Fødselsvægt påvirker social tillid

Hvor meget vejer barnet? Det er et af de spørgsmål, nybagte forældre konstant bliver udsat for. Hvad de svarer, er måske vigtigere, end vi gør os klart. Fødselsvægt påvirker, hvor meget tillid vi har til vores medmennesker senere i livet. Og tillid – det er den lim, der forhindrer samfundet i at falde fra hinanden. Ny forskning fra Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences (Aarhus BSS) belyser fænomenet.

02.10.2015 | Peter Harmsen

Lav fødselsvægt er forbundet med lav social tillid senere i livet, og høj fødselsvægt med høj tillid. Med andre ord: Fremtidens borger bliver formet allerede i fosterstadiet. Michael Bang Petersen og Lene Aarøe, der begge er ansat ved Institut for Statskundskab på Aarhus BSS, beskriver sammenhængen i en ny artikel, som er blevet optaget i det ansete internationale tidsskrift Psychological Science under titlen ”Birth Weight and Social Trust in Adulthood: Evidence for Early Calibration of Social Cognition.”
 
”Social tillid er ret afgørende i et samfund. Det er det, der på mange måder får samfundet til at fungere og til at hænge sammen. Det at vi sorterer vores affald, det at vi stemmer, det at vi går ned og betaler vores skat, det er påvirket af, at vi har tillid til hinanden. Så det er betydningsfuldt, at vi kan se, at tillid til andre også skabes helt tilbage i fostertilstanden. Det hjælper os til at forstå, hvorfor nogle måske investerer lidt mere i samfundet, mens der er andre, der investerer lidt mindre,” siger Michael Bang Petersen.
 

I en af deres undersøgelser spurgte de to forskere et meget stort antal forsøgsdeltagere, om ”man ikke kan være forsigtig nok i omgangen med andre” eller om ”de fleste mennesker er til at stole på.” Svar, der tydede på lav tillid til andre, tenderede til at hænge sammen med lav vægt ved fødslen. Denne sammenhæng bestod, når forskerne tog højde for genetiske faktorer og påvirkninger fra det bredere familiemiljø målt ved søskendes fødselsvægt. Søskende deler både familiemiljø og 50 procent af deres gener, og hvis sammenhængen mellem at have lav fødselsvægt og lav tillid består, selv når der tages højde for genetik og familiemæssige forhold, så støtter det formodningen om, at det er selve fostertilstanden, som påvirker tilliden i voksenlivet. Det var netop, hvad forskerne fandt.

De to politologers undersøgelser har stået på i de seneste fire år og tager udgangspunkt i det forhold, at hvis man skal forstå det voksne individ, må man ofte søge tilbage i barndommen for at finde forklaringer. Men de går endnu et skridt videre, og peger på, at endda tiden før fødslen kan være afgørende.
 
”Der er en masse forudgående forskning, som tyder på, at de oplevelser, man har i den tidlige barndom påvirker, hvordan man reagerer psykologisk i voksenlivet. Og det vi har været interesseret i, det er så at prøve at se, om de oplevelser, man har helt tilbage i fostertilstanden, også påvirker den måde, man psykologisk reagerer på i voksenlivet,” siger Petersen.
 
Undersøgelsen er et eksempel på en af de mest nyskabende retninger inden for statskundskab, hvor metoder fra traditionel politologi bliver kombineret med redskaber fra eksempelvis evolutionsbiologien til at grave et spadestik dybere. Det belyser, hvordan vores DNA, resultatet af millioner af års udvikling, koder os til en bestemt adfærd selv i moderne højteknologiske samfund.
 
”Vores fund passer sammen med en række forskningsresultater fra både biologi og psykologi, som dels har påvist, at moderens mulighed for at drage omsorg om barnet bliver påvirket af, hvor meget social støtte hun modtager fra sine omgivelser, dels har vist, at barnet aktivt bliver påvirket af signaler fra miljøet om, hvor hårdt et sted, verden er at vokse op i,” siger Lene Aarøe.
 
De nye resultater kan måske bruges som endnu et argument for at sikre tryghed og gode materielle vilkår for gravide kvinder. Men først og fremmest er der tale om et stykke grundforskning, der gør os klogere på, hvad det vil sige at være menneske i et moderne samfund, og hvilket faktorer der bestemmer, hvordan vi interagerer med hinanden.  Hvem føler sig som en del af samfundet, og hvem føler sig lidt udenfor? Hvem har lyst til at hjælpe fællesskabet, og hvem er mindre tilbøjelig til at yde? Det er helt basale spørgsmål.
 
”Social tillid er helt fundamental og påvirker, hvordan vi som medborgere omgås hinanden. Så ved at få en bedre forståelse af, hvad det er for nogle faktorer, der skaber social tillid, så har vi også en bedre forståelse af et de grundlæggende elementer, der bidrager til at holde vores samfund sammen,” siger Aarøe.

Kontakt:

Michael Bang Petersen
Tlf.: 87 16 57 29
Mobil: 20 77 59 44
Email: michael@ps.au.dk

Lene Aarøe
Tlf.: 87 16 57 05
Mobil: 29 28 36 56
Email: LeneAAroe@ps.au.dk

Forskningsnyhed