Gymnasieforedrag - Bestil en samfundsvidenskabelig forsker!

Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet præsenterer ny samfundsvidenskabelig forskning i en række foredrag, der er specielt rettet mod gymnasieniveauet.

Foredragene dækker en række temaer, hvor instituttets forskning nyder international anerkendelse, og som samtidig nemt kan relateres til kernestoffet i gymnasiets samfundsfagsundervisning. Foredragene kan enten indgå som en del af større projekter eller som enkeltstående arrangementer i et undervisningsforløb. Gymnasieeleverne vil herved opleve, at det almindelige pensum kan bruges i praksis til at besvare nogle af nutidens store samfundsvidenskabelige spørgsmål. Alle foredragene slutter med et oplæg til diskussion og/eller mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderen.

PRAKTISK INFORMATION

Foredragene kan bestilles løbende gennem året, men fordeles dels efter først-til-mølle-princippet, dels efter antallet af klasser, der deltager i arrangementet på det enkelte gymnasium. En enkelt klasse kan således godt bestille et foredrag, men vi opfordrer til, at man overvejer, hvorvidt der er mulighed for at gå flere klasser sammen. Alle temaerne kan relateres til flere forskellige dele af samfundsfagets kernestof, så selvom klasserne ikke arbejder på de samme projekter, vil der være noget at hente for alle.

BESTILLING OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

I beskrivelsen af de forskellige temaer nævnes de mulige foredragsholdere, som man kan henvende sig til med henblik på bestilling af et foredrag. Alternativt kan man kontakte Emily Cochran Bech (ecbech@ps.au.dk) for bestilling af foredrag og yderligere oplysninger. 

Ved bestilling bør man anføre:

1) mulige tidspunkter
2) ønskede temaer (i prioriteret rækkefølge)
3) et overslag over antal deltagere
4) gymnasiets EAN-nummer

Prisen pr. foredrag er kr. 1.000, ekskl. moms. Prisen dækker både transport og honorar til foredragsholderen.

TEMAER

Der kan vælges mellem følgende temaer

Biologi, psykologi og politik

Hvor kommer vores holdninger fra? Hvad gør om vi synes bedst om budskaberne fra Venstre eller Socialdemokraterne? Og hvilke faktorer spiller påvirker om vi bryder os mest om de venstre- eller højreorienterede partier og politikere? Klassiske forklaringer på spørgsmål som disse tager udgangspunkt i faktorer såsom socialisering, indkomst og klasse og viser, hvordan politiske holdninger og valg påvirkes af uddannelse, størrelse på lønchecken og forældres erhverv. Forskning viser dog, at også biologiske og dybtliggende psykologiske prædispositioner spiller en væsentlig og ofte overraskende rolle for vores politiske adfærd.

Psykologisk forskning har længe vist, at fundamentale biologiske forskelle mellem mennesker har en lang række konsekvenser for, hvordan mennesker interagerer socialt med hinanden. Og dette gør sig også gældende på det politiske område, idet en række studier viser. Således er politisk ideologi og general tillid til andre mennesker funderet i personlighedsmæssige forskelle og sågar hvor meget man vejede som nyfødt. Holdninger til krig og velfærdsydelser påvirkes af størrelsen på ens overarm og blodsukkerniveau. Og valg mellem forskellige politiske kandidater påvirkes af kandidaternes ansigter og stemmelejer.

Foredraget starter med en grundlæggende introduktion til hvorfor og hvordan det giver mening, at fundamentale psykologiske og biologiske karakteristika for mennesket påvirker politiske valg og adfærd. Dernæst konkretiseres denne overordnede pointe med en række af de nyeste og mest interessante forskningsresultater fra forskergruppens eget arbejde.

Mulige foredragsholdere:

I krig igen? Danmarks militariserede udenrigs- og sikkerhedspolitik

Danmark har siden 1989 været involveret i 8 krige. Efter en lang pause på 125 år er Danmark igen blevet en krigsførende stat i international politik. Men hvorfor har Danmark over de seneste år skiftet rolle i international politik og gået fra at være en anti-militaristisk stormagt til en militariseret småstat og hvilke interesser har Danmark i at involvere sig i nye krige på fjerne kontinenter? Foredraget sætter fokus på Danmarks aktivistiske udenrigspolitik og dens indhold med særligt fokus på den øgede danske krigsdeltagelse. Ud over ændringer i det internationale system sættes der særligt fokus på de nationale forudsætninger for denne ændring i de danske udenrigspolitiske prioriteringer. Foredraget sætter ligeledes fokus på en række af vigtigste nutidige og fremtidige konfliktlinjer mellem de politiske fløje om kursen for den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik.  

Mulig foredragsholder:

Rasmus Brun Pedersen, Lektor, ph.d.­­

Demokrati, demokratisering og diktaturer

Hvad er et demokrati, og hvorfor er det værd at stræbe efter? Hvorfor lykkes det nogle lande at gennemføre en demokratisereringsproces, mens andre enten blot gennemfører mere overfladiske politiske reformer eller forbliver autoritære? Kan man tale om en række betingelser, der skal være opfyldt, for at demokratiet vinder varigt fodfæste og konsolideres? Og i så fald, er det, vi i Vesten gør for at fremme demokratiet, overhovedet effektivt? Indsigt i disse problemstillinger er af stor værdi – ikke blot for at kunne forstå de politiske udviklingsprocesser, som er med til at ændre den verden, vi lever i (senest eksemplificeret ved det såkaldte Arabiske Forår), men også for at forstå de bredere linjer i dansk udenrigspolitik og international politik generelt.  

Siden 1970’erne – men især efter Murens fald i 1989 og Sovjets sammenbrud i 1991 – har flere og flere lande gennemført ændringer i deres samfundssystemer, der har sigtet på at dreje dem ind på en demokratisk udviklingsbane. Der er dog mange tilfælde, hvor det ikke er lykkedes at få sat en egentlig, dybdegående demokratisk udvikling i gang, og adskillige steder synes det endda at gå den gale vej. På denne baggrund beskriver og diskuterer foredraget udviklingen i den globale udbredelse af demokrati. Vi kommer omkring værdien af ordentligt afviklede valg, problemer omkring overholdelse af borgerrettigheder som ytringsfrihed, foreningsfrihed og uafhængige domstole, og årsagerne til, at nogle lande i det hele taget klarer sig bedre end andre.

Emnet knytter således an til bredere diskussioner om, hvad demokrati er, forholdet mellem borgere og politikere, politisk udvikling i udviklingslande, samt nationale og internationale faktorers indflydelse på (af)demokratisering.

Som udgangspunkt kan foredraget vinkles på forskellige måder. Det kunne for eksempel være: den globale udbredelse af demokrati; betydningen for den demokratiske udvikling af, at valgene i bestemte lande har været af høj eller lav kvalitet; årsager til og konsekvenser af folkelige opstande (som i det Arabiske Forår); vestlig demokratipromovering; etc.

Mulige foredragsholdere:

Hvad bør staten (og borgerne) gøre?

Er de seneste stramninger i rygelovgivningen et overgreb på borgernes ret til at bestemme over deres eget liv? Er angrebet på Odense Universitetshospital i forbindelse med urolighederne i Vollsmose et udtryk for at integrationspolitikken har fejlet? Er det et problem at uligheden i Danmark vokser? Er det et udtryk for diskrimination, at der er relativt få kvindelige medlemmer i virksomhedsbestyrelserne? Den aktuelle politiske debat er fuld af værdiladede spørgsmål og af de politiske partiers forsøg på at forholde sig ideologisk til dem. I afdelingen for politisk teori søger vi at beskrive og forstå baggrunden for ideologiske positioner i konkrete dagsaktuelle spørgsmål; men vi går også bag om de velkendte ideologiske positioneringer, og analyserer centrale politiske begreber og de argumenter der kan anvendes for og imod bestemte politikker. Et foredrag ved et af afdelingens medlemmer kan enten tage udgangspunkt i et tema, som en forsker i øjeblikket arbejder med. Det kan fx være: modeller for integration; formynderi i sundhedspolitikken og andre politikker; global retfærdighed; spørgsmål om udsendelse af danske soldater til krigshandlinger, herunder soldaternes motivation; lighed i sundhedspolitikken; diskrimination; økonomisk ulighed; medborgerskab. Alternativt kan udgangspunktet være et tema, som et gymnasium ønsker diskuteret ud fra et værdimæssigt perspektiv, og som kan behandles af et af afdelingens medlemmer med baggrund i dennes generelle ekspertise.

Mulige foredragsholdere:

Afdelingen for Politisk teori

Hvem bestemmer den politiske dagsorden?

Fordeling af politisk opmærksomhed er en af de helt centrale processer i et moderne demokrati. Særligt er det centralt at forstå udviklingen i den politiske dagsorden, dvs. de emner, som optager medierne og de politiske partier. Om de diskuterer miljø, flygtninge eller arbejdsløshed har en lang række konsekvenser. Det påvirker vælgernes dagsorden og dermed, hvilke partier vælgerne stemmer på. Stor politisk interesse for et emne påvirker også de politiske beslutninger på området.

Et fokus på kampen om at sætte dagsordenen kan gør os bedre i stand til at forstå eksempelvis klimadebatten, reformer af efterlønnen, invasionen af Irak og finanskrisen. Emner, som alle har fyldt meget i dansk politik i de seneste år. Hvordan kom disse emner på dagsordenen, og hvilke konsekvenser fik det?

Baseret på resultater og teorier fra et aktuelt forskningsprojekt om den politiske dagsorden (sewww.agendasetting.dk) giver foredraget mulighed for at diskutere både generelle og mere konkrete spørgsmål: Hvordan fungerer det politiske system, og hvordan har det ændret sig i de senere år? Hvem sætter dagsordenen? Hvad er forholdet mellem medierne og partierne? Har vælgerne overhovedet noget at skulle have sagt? Hvilke emner kommer på dagsordenen og hvorfor? Hvordan kommer emner på dagsordenen? Hvorfor fylder indvandringspolitikken så meget i dansk politik? Er det et særegent dansk fænomen? Hvad bliver afgørende for næste valgs udfald?

Mulige foredragsholdere:

Interesseorganisationer og politisk indflydelse

I dansk politik forsøger et væld af interesseorganisationer at få politisk indflydelse. Organisationerne samarbejder med embedsmænd, de forsøger at få politikere til at interessere sig for deres mærkesager, og de prøver at komme i medierne. Nogle organisationer er store og professionelle, fx LO, DI, Danmarks Lærerforening og Danmarks Naturfredningsforening, mens andre er små og uden adgang til væsentlige ressourcer, fx Danmarks Bløderforening, Religionslærerforeningen og Dansk Snegleforening. Kigger man ud over organisationslandskabet, findes der en interesseorganisation for stort set enhver tænkelig gruppering eller mærkesag. Alt i alt er der mere end 2.000 landsdækkende organisationer i Danmark.

Dette oplæg ser på interesseorganisationer og deres politiske indflydelse. Oplægget fokuserer på følgende spørgsmål: Hvilke forskellige typer af organisationer findes der, og hvordan er deres ressourcer? Hvad er politisk indflydelse – og hvordan kan man måle det? Hvilke strategier bruger organisationer, når de forsøger at få politisk indflydelse? Og endelig, hvem har størst held med at komme i medierne, få politikernes opmærksomhed og få indflydelse på forvaltningens beslutninger?

Mulige foredragsholdere:

Politisk protest! Forklaringer, dynamikker og konsekvenser

Occupy Wall Street, Pussy Riots, COP15 protesterne, Al Qaeda, Greenpeace, det arabiske forår. Meget forskellige empiriske fænomener, men med ét fællestræk; at de handler om politisk protest og aktivisme. Sådanne politiske aktiviteter, der konstant finder sted udenfor det formelle politiske system, har de senere år fået fornyet opmærksomhed på den politiske, mediemæssige og akademiske scene i Danmark og globalt set. Eksempelvis blev 2011 af Time Magazine udråbt som ’the year of protest’.

Foredraget tilbyder en bred indføring i de centrale teorier om politisk protest og aktivisme illustreret ved en række prominente historiske og aktuelle eksempler på politisk protest og sociale bevægelser. Foredraget vil således berøre centrale spørgsmål som:

  • Hvad karakteriserer politisk protest – hvordan adskiller den sig fra fx institutionaliseret interessevaretagelse?
  • Hvilke former antager den politiske protest?
  • Hvorfor og hvornår opstår politisk protester?
  • Hvordan interagerer den politiske aktivisme med staten og med statslige myndigheder som fx politiet?
  • Med hvilke midler forsøger politiske aktivister at skabe resonans for deres budskaber?
  • Hvem deltager i politiske protester og hvorfor?
  • Hvad vil det sige, at politisk protest i stigende grad er globaliseret?
  • Hvad er konsekvenserne af protest og aktivisme?

Foredraget forsøger at fremhæve de faktorer og dynamikker som former politisk protester og deres konsekvenser på tværs af taktikker, sagområde og kontekst.

Mulige foredragsholdere:

Social sammenhængskraft – hvad er det, hvor kommer det fra, og hvorfor er det vigtigt?

I løbet af de senere år har begrebet social sammenhængskraft – eller social kapital, som det betegnes i den videnskabelige litteratur – i stigende grad optrådt i den offentlige debat i Danmark. Mange argumenterer for, at den sociale sammenhængskraft udgør en unik dansk ressource, der skaber grundlaget for velstand og lykke. Social sammenhængskraft bruges som samlebetegnelse for flere forskellige fænomener, men typisk forstås det som normer, værdier og netværk, der formodes at bidrage til et velfungerende samfund. Det kunne f.eks. være tillid til andre mennesker, en følelse af forpligtelse overfor fællesskabet og et engagement i frivillige foreninger. Alle tre forhold kan have en vis værdi for den enkelte, men det er for samfundet som helhed, at den store gevinst findes. Kort sagt er formodningen altså, at social sammenhængskraft er en betydningsfuld ressource, der fremmer forskellige udfald, som de fleste mennesker finder ønskelige.

Hvis den sociale sammenhængskraft vise sig at være vigtigt for samfundet, rejser det næste spørgsmål sig om, hvordan sammenhængskraften skabes og nedbrydes. Visse hævder, at indvandringen i Danmark udgør den primære trussel mod sammenhængskraften i Danmark. Argumentet er, at den sociale sammenhængskraft i høj grad er grundlagt af et kulturelt fællesskab og en fælles identitet, som trues, når indvandrere med en anden kulturel baggrund udgør en stigende andel af det danske samfund. Andre mener imidlertid, at den sociale sammenhængskraft i større grad er et resultat af økonomisk ulighed end kulturel forskellighed. Det forhold, at Danmark er et af de mest økonomisk lige samfund falder således sammen med den høje sammenhængskraft. Et tredje bud på en årsag til den høje sammenhængskraft er statens indretning og funktion. En troværdig og retfærdig stat kan f.eks. skabe grundlaget for at folk stoler på hinanden og fremme følelsen af at være ”i samme båd” blandt borgerne.

På baggrund af ovenstående diskuterer foredraget, hvordan vi kan forstå den sociale sammenhængskraft herunder dens årsager og konsekvenser.

Mulige foredragsholdere:

Økonomiske incitamenter i den offentlige sektor

Menneskets grad af egoisme har længe været et centralt diskussionsspørgsmål i samfundsvidenskaberne. Mange økonomiske styringsprincipper bygger på antagelsen om, at individer er motiveret af økonomisk vinding, men især i den offentlige sektor er pengene ikke den eneste motivationsfaktor. Når faglige normer fx foreskriver en social foranstaltning, kan normerne være vigtigere for socialrådgiveren end de økonomiske hensyn. Det er altså ikke alene pengene, der afgør offentligt ansattes adfærd.

Forskningsprojektet ØKINOS (Økonomiske incitamenter i den offentlige sektor) undersøger samspillet mellem penge, politik og normer, og oplægget fremlægger projektets forskningsresultater og teoretiske grundlag.

I forhold til kernestoffet i samfundsfag er oplægget især anvendeligt i forhold til sociologi og økonomiske styringsprincipper, men den politologiske vinkel gør det også velegnet til at diskutere det danske politiske system på nationalt og kommunalt niveau.

Mulige foredragsholdere:

Stalins folkemord: hvorfor, hvordan og hvor mange?

Foredraget ser på Stalintidens masseforbrydelser mod den sovjetiske befolkning i lyset af politologiske begreber som agent og principal samt folkerettens begreb om folkemord. Foredraget vil også diskutere Lenin-tidens massakrer mod uskyldige med afsæt i begrebet leninisme. Det leder frem til sammenlignende betragtninger om Lenin vs. Stalin vs. Hitler - med afstikkere til Mao i Kina osv. Foredraget baserer sig på power point slides og ledsages med udvalgte litteraturhenvisninger til lærere og elever.

Mulig foredragsholder:

Mette Skak, lektor, cand.phil.

Integration og medborgerskab - indvandring og politik i Danmark

Hvad betyder indvandring for Danmark nu, og i fremtiden? Hvad er de danske regler for immigration, integration og statsborgerskab,  sammenligning med andre lands regler?  Hvorfor er der forskellige tilgange til integration og medborgerskab i vestlige lande, og ikke mindst imellem de skandinaviske lande?  Vi vil gerne tale med jeres elever om indvandring, integration, medborgerskab og statsborgerskab i Danmark og de andre skandinaviske lande.

Emily Cochran Bech, Adjunkt, Ph.d.

Kristian Kriegbaum Jensen, Adjunkt, Ph.d.

Tore Vincents Olsen, Lektor, Ph.d. (især i Københavns-området)

Per Mouritsen, Lektor, Ph.d.

Kristina Bakkær Simonsen, Ph.d.-kandidat

Terror

Mørk hud, langt sort skæg, en kalasjnikov over skulderen - og så holder han af gemmeleg i afghanske huler. Sådan er en terrorist. Tror vi. Men han kan også være en hjemmedyrket ung norsk mand på en smuk julidag. Ingen af dem mener dog selv, de er terrorister; de er frihedskæmpere - som de danske modstandsfolk, der engang ønskede tyskerne raus. For terror er ikke bare et spørgsmål om sort eller hvid, god eller ond. Terror er ifølge Carsten Bagge Laustsen, lektor i politisk sociologi ved Aarhus Universitet, langt mere farverig, end vi går rundt og tror.

Carsten Bagge Laustsen, Lektor, Ph.d.

Adrenalinjunkier? Hvad gør udsendelse til krig ved soldaters lyst til spænding og hvorfor?

Spænding er en af de vigtigste grunde til, at soldater drager i krig. Soldaternes lyst til spænding er højere når de kommer hjem, end før de drog ud - og den er allerhøjest for dem, der har oplevet mest spænding.

Vi er vant til at tænke motivation som det, der får os til at handle på en bestemt måde på trods af, hvad det at udføre denne handling medfører af problemer. Spændingsmotivationens betydning for soldater vender op og ned på denne opfattelse. Soldater drager ikke i krig på trods af den risiko, de derved udsætter sig for. Det forholder sig snarere omvendt. De drager i krig på grund af risikoen.

Morten Brænder, Lektor, ph.d.

Det dydige samfund: dydernes rolle i etik og politik

Ethvert samfund udgøres af en forsamling af mennesker, som lever deres liv tæt op og ned ad hinanden. Et samfunds politik bestemmer rammerne for denne samleven, men dens karakter er etisk af natur.  Det er derfor essentielt for vores forståelse af god politik, at vi en gang imellem rejser de mest centrale normative etiske spørgsmål, som ligger til grund for menneskers samleven. Såsom, hvad er det gode menneskelige liv? Og hvordan bør jeg handle overfor andre?

Foredraget besvarer disse etiske spørgsmål, og leder dem frem til konkrete politiske indsigter. Foredraget bygger på et forsvar af en bestemt læsning af dydsetikken, som den fører tilbage til Aristoteles. På grundlaget af denne normative etiske position bygges der en moderne politisk teori op, som blandt andet involverer en moderat perfektionistisk opfattelse af retfærdighed, som kræver, at alle gives tilstrækkelige muligheder for at føre et vellykket menneskeligt liv.

På denne baggrund giver foredraget slutteligt nogle kritiske normativ konklusioner på aktuelle politiske problemstillinger indenfor fordelingspolitik, sundhedspolitik, immigrationspolitik og uddannelse.

Lasse Nielsen, Adjunkt, ph.d.

National identitet: fællesskab og grænser

Hvor mange flygtninge kan Danmark tage, og hvad gør tilstrømningen af så mange mennesker af en anden kulturel baggrund ved vores samfund? Skal det være et krav, at man kan tale et godt dansk og at man ved, hvornår Danmark vandt EM i fodbold, for at man kan få dansk statsborgerskab? Er områderne på regeringens ghettoliste ”parallelsamfund”, hvor danske værdier ikke længere er bærende? Kan man være dansk, når man ikke er født dansk?

Disse stærkt betændte emner, som aktuelt optager samfundsdebatten, drejer sig alle om ét grundlæggende spørgsmål, nemlig, hvem hører til?

National identitet – forstået som den personlige overbevisning om et særligt tilhørsforhold til et land og til et folk – siges at have to ansigter; et grimt og et smukt. Det grimme ansigt kommer til udtryk når folk diskriminerer mellem ”os” og ”dem” med henvisning til nationalitet, og når de går i krig og slår ihjel for deres land. Samtidig eksisterer det smukke ansigt i idéen om nationalfølelse som en grundlæggende lim, der holder samfund sammen; vi oplever at høre hjemme blandt og have en fælles forståelse med andre af samme nationalitet, og vi bliver rørte og ekstatiske ved at opleve det nationale tilhør, når ”vi” fx vinder vigtige sportskampe.

Nationale identiteter er i dag så basale for vores måde at forstå os selv og andre på, at de oftest tages for givet. I dette foredrag vil vi træde et skridt tilbage og undersøge forskellige bud på hvad national identitet er, og hvordan det fungerer som et politisk og sociologisk fænomen, der både skaber fællesskab og grænser.

Kristina Bakkær Simonsen, ph.d.-kandidat

Det personlige valg: Hvilke typer kandidater foretrækker vælgerne og hvorfor?

Politikerne. Vi ser og hører dem overalt. De sidder parat i Deadline-studiet for at debattere tidens store politiske spørgsmål. De står som afsendere af vigtige forslag og reformer. Og de toner frem i quiz- og talkshows, hvor vi kommer tæt på dem personligt. Men hvem er de så? Og ikke mindst hvilke personer er det, vi foretrækker at stemme på? Det er dette spørgsmål, foredraget vil besvare. Konkret skal vi se, at to faktorer påvirker, hvilke politiske personligheder vælgerne foretrækker. For det første viser foredraget, at henholdsvis venstre- og højreorienterede vælgere foretrækker politikere med vidt forskellige karaktertræk, og at dette kommer til udtryk på valgdagen. For det andet viser foredraget, at omstændigheder såsom tilstedeværelsen af en ekstern trussel også påvirker vælgernes forestillinger om, hvil- ken personlighed, der udgør en god leder. Resultaterne illustreres med en række empiri- ske eksempler fra studier gennemført i Danmark og USA. Endelig relaterer foredraget disse pointer til den igangværende amerikanske præsidentvalgkamp, herunder Donald Trumps overraskende succes i de republikanske primærvalg.

Lasse Laustsen, Adunkt, Ph.d.

Korruption – reglen eller undtagelsen?


Har du nogensinde taget mod bestikkelse eller bestukket en embedsmand? Nej vel? Dan- mark er et af de mindst korrupte lande i verden, men alligevel dukker der med mellemrum sager op i pressen. Er Danmark på vej mod at blive et mere korrupt samfund? Svaret på det spørgsmål kræver tværnationale sammenligninger. Hvorfor er korrupte politikere og em- bedsmænd ikke undtagelsen men reglen i nogle lande? Hvilken betydning har korruption for økonomisk vækst, befolkningens sundhed og uddannelse? Hvordan kan man bekæmpe korruption? Og er korruption kun et fænomen i den o entlige sektor, eller foregår det også i den private sektor? Foredraget besvarer disse spørgsmål, dels via et udblik på den eksi- sterende forskningslitteratur, dels ved at trække på vore egne undersøgelser af o entligt ansatte i de baltiske lande og af private virksomhedsledere i Danmark og Estland.