Demokrati i en krisetid

Jørgen Møller og Svend-Erik Skaaning undersøger mellemkrigstidens kriser og konkluderer, at en række europæiske demokratier klarede sig overraskende godt.

01.10.2018 | Mia Ulvgraven Nielsen

Foto: Gyldendal

Mellemkrigstiden bliver brugt som skræmmebillede på en mørk tid. Det er den periode, vi refererer til, når vi er bange for, om nutidens demokratier er på vej til at bryde sammen pga. økonomiske kriser, udemokratiske stormagter, antidemokratiske strømninger og populisme.
Forfatterne opruller historien om mellemkrigstidens kriser, og hvilke faktorer der havde betydning for, om demokratierne brød sammen. De viser, at mellemkrigstiden også er historien om en stribe demokratier, der var overraskende stabile i lyset af, hvilke udfordringer de stod overfor. Bogens epilog er en diskussion af, hvad denne historie fortæller os om vor tids demokratier og deres evne til at modstå kriser – og hvorfor historien ikke ukritisk kan bruges som et spejlbillede.

Find mere info på Gyldendals hjemmeside

Nye bøger