Hvem har ret til velfærd?

Ny forskning sammenligner danskere og amerikaneres vurdering af, hvem der har ret til at modtage velfærd. Resultatet viser overraskende stor lighed mellem de to nationer.

10.09.2012 | Daniel Jørgensen

Forskning viser, at USA og Danmark vurderer retten til velfærd overraskende ens. Foto: Colourbox

En dansk forsker har sammenlignet to af den vestlige verdens mest forskellige velfærdssystemer.  På trods af det viser forskningen, at USA og Danmark faktisk vurderer retten til velfærd overraskende ens. Det er en af konklusionerne i en forskningsartikel, der er offentliggjort i det anerkendte American Journal of Political Science.

- Spørgsmålet om en person har fortjent hjælp eller ej, vækker nogle psykologiske systemer dybt inde i menneskets bevidsthed. Og det er uanset hvor vi er fra, om vi er højre- eller venstreorienterede - det ligger så at sige i vores gener, fortæller ph.d. Michel Bang Petersen, der har undersøgt de grundlæggende mentale genveje mennesker gør brug af, når det handler om at vurdere retten til velfærd.

Universelt jægerinstinkt
Det dominerende kriterium, når vi skal afgøre hvorvidt en person har fortjent at få støtte, er en vurdering af, om han er doven eller vitterligt har været uheldig i livet.

Forskningen har hidtil ment, at det ”fortjentheds-kriterium” var socialt og kulturelt lært. Og herunder at selve velfærdssystemets måde at fungere på i sig selv er med til at opretholde det vurderingskriterium, da det lærer os at skulle tage stilling. Men det afviser Michael Bang Petersen:

 - Det har i hvert fald intet med velfærdsystemet at gøre. Det passer slet ikke på den måde, systemet fungerer i Danmark.

I stedet peger hans resultat på, at det er et dybt psykologisk instinkt, der stammer helt tilbage fra den tidlige stenalder.

- Det er formenligt, fordi jagt i stenalderen til en vis grad handlede om held. Dem, der delte deres mad med andre, har været dem, der overlevede. På den måde er instinktet blevet avlet frem til i dag, fortæller Michael Bang Petersen.

Så det instinkt, der i stenalderen stod for at vurdere om naboen havde haft en uheldig jagt eller blot var doven er blevet videreført frem til i dag – simpelthen fordi de jægere, der delte med hinanden, også var de jægere, der overlede de hårde vilkår den gang.

Avanceret psykologisk metode
Michael Bang Petersen har sammenlignet den vestlige verdens mest forskellige velfærdssystemer og undersøgt, hvad respondenter husker fra forskellige komplekse problemstillinger. I de problemstillinger, hvor fortjentheds-kriteriet var fremstædende, husker repondenterne kun dét aspekt.  At det  aspekt har en tendens til at slette andre aspekter ved en problemstilling fra vores hukommelse, uanset om vi er fra USA eller Danmark, tyder på, at det ligger dybt i bevidstheden.

Fakta:
Mentale genveje, i forskningen kaldt heuristik, er en måde vores hjerne skyder genvej, når vi skal forholde os til komplekse spørgsmål. Det sker fordi, vi simpelthen ikke kan overskue hver enkelt lille detalje i den verden vi erfarer. Det er eksempelvis også mentale genveje, der gør vi kn ls n tkst uden vokaler.

 Sådan en mental genvej skyder vi, når vi skal forholde os til om en person har ret til vores hjælp. Selv om vi godt ved spørgsmålet ikke er så simpelt, så forsimpler vi alligevel og lader det være en subjektiv vurdering: Har han fortjent hjælp, fordi han har været uheldig; eller har han ikke fortjent hjælp, fordi han blot er doven og selv skyld i sin situation.

 

Kontakt:

Michael Bang Petersen, ph.d.
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences
Institut for Statskundskab
Telefon: 87 16 57 29
Mail: michael@ps.au.dk
web

 

Forskningsnyhed, Samfund og politik