Universitetsledelse i forandring

Universiteterne spiller en stadig større rolle for det danske velfærdssystem og for Danmarks evne til at konkurrere i den globale vidensøkonomi. Massive reformer og reorganiseringer har været taget i brug for at styrke institutionerne i den nye konkurrencesituation, men med hvilke følger?

21.08.2014 | Lise Degn og Ingrid Marie Fossum

Aarhus Universitet

Det nye årtusinde har for den danske universitetsverden betydet massive og kontinuerlige transformationer på stort set alle områder af deres virke. Reformerne – fra universitetsreformen i 2003 til fusionerne i 2007 og revideringen i 2011 – skulle ruste universiteterne til den nye konkurrencesituation og gøre dem i stand til at opfylde deres potentiale som handlekraftige og konkurrencedygtige samarbejdspartnere for staten, som i stigende grad er afhængig af den viden, som institutionerne producerer.

Et særligt fokuspunkt i de seneste reformer har været at styrke ledelsesfunktionen, f.eks. ved at kræve ansatte ledere på bekostning af universiteternes traditionelle valgsystem og ved at indføre bestyrelser med eksternt flertal. Denne professionalisering af ledelsen har mødt stor modstand blandt de videnskabelige medarbejdere, da det er blevet opfattet som en mistillidserklæring og som udtryk for en markedsliggørelse af vidensproduktionen.

Spørgsmålet er dog, hvordan reformerne og de idéer, som de bygger på, har påvirket den konkrete ledelsespraksis på universiteter, og med hvilke konsekvenser for universiteternes interne dynamik. Dette har cand.soc. Lise Degn undersøgt i sin ph.d.-afhandling.

Lise Degns resultater peger på, at de nye universitetsledere i nogen grad opfatter, at idéerne om, hvad et universitet er og skal være, som de mange reformer bygger på, er i modstrid med deres selvbilleder – i høj grad fordi der i Danmark er krav om, at universitetsledere skal være anerkendte forskere.

Denne konflikt håndteres forskelligt, og mindst tre forskellige typer af universitetsledere kan identificeres. Disse typer har meget forskellige handlemønstre – rækkende fra en tendens til at bibeholde status quo til en meget mere pro-aktiv forandringsledelse. Dette betyder, at både de nye idéer, men i høj grad også den eksisterende kultur og normer for korrekt adfærd har stor indflydelse på, hvordan universitetsledelse i praksis udspiller sig under de nye vilkår.

Lise Degns ph.d.-afhandling har titlen Making sense of university ideas – Exploring how ideas influence management practice and perceptions in Danish universities.

Kontakt

Lise Degn
Aarhus Universitet
School of Business and Social Sciences
Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab
M: ld@ps.au.dk
T: 8716 5891

Læs også
”Lise Degn modtog pris for bedste paper”
Lise Degns ph.d.-forsvar finder sted d. 22. august.

 

Forskningsnyhed