Du får hår på brystet

Johannes Engers Gregersen drømte om at afprøve forskerverdenen. Selvom han i dag har valgt universitetet fra, er han glad for sine tre år på ph.d.-uddannelsen i Aarhus. Det har givet ham hår på brystet.


Johannes Engers Gregersen kunne nok godt have fået det job, han har i dag, hvis han ikke havde en ph.d.-grad på sit CV. Han er ansat i Vejle Kommunes økonomi- og arbejdsmarkedsforvaltning, hvor han blandt andet er tovholder på en række af de tiltag, der følger af, at Vejle er en såkaldt frikommune.

Den tidligere ph.d.-studerende fortryder imidlertid ikke, at han brugte tre år på Institut for Statskundskab på at studere markedsgørelsen af velfærdsstaten. Det har nemlig givet ham mulighed for at afprøve sin forskerdrøm.

"Jeg har altid gerne villet se, om ph.d.-verdenen var noget for mig," fortæller Johannes Engers Gregersen, der efter sin kandidatgrad i statskundskab arbejdede tre år i den kommunale socialforvaltning i Aarhus. Han havde dermed set ydersiden af murene, inden han kastede sig over sit store forskningsarbejde.

Et kvalitetsstempel og en privilegeret tilværelse

Selve ph.d.-projektet omhandlede kommuners køb af offentlige ydelser i andre kommuner, og da den unge forsker afleverede sin afhandling i slutningen af 2012, stod Vejle Kommune umiddelbart klar med et job til ham. Selv om han ikke blev ansat direkte på sin ph.d., har forskeruddannelsen givet ham mange gode oplevelser, som han ikke ville være foruden.

"Jeg tror, jeg har stukket mere ud i ansøgerfeltet, og jeg tror også, at det bliver set som et klart kvalitetsstempel. Men jeg må ærligt sige, at jeg godt kunne løse mine nuværende opgaver, uden de kompetencer jeg har fået fra ph.d’en. Når det er sagt, har det været en kæmpestor oplevelse, og det er en meget privilegeret tilværelse. Jeg var glad for at have gode kolleger på universitetet, og det var sindssygt fedt at føle, at man lavede noget, som ingen andre havde lavet før," fortæller Johannes Engers Gregersen.

Han er slet ikke i tvivl om, at ph.d.-uddannelsen rummer store muligheder for personlig udvikling – ikke mindst hvis man selv vælger at opsøge dem.

"Du bliver kastet ud på dybt vand, og der bliver stillet store krav til kvalitet og selvstændighed. Du lærer virkelig noget af at komme i mål med et relativt stort forskningsprojekt og får hår på brystet."

Vær opsøgende og udnyt mulighederne

At det alligevel blev et fravalg af universitetsverdenen, skyldes en kombination af flere ting. Da Johannes Engers Gregersen med et år tilbage af sin ph.d.-uddannelse snakkede med sin vejleder om mulighederne for at få en stilling som postdoc, begyndte han at overveje, hvad han egentlig ville i det lange løb. Om han ville forske eller fortsætte uden for murene.

"Jeg havde siddet meget med mit eget projekt og ville gerne have en lidt mere varierende hverdag og et tættere samarbejde med kolleger. Samtidig kunne jeg se, at det ville blive vanvittigt hårdt arbejde, hvis der bare skulle være en lille sandsynlighed for, at en postdoc også ville blive til et lektorat."

Valget var derfor ikke så svært. Han havde levet sin forskerdrøm ud og fundet ud af, at det nok ikke var her, hans fremtid lå.

Johannes Engers Gregersens råd til andre, der går med tanker om at søge ind på ph.d.-uddannelsen, er at overveje, hvilken vej man tror, man vil gå fremover.

"Du skal vide, at det er en rigtig, rigtig god forskeruddannelse – men du skal kun gøre det, hvis du tror, at du gerne vil være forsker," siger Johannes Engers Gregersen, der også råder potentielle ansøgere til at løbe linen fuldt ud:

"Hvis man søger det, skal man også opsøge alle de muligheder, der overhovedet er. Så skal man sige til sig selv: Nu har jeg tre år, hvor jeg kan fordybe mig og få sparring med verdens bedste inden for mit felt. Personligt har jeg nok selv været lidt for tilbageholdende. Hvis man skal gøre det, skal man også gøre det fuldt ud."