Politologisk Forening

Om foreningen

Politologisk Forening, eller i daglig tale PF, har siden 1979 sørget for at studielivet på Institut for Statskundskab er en opløftende faktor for de studerende!

PF afholder bl.a. 4 fester pr. semester, sociale- og faglige arrangementer samt 1 studietur pr. semester.

Derudover driver og ejer PF sammen med ligesindede foreninger på Psykologi og Jura Samfundsfaglig Fredagsbar, der hver fredag serverer kolde fadøl i Samfundsfaglig Kantine.

Bestyrelsen udgøres af 13 personer, som sidder et år ad gangen, fra februar til februar, og vælges til generalforsamlingen, mere om dette kan læses i vedtægterne.

Skulle du have lyst til at prøve kræfter med foreningslivet er Politologisk Forening et oplagt sted; enten som frivillig hjælper til festerne, eller måske endda som bestyrelsesmedlem.

Skulle du have spørgsmål eller forslag er du velkommen til at kontakte koordinationsudvalget på polfor@ps.au.dk

Fagligt udvalg

PF's faglige udvalg har til formål at supplere IFSK's andre faglige initiativer med ca. 5 årlige arrangementer af varierende størrelse. Udvalget søger at balancere mellem teoretisk tunge og praktisk empiriske oplægssessioner og håber derved at kunne give de statskundskabsstuderende skæve tilgange til den daglige undervisning såvel som praktisk indblik i livet på den anden side af studiet.
Én gang årligt arrangerer Fagligt Udvalg desuden Faglig Dag i samarbejde med Statsrådet - en dag for alle statskundskabsstuderende, hvor et emne igennem en række oplægssessioner belyses på en forhåbentlig ny og kreativ måde.

Kontaktpersoner:

 

 

Festudvalg

Festudvalget arrangerer festlige arrangementer lige fra post-metode-bar til RUS-fest til diverse tema-fester. Vi forsøger så vidt muligt at ramme et bredt publikum ved blandt andet at have live musik, såsom jazz-bands og forskellige DJ's. Til vores Sommerfest gør vi desuden mere ud af at tiltrække større navne, fx. Vild $mith og Christian Brøns. Vi har ved hver fest frivillige studerende som hjælpere og forsøger derved at få studerende til at engagere sig.

Kontaktpresoner:

Studietursudvalg

Studietursudvalget arrangerer to studieture for medlemmer af Politologisk Forening. Den lille studietur ligger i foråret og kommer i år til at gå til Edinburgh. Den store tur ligger hen over efterårsferien og varer omkring 14 dage. Destinationen for dette års tur er endnu ikke blevet fastlagt, men tidligere er den gået til Sydafrika og Rio De Janeiro. 

Kontaktpersoner:

Koordinationsudvalg

Koordinationsudvalgets primære opgave er PF's eksterne kontakt til administrationen, andre foreninger samt at videreformidle information til de studerende. Derudover repræsenterer koordinationsudvalget PF i Samfundsfaglig Fredagsbar, som vi ejer i fællesskab med Kein Cortex (Psykologi) og Juridisk selskab (Jura). 

Ønsker du således at komme i kontakt med PF, så er det os du skal tage kontakt til, så sørger vi for, at du efterfølgende får fat i de rette personer. Har du andre spørgsmål, er du også meget velkommen til at skrive en mail. 

Kontaktpersoner:

Socialt udvalg

PF's sociale udvalg har til formål at afholde en række arrangementer, hvor fokus er samvær på tværs af årgange og arrangementer for enhver smag. Udvalget forsøger at skabe rammer for arrangementer af varierende karakter, både indholds- og tidsmæssigt. Tidligere har udvalget arrangeret ting som vinsmagning, badmintonturnering, hypnose samt vores årlige julebingo. Derudover arrangerer vi ofte fællesspisning inden andre arrangementer for at skrue endnu mere op for hyggen. 

Forslag til sociale arrangementer modtages gerne.

Kontaktpersoner:

Kassere

Kassererne har først og fremmest det overordnede ansvar for PF’s økonomi, samt at denne køres på en forsvarlig måde. Herudover har kassererne til opgave at lægge et budget for året, og skal løbende sørge for at bogholderiet holdes up to date. Det betyder, at kassererne altid skal være med til at træffe de beslutninger i PF, som vedrører økonomien. I slutningen af året er det yderligere kasserernes opgave at fremlægge årsregnskabet og stå til ansvar for det på generalforsamlingen

Kontaktpersoner: