7,3 millioner til forskning i forebyggelse af voldelig ekstremisme i Norden

De nordiske lande er nået langt i forebyggelsen af voldelig ekstremisme. På baggrund af en stor bevilling fra NORDFORSK får Lasse Lindekilde og kolleger fra Norden nu mulighed for at undersøge, hvilke elementer og praksisser i de nordiske modeller, som fungerer og eventuelt kan eksporteres til andre lande.

30.08.2018 | Ingrid Marie Fossum

Foto: Aarhus Universitet

Lektor i statskundskab Lasse Lindekilde har sammen med partnere fra Norge, Sverige og Finland modtaget en bevilling på 7,3 millioner kroner fra NORDFORSK til at undersøge, hvordan de nordiske lande arbejder med forebyggelse af voldelig ekstremisme. Heraf går 2,3 millioner til Institut for Statskundskab på Aarhus BSS.

”Jeg glæder mig rigtig meget til dette projekt. At få mulighed for at undersøge variationer i og opfattelser af praksis i forhold til forebyggelse af radikalisering på tværs af de nordiske lande er super spændende,” siger Lasse Lindekilde, som skal lede den kvantitative og eksperimentelle del af projektet Nordic Multiagency Approaches to Handling Extremism: Policies, Perceptions and Practices (HEX-NA). De andre projektdeltagere er fra Universitetet i Oslo, Göteborgs Universitet, Norges Politihøgskole og University of Turku.

Lasse Lindekilde forklarer, at der er mange ligheder mellem de nordiske lande, f.eks. med hensyn til samarbejdet på tværs af skole, politi og sociale myndigheder – i Danmark kendt som SSP-samarbejdet – men at der er også væsentlige forskelle. Det kan være forskelle med hensyn til, hvor proaktive man er i forhold til forebyggelse af radikalisering, og i hvilken grad myndighederne kan dele informationer om en konkret sag på tværs af organisatoriske skel.

”Vi kommer til at undersøge, hvilke effekter disse forskelle og ligheder har på implementeringen af forebyggende indsatser, og hvorvidt det spiller ind på forskellige stakeholders opfattelser af indsatsernes legitimitet og effektivitet” siger Lasse Lindekilde.

Forskerne vil indhente data fra skolelærere, socialarbejdere, politi og den generelle befolkning ved hjælp af både surveys, felt-eksperimenter og interviews. Dataene fra de nordiske erfaringer og analysen af måder at arbejde forebyggende på vil komme lande uden for Norden til gavn.                         

”De nordiske lande er på mange måder foregangslande, når det kommer til forebyggelse af radikalisering og voldelig ekstremisme. Mange europæiske lande forsøger således i disse år at kopiere modellen med tidlig forebyggelse og tilgangen med at inddrage flere aktører i vurderingen og håndteringen af konkrete sager. Vi håber med dette projekt, at vi kan blive meget skarpere på præcist, hvilke elementer og praksisser i de nordiske modeller, som fungerer godt og eventuelt kan eksporteres,” afslutter Lasse Lindekilde.

Navne