Forskningspolitiske anbefalinger fra Danmark er ude internationalt

Forskningsbevillinger bliver større og større. Men de fonde, der uddeler pengene, bør holde beløbene nede, anbefaler blandt andre institutleder Peter Munk Christiansen i Nature Human Behaviour.

17.06.2019 | Mia Ulvgraven Nielsen

Peter Munk Christiansen, professor og institutleder, Institut for Statskundskab. Foto: Aarhus Universitet

I det nye nummer af Nature Human Behaviour anbefaler professor Peter Munk Christiansen sammen med en række andre forskningspolitisk aktive danskere, at forskningsfonde holder igen med de helt store bevillinger og deler deres samlede puljer op i mindre portioner.

Anbefalingen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske forskere, som er lavet i samarbejde mellem Tænketanken DEA, Det Unge Akademi og Danmarks Frie Forskningsfond, og som blev offentliggjort i 2018, mens Peter Munk Christiansen var formand for Danmarks Frie Forskningsfond.

Rapporten ”Den ideelle forskningsbevilling” konkluderer, at de fleste forskere foretrækker en lille eller mellemstor bevilling på 3-10 millioner kroner. Det gælder 73 procent af respondenterne. Kun 19 procent ønsker sig en større bevilling. Og billedet ser ens ud, uanset om man er mand eller kvinde, adjunkt eller professor. Den lille eller mellemstore bevilling anses for at være til størst gavn for næste forsknings- eller karriereskridt.

Den pointe, mener forfatterne, er nyttig viden i international kontekst. Derfor opfordrer de i deres kommentar i Nature Human Behavior til, at forskningsfonde i hele verden proaktivt inddrager forskerne i en diskussion om, hvilke typer bevillinger, de og videnskaben har mest behov for.

”Hvilket beløb, der betragtes som en lille og mellemstor bevilling, kan variere fra land til land, men de overordnede linjer i den danske undersøgelse kan givetvis overføres til store dele af den vestlige verden, hvor ekstern funding er noget, som forskere og universiteter er dybt afhængige af og i hård konkurrence om,” siger Peter Munk Christiansen, professor og institutleder på Institut for Statskundskab.

Både i Europa og Nordamerika kan man i disse år se et øget fokus på store bevillinger, som koncentreres på relativt få topforskere. Det betyder, at unge forskere får sværere ved at etablere sig, og at potentiel banebrydende forskning får ringere vilkår, fordi fondene bliver mindre risikovillige, når udskrivningerne bliver større.

”Flere små og mellemstore bevillinger kan meget vel give et bedre udbytte for forskningen som helhed og samtidig skabe bedre vilkår for talentudvikling og diversitet i forskningsområder og -tilgange. Ikke mindst af hensyn til grundforskningen er det helt afgørende, at fondene forholder sig til effekten af forskellige bevillingstyper,” siger Peter Munk Christiansen.

Læs hele kommentaren i Nature Human Behaviour.

Læs den oprindelige danske rapport.

Forskningspolitik