Statskundskab førte Marianne
til Afrika

Med en ph.d.-grad i bagagen er Marianne S. Ulriksen rejst til Afrika, hvor hun forsker i social udvikling og velfærd. Hendes mantra er klart: Du kan, hvad du vil, og en ph.d. kan åbne døre til en stor verden af muligheder.


Marianne S. Ulriksen lever et liv langt fra Danmarks kolde vintre og sikre velfærdssamfund. De seneste ti år har hun boet i mere end en håndfuld afrikanske lande og er netop landet i Tanzania, hvor hun trods afstanden er tilknyttet Center for Social Udvikling i Afrika ved universitetet i Johannesborg. Her er hun i dag ansat som Senior Research Fellow.

Men den 38-årige danske kvinde var aldrig kommet hertil, hvis hun ikke havde været en tur forbi Institut for Statskundskab på Aarhus BSS. Her tog hun fra 2007 til 2010 en ph.d.-uddannelse, hvor hun forskede i velfærdspolitik i Botswana.

"Jeg ville som sådan ikke forske, men tænkte, at det kunne være fint at have en ph.d. på sit CV og dermed give sig selv flere kort på hånden. Jeg havde en idé om, at jeg måske kunne bruge det til at få en karriere i FN senere hen," fortæller Marianne Ulriksen, der reelt blev færdig som cand.scient.pol. i 2002 og oprindeligt ikke havde planer om at vende tilbage til universitetslivet.

Hun gik i stedet direkte ud på arbejdsmarkedet og rejste til Afrika, hvor hun i en årrække arbejdede i forskellige interesseorganisationer og på ambassader. Men der manglede noget. Da en bekendt spurgte, om hun overvejede at tage en ph.d.-grad, begyndte tanken at spire i hende. Og den slog rod. Marianne Ulriksen fik lavet en særaftale med Aarhus Universitet, så hun kunne opholde sig i Afrika halvdelen af tiden under forløbet.

"AU var et helt vildt fedt sted at være. Det gav mig en masse energi, og det var et sjovt arbejdsmiljø, hvor man blev udfordret på en god måde," siger forskeren, der ikke ser det som en ulempe, at hun var væk fra universitetet, før hun begyndte på sin ph.d.

"Nogen ville sige, at jeg begyndte for sent, idet jeg ikke når at blive professor, inden jeg bliver 40 år. Men jeg føler, at jeg gjorde det rigtige ved at være ude at arbejde først. Jeg har nogle ting i bagagen, og det påvirker min tilgang til forskning og det, jeg laver."

Du finder ikke lykken, hvis du ikke søger den

At hun i dag er landet på rette hylde, handler i høj grad om, at hun har turdet tage springet ud i verden – og gennem sit ph.d.-liv har fået øjnene op for, hvilke muligheder der er. Marianne Ulriksen fik kontakt til forskningscenteret i Sydafrika, da hun i forbindelse med sin ph.d. skulle planlægge et udenlandsophold. Her fik hun seks måneder på centeret – og efter at have afleveret sin afhandling, blev hun tilbudt en postdoc samme sted. Med tiden blev drømmen om et arbejde hos en stor organisation som FN skiftet ud med en glæde for forskningens fag.

"Jeg er faktisk blevet rigtigt glad for den akademiske side af mit arbejde. Det er her, jeg gerne vil gøre karriere," forklarer Marianne Ulriksen, der udover at være ansat på forskningscenteret også er tilknyttet Institut for Statskundskab som censor.

Desuden har hun været heldig at komme med i et netværk i det sydlige Afrika, hvor hun arbejder med social beskyttelse. Her får hun mulighed for at komme til store konferencer og møde spændende mennesker, der har hænderne nede i det felt, hun selv forsker i.

"Hvis du vil noget, så kan du mange ting – det kræver bare, at du folder dig ud. Der er mange muligheder, hvis man selv gider skabe ting og er en smule kreativ. Det har selvfølgelig også noget med held at gøre, men du finder ikke lykken, hvis du ikke søger den," siger Marianne Ulriksen, som generelt opfordrer andre til at udforske ph.d.-verdenen.

"Det er vigtigt at tænke på det som en læringsproces. Man skal ikke skrive sit livsværk nu, og man skal ikke stresse over alt det, der skal ske bagefter. Tænk ud af boksen – se hvad andre gør. Der er mange måder at læse en ph.d. på."