ofte er kampplads for en såkaldt ”liberal intolerance”. Begrebet kan synes paradoksalt, fordi det liberale forbindes med tolerance, men ifølge Per Mouritsen er vi i dag ofte intolerante af principielle liberale grunde:

- Vi er ikke kun intolerante over for intolerant adfærd - det handler også om, at minoriteter bør laves om, så de kan blive moderne og liberale ligesom os. Der er en stigende vilje til at regulere adfærd og holdninger, der ses som i konflikt med de frigjorte, sekulære, lighedsorienterede og anti-autoritære personlighedsidealer og livsformer, der dyrkes i dagens Danmark. Hvad der før tilhørte privatsfæren bliver i højere og højere grad søgt påvirket i dén retning. Men i undervisningssammenhænge, hvor integration forudsætter at minoritetselever og deres forældre føler sig trygge i en fælles skole, er der gode grunde til udvise tolerance og rummelighed, påpeger forskningslederen.

Politikken ud af klasseværelset
Fra tid til en anden bevæger en kulturel eller religiøs uoverensstemmelse sig fra klasseværelset til avisspalterne og ind i den politiske debat. Der er nemlig ideologisk sprængstof i den slags. Og det er en udfordring, mener Per Mouritsen:

- Undersøgelsen viser ikke overraskende, at konflikterne håndteres bedst med en åben og fordomsfri dialog. Skolepersonalet skal lære, hvordan man helt konkret bærer sig ad, så parterne ikke maler sig op i ideologiske hjørner med udsagn a la: ”I er muslimer og indvandrere, mens vi er liberale, sekulære, oplyste folkeskolelærere”. Det handler om at få en praktisk skoledag til at fungere og om at facilitere minoriteters deltagelse i skoledagen så meget som muligt. Den politiske værdi- og kulturkamp skal ikke udspilles med folkeskolen som kampplads.

Den danske model har potentiale
Tore Vincents Olsen er tilbageholdende med at teoretisere på baggrund af de få cases, men mener dog, der kan fremhæves to ydre forhold, som gavner håndteringen af multikulturelle konflikter. Nemlig skolers selvstyre og elevernes retssikkerhed – en dansk kombination:

- I Danmark har skolerne et meget udbredt selvstyre, og det lægger en dæmper på den førnævnte politisering af konflikter. Når der er plads til at tage hensyn til forskellige dynamikker på forskellige skoler, styrkes den pragmatiske dialog, fortæller Tore Vincents Olsen, og understreger, at der naturligvis skal være en rimelig balance mellem skolernes selvstyre og hensynet til borgernes retssikkerhed:

- Det må ikke blive arbitrært, hvordan skolerne håndterer elever med særlige religiøse eller kulturelle baggrunde og behov. Skolernes autonomi skal bevares, for så vidt den kombineres med et sæt af nationale, generelle rettigheder for elever og forældre til at indgå i dialog med skolen. 

For yderligere information

Fakta om ACCEPT Pluralism

  • ACCEPT Pluralism er delvist finansieret af EU og udforsker toleranceforståelse – navnlig grænser for tolerance - i europæiske lande.
  • Projektet løber fra 2010 til 2013, og der udgives løbende rapporter og policy briefs med anbefalinger til konkret politik på baggrund af de samfundsvidenskabelige undersøgelser.
  • Aarhus Universitet er partner i projektet og fra Institut for Statskundskab deltager tre forskere.

Kontakt

Per Mouritsen, professor, ph.d.
Institut for Statskundskab
Telefon: 87165624
Mail: pm@ps.au.dk
Web

Tore Vincents Olsen, lektor, ph.d.
Institut for Statskundskab (orlov)
Web