Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet har gennem en længere periode haft den fornøjelse at kunne udbyde en række foredrag, der præsenterer ny samfundsvidenskabelig forskning specielt rettet mod gymnasieniveauet.

Foredragene dækker en række temaer, hvor instituttets forskning nyder international anerkendelse - temaer, som samtidig nemt kan relateres til kernestoffet i gymnasiets samfundsfagsundervisning. Foredragene kan enten indgå som en del af større projekter eller som enkeltstående arrangementer i et undervisningsforløb. Gymnasieeleverne vil herved opleve, at det almindelige pensum kan bruges i praksis til at besvare nogle af nutidens store samfundsvidenskabelige spørgsmål. Alle foredragene vil slutte med et oplæg til diskussion og/eller mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderen.

TEMAER

Der kan vælges mellem følgende syv temaer:

• Interesseorganisationer og politisk indflydelse
• Social sammenhængskraft - hvad er det, hvor kommer det fra, og hvorfor er det vigtigt?
• Demokrati, demokratisering og afdemokratisering
• Hvor kommer vore politiske holdninger fra?
• Hvem bestemmer den politiske dagsorden?
• Økonomiske incitamenter i den offentlige sektor
• Den danske velfærdsstat: Stadig et socialdemokratisk paradis?
• Europa i forandring - status og perspektiver

Se også: Øvrig forskning ved Institut for Statskundskab

PRAKTISK INFORMATION

Foredragene kan bestilles løbende gennem året, men fordeles dels efter først-til-mølle princippet og dels efter antallet af klasser, der deltager i arrangementet på det enkelte gymnasium. En enkelt klasse kan således godt bestille et foredrag, men vi opfordrer til, at man overvejer, hvorvidt der er mulighed for at gå flere klasser sammen. Alle temaerne kan relateres til flere forskellige dele af samfundsfagets kernestof, så selvom klasserne ikke arbejder på de samme projekter, vil der være noget at hente for alle.

I beskrivelsen af de forskellige temaer er der nævnt de mulige foredragsholdere, men man skal være opmærksom på, at man kun kan bestille temaerne, ikke de enkelte foredragsholdere. Det er således instituttet, der fordeler foredragene inden for de enkelte temaer mellem de mulige foredragsholdere.

BESTILLING OG YDERLIGERE OPLYSNINGER

For bestilling og yderligere oplysninger, kontakt Carsten Jensen (carstenj@ps.au.dk). Ved bestilling bør man anføre

1) mulige tidspunkter
2) ønskede temaer (i prioriteret rækkefølge)
3) et overslag over antallet af deltagere
4) gymnasiets EAN-nummer

Prisen pr. foredrag er kr. 1.000, ekskl. moms - Denne pris dækker både transport og honorar til foredragsholderen.

BESKRIVELSER AF DE ENKELTE TEMAER

Interesseorganisationer og politisk indflydelse

I dansk politik forsøger et væld af interesseorganisationer at få politisk indflydelse. Organisationerne samarbejder med embedsmænd, de forsøger at få politikere til at interessere sig for deres mærkesager, og de prøver at komme i medierne. Nogle organisationer er store og professionelle, fx LO, DI, Danmarks Lærerforening og Danmarks Naturfredningsforening, mens andre er små og uden adgang til væsentlige ressourcer, fx Danmarks Bløderforening, Religionslærerforeningen og Dansk Snegleforening. Kigger man ud over organisationslandskabet, findes der en interesseorganisation for stort set enhver tænkelig gruppering eller mærkesag. Alt i alt er der mere end 2.000 landsdækkende organisationer i Danmark.

Dette oplæg ser på interesseorganisationer og deres politiske indflydelse. Oplægget fokuserer på følgende spørgsmål: Hvilke forskellige typer af organisationer findes der, og hvordan er deres ressourcer? Hvad er politisk indflydelse – og hvordan kan man måle det? Hvilke strategier bruger organisationer, når de forsøger at få politisk indflydelse? Og endelig, hvem har størst held med at komme i medierne, få politikernes opmærksomhed og få indflydelse på forvaltningens beslutninger?

Mulige foredragsholdere:

• Anne Binderkrantz, lektor, ph.d.
• Peter Munk Christiansen, professor
• Helene Helboe Pedersen, adjunkt, ph.d.

Til toppen

Social sammenhængskraft – hvad er det, hvor kommer det fra, og hvorfor er det vigtigt?

I løbet af de senere år har begrebet social sammenhængskraft – eller social kapital, som det betegnes i den videnskabelige litteratur – i stigende grad optrådt i den offentlige debat i Danmark. Mange argumenterer for, at den sociale sammenhængskraft udgør en unik dansk ressource, der skaber grundlaget for velstand og lykke. Social sammenhængskraft bruges som samlebetegnelse for flere forskellige fænomener, men typisk forstås det som normer, værdier og netværk, der formodes at bidrage til et velfungerende samfund. Det kunne f.eks. være tillid til andre mennesker, en følelse af forpligtelse overfor fællesskabet og et engagement i frivillige foreninger. Alle tre forhold kan have en vis værdi for den enkelte, men det er for samfundet som helhed, at den store gevinst findes. Kort sagt er formodningen altså, at social sammenhængskraft er en betydningsfuld ressource, der fremmer forskellige udfald, som de fleste mennesker finder ønskelige.

Hvis den sociale sammenhængskraft vise sig at være vigtigt for samfundet, rejser det næste spørgsmål sig om, hvordan sammenhængskraften skabes og nedbrydes. Visse hævder, at indvandringen i Danmark udgør den primære trussel mod sammenhængskraften i Danmark. Argumentet er, at den sociale sammenhængskraft i høj grad er grundlagt af et kulturelt fællesskab og en fælles identitet, som trues, når indvandrere med en anden kulturel baggrund udgør en stigende andel af det danske samfund. Andre mener imidlertid, at den sociale sammenhængskraft i større grad er et resultat af økonomisk ulighed end kulturel forskellighed. Det forhold, at Danmark er et af de mest økonomisk lige samfund falder således sammen med den høje sammenhængskraft. Et tredje bud på en årsag til den høje sammenhængskraft er statens indretning og funktion. En troværdig og retfærdig stat kan f.eks. skabe grundlaget for at folk stoler på hinanden og fremme følelsen af at være ”i samme båd” blandt borgerne.

På baggrund af ovenstående diskuterer foredraget, hvordan vi kan forstå den sociale sammenhængskraft herunder dens årsager og konsekvenser.

Mulige foredragsholdere:

• Peter Thisted Dinesen, ph.d.-stipendiat, cand.scient.pol.
• Peter Nannestad, professor, dr.scient.pol.
• Kim Sønderskov, adjunkt, ph.d.
• Gert Thinggaard Svendsen, professor, ph.d.

Demokrati, demokratisering og afdemokratisering

Siden 1970’erne – men især efter Murens fald i 1989, afviklingen af apartheid i begyndelsen af 1990’erne og den demokratiske udvikling i nogle af de tidligere étparti-stater i andre dele af Afrika – har verden set flere og flere lande gennemføre ændringer i deres samfundssystemer, der angiveligt har skullet dreje dem ind på en demokratisk udviklingsbane. Der er dog mange tilfælde, hvor det ikke er lykkedes at få sat en demokratisk udvikling i gang, og i mange af de "gamle" demokratier diskuteres det endvidere, hvorvidt man selv lever op til de høje standarder, man kræver af andre.

På denne baggrund beskriver og diskuterer foredraget kvaliteten af de afholdte valg og overholdelsen af borgerrettigheder såsom ytringsfrihed, foreningsfrihed og uafhængige domstole i forskellige lande rundt omkring i verden, fra Danmark til Irak og Afghanistan. Foredragsholderne kommer blandt andet ind på, hvad der kan forklare, hvorfor nogle lande klarer sig bedre end andre, og hvilke konsekvenser det har for tilliden til og accepten af det politiske styre. Emnet knytter således an til bredere diskussioner om, hvad demokrati er, forholdet mellem borgere og politikere, politisk udvikling i u-lande samt nationale og internationale faktorers indflydelse på (af)demokratisering.

Mulige foredragsholdere:

• Jørgen Elklit, professor, dr.scient.pol.

• Svend-Erik Skaaning, postdoc, ph.d.

I et folkestyre er borgernes politiske holdninger helt fundamentale. Den måde, politikerne styrer landet på og fordeler samfundets ressourcer, skal gerne afspejle folkets ønsker. Politiske tænkere er uenige om, hvor tæt forbindelsen mellem folks holdninger og politikernes beslutninger bør være, og om det er nok, at der er en vis overensstemmelse på langt sigt. Men de er enige om, at et folkestyre tager udgangspunkt i almindelige menneskers holdninger og meninger.

Men er almindelige danskere overhovedet kompetente til at mene noget fornuftigt om politik? Og hvor kommer folks holdninger fra? Er vores politiske meninger ekkoer af mediernes historier og politikernes taler, eller tager vi stilling ud fra vores egne værdier og erfaringer?

For at undersøge disse spørgsmål er en gruppe af forskere ved Statskundskab i Århus netop nu ved at gennemføre flere store undersøgelser af danskernes politiske holdninger. Og vi fortæller gerne om både de lange linjer og holdninger på konkrete områder. Vores foredrag dækker emner som:

• Hvilke samfundsgrupper er i konflikt om værdierne i dag?

• Bygger alle vores holdninger i virkeligheden på følelser?
• Bestemmer medierne virkelig, hvad folk skal mene?
• Lytter politikerne til folket, eller påvirker de, hvad folket mener?
• Er danskernes holdninger stabile eller omskiftelige, og hvem ændrer mening?

Mulige foredragsholdere:

• Michael Bang Petersen, forskningsassistent, ph.d.

• Rune Slothuus, ph.d.-stipendiat, cand.scient.pol.

• Rune Stubager, postdoc, ph.d.

Hvem bestemmer den politiske dagsorden?

Fordeling af politisk opmærksomhed er en af de helt centrale processer i et moderne demokrati. Særligt er det centralt at forstå udviklingen i den politiske dagsorden, dvs. de emner, som optager medierne og de politiske partier. Om de diskuterer miljø, flygtninge eller arbejdsløshed har en lang række konsekvenser. Det påvirker vælgernes dagsorden og dermed, hvilke partier vælgerne stemmer på. Stor politisk interesse for et emne påvirker også de politiske beslutninger på området.

Et fokus på kampen om at sætte dagsordenen kan gør os bedre i stand til at forstå eksempelvis klimadebatten, reformer af efterlønnen, invasionen af Irak og finanskrisen. Emner, som alle har fyldt meget i dansk politik i de seneste år. Hvordan kom disse emner på dagsordenen, og hvilke konsekvenser fik det?

Baseret på resultater og teorier fra et aktuelt forskningsprojekt om den politiske dagsorden (se www.agendasetting.dk) giver foredraget mulighed for at diskutere både generelle og mere konkrete spørgsmål:

• Hvordan fungerer det politiske system, og hvordan har det ændret sig i de senere år?
• Hvem sætter dagsordenen? Hvad er forholdet mellem medierne og partierne? Har vælgerne overhovedet noget at skulle have sagt?
• Hvilke emner kommer på dagsordenen og hvorfor? Hvordan kommer emner på dagsordenen?
• Hvorfor fylder indvandringspolitikken så meget i dansk politik? Er det et særegent dansk fænomen?
• Vinder Socialdemokratiet næste Folketingsvalg? Hvad bliver afgørende for valgets udfald? Hvad sker der, hvis vi får en ny Socialdemokratisk regering?

Mulige foredragsholdere:

• Henrik Seeberg, ph.d.-studerende

• Peter Bjerre Mortensen, adjunkt, ph.d.

Økonomiske incitamenter i den offentlige sektor

Menneskets grad af egoisme har længe været et centralt diskussionsspørgsmål i samfundsvidenskaberne. Mange økonomiske styringsprincipper bygger på antagelsen om, at individer er motiveret af økonomisk vinding, men især i den offentlige sektor er pengene ikke den eneste motivationsfaktor. Når faglige normer fx foreskriver en social foranstaltning, kan normerne være vigtigere for socialrådgiveren end de økonomiske hensyn. Det er altså ikke alene pengene, der afgør offentligt ansattes adfærd.

Forskningsprojektet ØKINOS (Økonomiske incitamenter i den offentlige sektor) undersøger samspillet mellem penge, politik og normer, og oplægget fremlægger projektets forskningsresultater og teoretiske grundlag.

I forhold til kernestoffet i samfundsfag er oplægget især anvendeligt i forhold til sociologi og økonomiske styringsprincipper, men den politologiske vinkel gør det også velegnet til at diskutere det danske politiske system på nationalt og kommunalt niveau. Projektets hjemmeside kan ses på www.okinos.dk.

Mulige foredragsholdere:

• Lotte Bøgh Andersen, adjunkt, ph.d.

• Mads Leth Jakobsen, postdoc, ph.d.

• Thomas Pallesen, professor, ph.d.

• Søren Serritzlew, lektor, ph.d.

Den danske velfærdsstat:
Stadig et socialdemokratisk paradis?

Hvis man følger med i den næsten daglige strøm af nyheder om den danske velfærdsstat, så får man let det indtryk, at store forandringer finder sted i disse år. I foråret 2006 fandt velfærdsreformen sted, der blandt andet ændrede på efterlønsordningen og folkepensionen, og tidligere, ikke mindst i 1990’erne, var der en stribe ændringer i arbejdsmarkedspolitikken. Disse forandringer bliver i medierne ofte fremstillet som liberalistiske og som udtryk for globaliseringen, der tvinger de industrialiserede lande til at blive mere og mere ens. Heri ligger der også en implicit påstand om, at den danske velfærdsstat er anderledes end de fleste andre landes velfærdsstater, hvilket ikke mindst vil sige, at den er inspireret af en socialdemokratisk ideologi.

Foredraget forsøger at belyse forandringerne i den danske velfærdsstat. Det vil bl.a. blive diskuteret, hvor store forandringer der egentligt er tale om, og hvorvidt disse kan tilskrives globaliseringen og lignede faktorer. Ud over konkret at behandle et af de mest centrale politikområder i Danmark har foredraget videre relevans for samfundsfagets kernestof, idet det tager fat på centrale spørgsmål som betydningen af globalisering og graden af små landes autonomi.

Mulige foredragsholdere:

• Christoffer Green-Pedersen, professor, ph.d.

• Carsten Jensen, ph.d.-stipendiat, cand.scient.pol. 
  

Europa i forandring - status og perspektiver

Europa er i støbeskeen i disse år. EU har igennem de seneste år gennemgået en markant institutionel udbygning og politisk udvikling. Mange nye politikområder er i dag berørt af det europæiske samarbejde, og senest har EU lanceret en række ambitiøse tiltag, som i stigende grad får indflydelse på unionens indbyggere. EU er således på linie med velfærdsstaten blevet et politisk system, som har en umiddelbar relevans for den enkelte borger.

Men hvorfor er lige præcis, at Europas regeringer vælger at samarbejde gennem EU? Hvilke mekanismer driver den europæiske integrationsproces? Og hvem er det, der over tid står som tabere og vindere i det europæiske samarbejde?

Udviklingen i den europæiske integrationsproces kan i en vis forstand ses som et kompliceret mønster af forhandlinger, hvor regeringer og EU-institutioner gennem kompromiser og politiske studehandeler rutinemæssigt driver politik med og mod hinanden. Oplægget vil tage den aktuelle temperatur på det europæiske samarbejde og give en række bud på en række af de aktuelle og fremtidige udfordringer, det europæiske samarbejde står over for. En række af disse spørgsmål drejer sig eksempelvis om potentialet i den nye Forfatningstraktat, status for det europæiske demokrati samt perspektiverne for Unionens udenrigspolitiske ambitioner.

Mulige foredragsholdere:

• Derek Beach, lektor, ph.d.

• Rasmus Brun Pedersen, ph.d.-stipendiat, cand.scient.pol.

• Thomas Pedersen, lektor, cand.scient.pol.
  

Øvrig forskning ved Institut for Statskundskab

Institut for Statskundskab bedriver forskning inden for en lang række områder ud over de seks temaer, der her er nævnt. Som det også tidligere har været muligt, kan man altid tage kontakt til de enkelte forskere og forhøre sig om muligheden for at bestille et foredrag inden for et specifikt område. En samlet oversigt over forskningen ved instituttet findes på instituttets hjemmeside under menupunktet Forskning.