Du er her: AU » Om AU » Institut for Statskundskab » Aktuelt » Nyheder » Nyhed

Vi undervurderer de politiske partiers indflydelse

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at politiske partier har en større indflydelse på borgernes meningsdannelse, end man tidligere har troet.

02.07.2012 | Julia Rolsted Stacey

Rune Slothuus har netop fået tildelt prisen "Roberta Sigel Award" fra the International Society of Political Psychology for sine seneste resultater. Foto: Julia Rolsted Stacey.

Er politiske partier årsag til, hvad folk mener, eller er det omvendt? I over 50 år har politologiske forskere grublet over, hvilken betydning de politiske partier har for borgernes meningsdannelse. Nu viser ny forskning fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, at nogle af de tidligere studier af politiske partier formentlig har undervurderet partiernes betydning for den offentlige meningsdannelse.

Rune Slothuus, lektor, ph.d., ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, står bag den nye undersøgelse. Han forklarer, at spørgsmålet generelt er svært at få greb om, da partierne nogle gange tilpasser deres politik og budskaber til, hvad vælgerne allerede mener.

- Derfor kan man ikke gå ud fra, at hvis Venstres vælgere er enige i et forslag fra Venstre, så er det udtryk for, at partiet har overtalt sine vælgere, forklarer Rune Slothuus.

I sine nye eksperimenter har Rune Slothuus, modsat tidligere forskning, taget højde for, at mange borgere, allerede inden de deltager i eksperimentet, kender til partiernes politiske standpunkter.

På den måde spiller virkeligheden sammen med den eksperimentelle stimulus, som deltagerne får tildelt. Det er man nødt til at holde sig for øje for at kunne vurdere partiernes samlede påvirkning af borgerne, fortæller Rune Slothuus. Hans resultater viser, at nogle af de tidligere eksperimenter har undervurderet politiske partiers betydning for meningsdannelsen.

- Det vil sige, at politiske partier har en større indflydelse på folks meninger, end vi har troet hidtil, siger Rune Slothuus.

Han forudser, at de nye resultater både kan bruges til at tolke tidligere studier af partiernes indflydelse med nye øjne, og når man tilrettelægger nye studier.

- I artiklen præsenterer jeg et nyt mål for, hvordan man kan vurdere virkelighedens påvirkning af de eksperimentelle resultater. Jeg håber, andre forskere vil tage den metode til sig, afslutter Rune Slothuus.


Fakta
Rune Slothuus har netop fået tildelt prisen "Roberta Sigel Award" fra the International Society of Political Psychology for konferencepapiret med titlen "Assessing the Influence of Political Parties on Public Opinion: The Challenge from Pretreatment Effects". Prisen overrækkes officielt i Chicago i juli.


Kontakt

Rune Slothuus
Lektor, ph.d.
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences
Institut for Statskundskab
Mail: slothuus@ps.au.dk
Telefon: 87 16 56 91

Samfund og politik, Forskningsnyhed
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 10.05.2013

Her finder du Institut for Statskundskab

Vis detaljeret kort

Kontaktoplysninger

Institut for Statskundskab
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 7
8000 Aarhus C

E-mail: statskundskab@au.dk
Tlf.: 871 50000
Fax: 8613 9839

CVR-nr: 31119103
P-nr: 1013137702
EAN-nr: 5798000419582
Stedkode: 33111

Er du studerende eller medarbejder?

Undervisning, eksamen, studievejledning, flytninger og meget andet.

For studerende



Faglige oplysninger, meddelelser, sociale aktiviteter, ferie og meget andet.

For medarbejdere

Hovedområdet

### UNIT NAME ### er en del af School of Business and Social Sciences, som er EQUIS-akkrediteret.

Hvad er School of Business and Social Sciences?

School of Business and Social Sciences er en bred business school og et af fire hovedområder ved Aarhus Universitet.

Med ca. 14.000 dagsstuderende og flere tusinde deltidsstuderende, knapt 225 ph.d.-studerende og godt 500 videnskabelige medarbejdere er School of Business and Social Sciences en af Europas største business schools og Danmarks største universitære enhed inden for business og samfundsvidenskab med en stor faglig bredde.

Her finder du School of Business and Social Sciences

Vis detaljeret kort

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk