Århus-seminar 2011

DETTE ÅRS SEMINAR

Dette års Århus-seminar finder sted fredag den 19. august 2011 på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet (Uni-parken).

Dagens forløb i store træk:

Efter registrering og en fælles indledningsforelæsning følger deltagerne et af to faglige spor:

  • Spor A: Internationale udfordringer
  • Spor B: Spændinger i velfærdsstaten

Dagen rundes af med en fælles  afslutningsforelæsning. Herefter er der festmiddag og alumnebar for de deltagere, der ønsker det. Nærmere detaljer kan findes i seminarets program.

PROGRAM

Program for seminaret vil blive udsendt med post til potentielle deltagere. Du kan også downloade det detaljerede program med oplysninger om indhold, faglige spor mv. her på siden:

HENT PROGRAM for Århus-seminar 2011
(opdateret 16. maj 2011)

TILMELDING OG BETALING

Tilmelding og betaling* til Århus-seminaret sker online via universitetets webshop.

Deltagelse i Århus-seminaret med efterfølgende middag koster 1.450 kr., og deltagelse i selve seminaret koster 1.250 kr.

  • Prisen for deltagelse i Århus-seminaret er 1.250 kr. inkl. frokost og materialesamling.
  • Prisen for deltagelse i festmiddagen er 200 kr. ekskl. drikkevarer.

I webshoppen er der derfor tre priser:

  1. Seminar + middag: 1.450 kr.
  2. Seminar: 1.250 kr.
  3. Middag: 200 kr.

Ønsker du at deltage i seminaret og middagen, og du selv eller din arbejdsplads dækker hele udgiften, vælger du pris 1.

Ønsker du kun at deltage i seminaret, vælger du pris 2.

Betaler din arbejdsplads udgiften til selve seminaret, og du selv betaler for middagen, skal du melde dig til ad to omgange og vælge pris 2 og derefter pris 3.

*Omkring betaling
Betaling for deltagelse i årets Århus-seminar sker via universitetets webshop ved anvendelse af et betalingskort. Kontakt evt. økonomiafdelingen på din arbejdsplads for at finde ud af, hvordan det kan ske på din arbejdsplads. Betalingen kan kun ske via webshoppen med et betalingskort for at gøre tilmeldingen enkel og administrativt let håndterlig. Vi håber, at I har forståelse for det.

 

YDERLIGERE INFORMATION

Har du spørgsmål i forbindelse med arrangementet, kan du kontakte os på e-mail aarhusseminar@ps.au.dk eller telefon 8942 1323 / 8942 1263.