Forskningsnyhed

Forskningsnyhed

Demokrati mod alle odds

Demokratiet lever mod forventningen i både Mongoliet og Ghana. Det skyldes ifølge ph.d.-studerende, Michael Aagaard Seeberg, en række velfungerende demokratiske institutioner. Fredag forsvarer han sin ph.d.-afhandling.

Det overrasker os ikke, at velstående lande som Canada og Schweiz har fastholdt demokrati i en lang årrække. Det virker til gengæld noget nær naturstridigt, at Mongoliet i juni afholdt landets sjette succesfulde præsidentvalg siden Sovjetunionens sammenbrud i 1989-91.  Magten har skiftet hænder adskillige gange. Ghana har ligeledes afholdt valg fem gange siden 1992.

Det er ganske overraskende, idet mange faktorer ellers gør, at demokratiet i tredjeverdenslande stort set aldrig fungerer.

Det er temaet for den ph.d.-afhandling, som Michael Aagaard Seeberg fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet forsvarer fredag 7. februar.

”Hvis vi skal bruge en metafor fra dyreverdenen, kan demokratiet i Mongoliet og Ghana sammenlignes med humlebien, hvis vinger ifølge sagkundskaben ikke burde kunne bære den,” forklarer han. 

Håb for fremtiden

I sin ph.d.-afhandling tager Michael Aagaard Seeberg livtag med de fremherskende forklaringer på demokrati og spørger, hvilke alternative faktorer der kan forklare den fortsatte demokratiske styreform i disse lande.

Han har interesseret sig for forstå den grundlæggende mekanisme, der holder magten under kontrol og i balance – og hvordan denne mekanisme skabes og fastholdes ad alternative veje.

Landene er ikke økonomisk bolstret mod autokratisk tilbagefald. Intet demokrati er brudt sammen med et velstandsniveau højere end Argentinas i 1975, og den tærskel har landene langt fra passeret. De kendetegnes heller ikke ved en stor middelklasse og en veluddannet befolkning, som ofte fremhæves som bærere af demokratiske værdier og som aktive deltagere.

Desuden har landene heller ikke demokratiske nabolande, som har støttet og tilskyndet den demokratiske udvikling. Mongoliet er særdeles isoleret mellem de to autokratiske mastodonter, Rusland og Kina. Derudover er Mongoliets økonomi i stærk vækst, men det skyldes i høj grad en stigende minedrift. Ligeledes spås Ghanas økonomi gyldne tider, når der for alvor kommer gang i udvindingen af olie.

Netop her ligger måske også den største trussel mod de demokratiske fremskridt. Når landets indtægter i stigende grad baseres på naturressourcer, er der en risiko for, at de politiske rettigheder stækkes. Men netop det faktum, at Mongoliet og Ghana allerede havde relativt velfungerende demokratiske institutioner, inden ressourceudvindingen kom op i omdrejninger, giver håb for fremtiden.

Stærke partier kan både være demokratiets fjende og redning

Faktisk kan indretninger af disse institutioner være nøglen til at forstå de to landes overraskende demokratiske bedrifter. Hvorvidt partier og det politiske lederskab respekterer de demokratiske spilleregler, afhænger af om civilsamfundets andre organisationer kan gøre sig gældende over for politiske partier. Om de evner at blande sig i den politiske beslutningsproces og reagere på eventuelle forsøg på politisk magtmisbrug.

”Jeg tager udgangspunkt i stor litteratur, som siger, at stærke partier i virkeligheden er demokratiets fjende – specielt hvis de er, hvad litteraturen om autokratiske politisk styreformer kalder dominerende. Stærke partier er med andre ord nøglen til at forstå autokratisk stabilitet,” siger Michael Aagaard Seeberg og fortsætter:

”I mine øjne har man overset, at der også er en anden side af stærke partier, men den kan man først forstå, hvis man forstår partiers interaktionen med civilsamfundet. Det bliver altså lidt en øjenåbner: Når man sætter civilsamfundet i spil, forstår man, at stærke partier kan være både gode og dårlige for demokratisk stabilitet.”

Civilsamfundsorganisationer repræsenterer en mangfoldighed af interesser, og kun hvis de formår at råbe vagt i gevær over for politisk magtmisbrug og få indflydelse på den politiske beslutningsproces gennem partierne, vil politiske eliter støtte en demokratisk styreform.

Forsvaret finder sted fredag den 7. februar klokken 14.15 i auditorium A1 ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Medlemmer af bedømmelseskomiteen er lektor Anne Mette Kjær, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, professor Joakim Ekman, Södertörn Universitet og professor Lars Svåsand, Bergen Universitet.

Yderligere information

Michael Aagaard Seeberg, ph.d.-studerende ved Statskundskab
School of Business and Social Sciences
Aarhus Universitet
M: ms@ps.au.dk
T: 8716 5635
Web