Hvor sætter vi grænserne for statens pligter?
Ny ph.d.-afhandling undersøger grænserne for statens pligt til at yde kompensation til borgere med svækkede muligheder som fx fysiske handicaps. Afhandlingen udfylder et tomrum inden for politisk teori.
14.12.2011 |
Der bliver sat fokus på grænselandet omkring, hvilke handicap og menneskelige behov staten har pligt til at yde kompensation for i en ny ph.d.-afhandling fra Institut for Statskundskab.
- For eksempel stiller staten kørestole til rådighed til invalide, mens der er andre behov, den ikke kompenserer for – såsom behov for halalslagtet kød. Hvor sætter vi grænserne for, hvad statens ansvarsområde er? Spørger afhandlingens forfatter og nu også ekstern lektor ved instituttet Rasmus Sommer Hansen.
Et teoretisk tomrum
I afhandlingen forsvarer og udbygger Rasmus Sommer Hansen retfærdighedsteorien udviklet af den amerikanske filosof Ronald Dworkin. Den stiller krav til staten om at kompensere for forhold, der gør, at visse borgere er dårligere stillede end andre. Men alligevel efterlader teorien visse spørgsmål.
I praksis kompenserer staten nemlig ikke så konsekvent. Borgere, der mangler benene, får hjælpemidler og økonomisk støtte, hvorimod borgere med præferencer, der opstår som følge af, at man tilhører en kulturel minoritet, ikke får kompensation.
- Dworkin er ikke helt klar omkring denne skelnen, så det er svært at se, hvor grænserne for statens ansvarsområde går ifølge teorien. Det er det tomrum, jeg prøver at udfylde med min afhandling. Jeg laver en teoretisk skelnen mellem de typer af behov og præferencer, som staten har pligt til at kompensere for, og de typer som ikke forpligter staten, fortæller Rasmus Sommer Hansen.
Konklusionen
I kort form når Rasmus Sommer Hansen frem til denne skelnen:
Staten skal i princippet gribe ind og hjælpe en person, der har dyre præferencer, hvis:
1) Præferencerne er dyre som konsekvens af (moralsk problematisk) diskrimination, der stiller hende dårligere, end hun ellers ville have været stillet i fraværet af diskrimination.
2) Præferencerne er en konsekvens af institutioner, som ikke tillader alle maksimal frihed til at tilfredsstille deres egne særskilte præferencer kompatibel med andres fysiske sikkerhed og tilsvarende frihed.
3) Præferencerne er uautentiske.
4) Præferencerne er et resultat af ulige økonomiske ressourcer, som ikke kan føres tilbage til personens egne valg og/eller:
5) Præferencerne betragtes som et handicap af den, der har dem (som hun ville have forsikret sig mod i en fair udgangsposition).
Fakta:
Rasmus Sommer Hansens ph.d.-afhandling ”Lige ressourcer under ideelle og ikke-ideelle omstændigheder” er udgivet i september 2011 af Forlaget Politica ved Institut for Statskundskab.
Yderligere oplysninger:
Rasmus Sommer Hansen
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences
Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Mail: rsh@ps.au.dk
Tlf.: 8942 8075
