Forskningsnyhed

Forskningsnyhed

Diktatorer udstyrer borgerne med en stemmeseddel

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at 80 procent af alle verdens diktaturer afholder valg. Men der er langt til de demokratiske standarder, vi kender herhjemme. Spørgsmålet er derfor, hvorfor valgene afholdes – og hvilken konsekvens det har.

De fleste går rundt med en forestilling om, at diktaturstater undertrykker befolkningens vilje ved aldrig at afholde valg. Men ny forskning foretaget af ph.d.-studerende Merete Bech Seeberg fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, viser, at ikke mindre end 80 procent af verdens diktaturer afholder valg fra tid til anden.

Resultatet af analysen er netop trykt i en specialudgave af tidsskriftet Statsvetenskapelig, der samler skandinaviske forskere i demokratisering og autoritære regimer.

”Valgene i diktaturer må ikke forveksles med demokratiske valg. Der er i bund og grund tale om valg uden valgmuligheder. Enten er de så manipulerede, at regimet altid vinder, eller også accepterer regimet ikke en eventuel oppositionssejr og vælger alligevel at fastholde magten efter valget,” forklarer Merete Bech Seeberg, der i sin samlede ph.d.-afhandling ser på, hvilken effekt valgene har på regimerne.

I forskningsverdenen har man betragtet valg i diktaturstater som et nyt fænomen, der opstod med den liberale verdensorden efter Murens fald i 1989. Men ifølge Merete Bech Seeberg holdt langt størstedelen af verdens autokratier valg lang tid før. Det nye er, at der er kommet flere partier at vælge i mellem.

”Flere og flere diktaturer afholder valg, hvor også reelle oppositionspartier har mulighed for at deltage - om end langt fra under forhold, der lever op til demokratiske standarder for valg.”

Valg kan både styrke og vælte regimer

Det store spørgsmål er imidlertid, hvorfor regimerne har udstyret befolkningen med en stemmeseddel – og hvorfor flere partier er kommet på listen. Det er omdrejningspunkt for megen forskning netop nu.

En af årsagerne er ifølge den århusianske ph.d.-studerende den vestlige verdens pres for demokratisering. Regimer er blevet presset til at indføre valg for fortsat at modtage bistand og lån fra det internationale samfund. Andre autoritære regimer har arvet valginstitutionen fra landets tidligere styre, mens andre har indført valg i den tro, at regelmæssige og kontrollerede valg kan styrke diktaturet.

Læs også: Danske politikere var i krig på to fronter

Men effekten af disse valg er omdiskuteret. Det er præcis her, at Merete Bech Seebergs afhandling kommer ind i billedet. Her undersøger hun, hvornår valg arbejder med og imod det siddende styre.

”Valgene kan bruges til at omfordele magtpositioner internt i regimet, og de kan i visse tilfælde legitimere det siddende styre. Samtidig indeholder valgene også en iboende usikkerhed. For hvad nu hvis oppositionen anvender valget til at forsøge at gøre op med regimet?” siger Merete Bech Seeberg og bruger de folkerige protester ved farverevolutionerne i Østeuropa som eksempel.

Hun argumenterer således for, at valg kan have både stabiliserende og destabiliserende effekter i forskellige kontekster, og at man derfor ikke bare skal betragte valghandlingen som et plus i den rigtige retning.

”Der er bestemt ingen entydig tendens til, at indførelsen af ikke-demokratiske flerpartivalg på længere sigt fører til demokratisering. Dette afhænger i høj grad af en række andre faktorer. Vestlig promovering af indførelsen af valg er således ikke nødvendigvis et skridt på vejen mod demokrati.”


Yderligere information

Merete Bech Seeberg
Ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab
Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences
E: m.bech@ps.au.dk
T: 8716 5636
Web